2000 år med jødiske ritualmord – og vi tæller stadig

Sand Historie

O-D-I-N.org, Redaktionen, 21. december 2016.

 

Forsøgene på at forhindre en generel afsløring og erkendelse af jødernes talløse forbrydelser mod menneskeheden er et kapitel, der hver dag vokser sig større.

Det meste om jødiske ritualmord er blevet afsløret af kristne; fx nævner Martin Luther fænomenet i sin advarsel: “Jøderne og deres løgne” fra 1542.
I Talmud og Zions Protokoller har jøderne erstattet udtrykket Goyim (ikke-jøde) med “kristen” eller “Kristus”. En fremtrædende gejstlig, Maxine, skrev en prædiken om, hvordan jøderne bedrager deres omgivelser, at “kristen er et kodeord for hedning og Satan.”

Men vær opmærksom på, at jøderne skelner skarpt mellem deres fodslæbende Messias, jøden Ben Yahashua (der endnu ikke er nået frem) i modsætning til den levende Kristus, som manifesterede sig i kød og blod og blev henrettet på korset efter krav fra jøderne (farisærerne). De anså ham for en “falsk profet”. Jøderne udstrakte deres velkendte patologiske had til også at omfatte denne åndelige leder, eftersom han generelt forholdt sig kritisk eller ligefrem fordømmende over for jøderne. I et kendt tilfælde fjernede han deres kræmmerboder foran templet, og endelig ifølge Johannes-evangeliet, kap. 8, v. 44 (med en begivenhed der udspiller sig inden for et døgn før korsfæstelsen), kan vi læse, hvad Kristus mente om jøderne og deres skaber. Han sagde direkte til dem: 

I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.

Af samme grund spytter enhver “god” jøde vanemæssigt på kristne kirker under passage. Kristus, den kristne verdens filosofiske overhoved, frister da også ifølge jøderne og deres specielle hang til perversionen – “et helvede med evindelige pinsler i en kogende suppe af afføring.”


Den hellige slagtekniv er i brug.
Vi kan med disse ritualer bevidne en nedarvet satanisk blodfiksering.
Kulten evner ikke empati for dyr, og da ikke-jøder rangerer som dyr i det talmudiske univers, er titusindvis af ikke-jødiske børn blevet maltrakteret til døde af jødiske slagtere. Foto: Internettet

 

[Når jøder i det følgende bliver tituleret “slagteren”, refereres til deres rolle som kosher-slagtere i det daglige. Kosher slagtemetoder er i særklasse frastødende. Struben og halspulsårerne på slagtedyret skæres over, og luftrøret flås ud. Centralnervesystemet må være ubeskadiget, så hjertet kan pumpe blodet ud. I dag udføres slagtningen i betydeligt omfang industrielt på særlige kosher-slagterier. Men det bliver bestialiteten ikke mindre af. Efter indgrebet rejser kødkvæg sig på benene og forsøger sanseløst at flygte. Dødskampen kan vare i mere end 30 sekunder.
Først da er jødens kød vel forberedt.]

Der findes et ukendt milliontal yderligere tilfælde af jødiske ritualmord end dem, der gennem tiden er blevet opdaget og dokumenteret og derfor fremgår af følgende opremsning. Indholdet dækker fra nogle århundreder før europæernes ulykkelige fælles historie med jøderne og frem til 1932.
Formålet med at vise disse tilfælde af blodmord er at åbne øjnene på ikke-jøder for, hvilke sygelige, morderiske, pædofile og løgnagtige monstre jødedommen har fostret. Den, der læser listen færdig og endnu ikke mener at have et problem med jøderne, må enten selv være jøde eller patologisk kriminel.

Menneskeofringer bliver i dag stadig praktiseret af jøderne i Østeuropa … som udførligt beskrevet af afdøde Sir Richard Burton i MS (Manuscript Contents), hvilket de velhavende jøder i England har sat himmel og jord i bevægelse for at undertrykke kendskabet til, og de har kaldt de rasende udfald og ramaskrig fra dem, der lever blandt disse degenererede jøder, for pogromer. I det mindste er disse (rasende) mennesker ikke kannibaler.
– Aleister Crowley [Udtalelse fra første halvdel af 1900-tallet, måske efter 1932.]

VERIFICERBARE RITUELLE MORD BEGÅET AF JØDER INDTIL 1932

[Overskriften skal forstås på den måde, at 1932 bestemt ikke var året, hvor jødernes rituelle menneskeslagtninger veg for en højere vestlig moral. Men fra det tidspunkt havde jøderne overalt i de hvide dele af verden opnået så omfattende kontrol med medier og undersøgende myndigheder, at mordene ikke længere omtales, undersøges eller pådømmes. Jøderne kan uden risiko repetere deres forbrydelser forfra – selv i tilfælde, hvor disse kriminelle og deres handlinger er kendt i offentligheden, som vi for tiden kan bevidne det med “pizzagate”.]

Den første kendte historiker, Herodot, skriver om en hebræisk kult for menneskeofringer. Han skrev: “Hebræerne ofrede mennesker til deres gud Moloch.” (Herodot, bind II, s. 45.)


Vi jøder er de forfulgte!

 

[Enhver kvindes førstefødte barn, “den der havde åbnet moderskødet,” (formuleringen i sig selv vidner om mental forstyrrelse) blev grillet levende på forsiden af en metalovn forestillende guden Moloch. Dødsmaskinen blev ophedet nedefra, indtil den glødede …
Til sidst forstummede barnets og offerdyrenes angstskrig. En sort stinkende røg bredte sig ud over ørkenen og bekræftede de omkringboende stammer i, at disse mennesker var mentalt syge. Derfor ville ingen i det oprindelige israelitiske kongerige vide af jøderne fra det mindre judæiske kongerige, de levitiske stammer. Det er levitternes indavlede, og med tiden ikke mindre sindssyge efterkommere, der i dag gør krav på at være israelere.

Lad os begynde remsen – Men skænk dig først en stiv whisky, så du har noget at stå imod med, når kvalmen indfinder sig:]

169 f.Kr. — “Kong Antiochus Epifanes af Syrien fandt under plyndringen af templet i Jerusalem en græker liggende på en seng i et hemmeligt rum. Manden tryglede kongen om redning. Kongens følge informerede ham om, at en lov befalede jøderne at ofre mennesker på en bestemt tid af året. Jøderne søgte derfor efter en ikke-jøde, som de frihedsberøvede. De fedede ham op, slap ham løs i skoven og drev jagt på ham, ofrede ham til sidst, spiste af hans kød, drak af hans blod og efterlod resten af kroppen i en grøft.” (Josephus, jødisk historiker, Mod Apion.)

418 e.Kr. — Baronius rapporterer om, at jøderne korsfæstede en dreng fra Imm, der ligger mellem Aleppo og Antioch.

419 e.Kr. — I det syriske Imnestar-distrikt mellem Chalcis og Antioch bandt jøderne på en helligdag en dreng til et kors og pryglede ham til døde.
(Socrat.)

425 e.Kr. — Baronius rapporterer korsfæstelsen af en dreng.

614 e.Kr. — Efter erobringen af Jerusalem købte jøderne for en mindre sum penge 90.000 fanger af den persiske konge Chosros II og lystmyrdede dem alle på de mest afskyelige måder.
(Cluverius, uddrag, s. 386.)

1071 e.Kr. — Adskillige jøder fra Blois korsfæstede et barn under deres påskefejring. De proppede hans lig i en sæk og kastede det i Loire. Greve Theobald brændte de skyldige jøder på bålet.
(Robert af Mons, Mon. Germ. historisk skrift VI 520.)

1144 e.Kr. — I Norwich, under den jødiske påskefejring, blev den 12-årige William (senere helgengjort) bundet af de lokale jøder og hængt på et kors, mens hans blod blev tappet fra et sår i siden. Jøderne gemte hans lig i en nærliggende skov. De blev overrasket af en lokal borger, Eilverdus, som de betalte for at tie. Til trods for dette blev forbrydelsen almindelig kendt.
(Acta sancta, III marts, bind, s. 590.)

1160 e.Kr. — Jøderne i Gloucester korsfæstede et barn.
(Mons Germ. historisk skrift 520.)

1179 e.Kr. — I Pontoise, den 25. marts, før den jødiske påskefejring, slagtede jøderne drengen Richard (senere helgengjort) og tappede blodet fra hans krop. På grund af dette, blev jøderne udvist fra Frankrig.
(Rob. af Turn., Rig.u.Guillel. Amor.)

1181 e.Kr. — I London omkring den jødiske påskefejring i nærheden af St. Edmunds Kirke myrdede jøderne et barn ved navn Roertus.
(Acta sanct, III marts bind., s. 591.)

1181 e.Kr. — I Saragossa myrdede jøderne et barn ved navn Dominico.
(Blanca Hispania illustrata, tom. III, s. 657)

1191 e.Kr. — Jøderne i Braisme korsfæstede en ikke-jøde, der havde anklaget dem for røveri og mord. Det skete efter, at de havde trukket ham gennem byen. Da Kong Philip Augustus personligt indfandt sig i Braisme, blev firs af jøderne brændt.
(Rigordus, Hist. Gall.)

1220 e.Kr. — I Weissenburg i Alsace, den 29. juni, myrdede jøderne drengen Heinrich (senere helgengjort).
(Murer, Helvetia sancta.)

1225 e.Kr. — I München, stjal en kvinde, der var blevet fristet med jødisk guld, et lille barn fra sin nabo. Jøderne tappede blod fra barnet. Kvinden blev fanget i sit næste forsøg, og hun blev overdraget til myndighederne.
(Meichelbeck, Hist. Bayern II. 94)

1235 e.Kr. — Jøderne begik en tilsvarende forbrydelse 1. december i Erfurt.
(Henri Desportes, Le mystere du sang, 66.)

1236 e.Kr. — I Hagenau i Alsace blev tre drenge fra Fulda-egnen, der opholdt sig i en mølle, angrebet af jøder om natten og dræbt med det formål at tappe deres blod.
(Trithemius; Chronicle af Albert von Strassburg)

1239 e.Kr. — Det kom til almindelig opstandelse i London på grund af et mord, der var begået af jøderne.
(Matthew v. Paris, Grande Chron.)

1240 e.Kr. — I Norwich omskar jøderne en ikke-jødisk dreng og holdt ham skjult i ghettoen for at korsfæste ham senere. Efter længere tids søgen fandt faderen sit barn og rapporterede forbrydelsen til  Bishop Wilhelm af Rete.
(Matthew v. Paris, op. cit. bind. 39.)

1244 e.Kr. — På St. Benedicts Kirkegård i London blev liget af en dreng fundet. Hans krop var flere steder læderet af stiksår, rifter og indridsede jødiske symboler. Han var blevet tortureret til døde, og hans blod var blevet tappet af ham. Konverterede jøder, der blev tvunget til at afkode de jødiske tegn, fandt navnet på barnets forældre og tolkede, at barnet var blevet solgt til jøderne som helt lille. Derefter forlod fremtrædende jøder i hemmelighed byen.

1250 e.Kr. — Jøderne i Saragossa indførte den horrible regel, at enhver, der aflevere et barn til ofring, ville blive eftergivet gæld og skatter. I juni 1250 overlod Moses Albay-Huzet (også kaldt Albajucetto) den 7-årige Dominico del Val i jødernes vold til korsfæstelse.
(Johan. a Lent, Schedias, hist. de pseudomes, judæorum, s. 33)

1255 e.Kr. — I Lincoln, England, på dagen for Peter og Paulus, blev den 8-årige Hugh (senere helgengjort) kidnappet af de lokale jøder, holdt skjult og senere korsfæstet. Jøderne pryglede ham med stager så længe, at der næsten ikke var mere blod i hans legeme.
(Acta santa 6. juli 494.)

1257 e.Kr. — Jøderne i London mishandlede et barn, så de kunne udføre deres årlige ofring.
(Cluvirius, epitome historiarum, s. 541. kol. I)

1260 e.Kr. — Jøderne i Weissenburg myrdede et barn.
(Annal. Colmariens.)

1261 e.Kr. — I Pforzheim blev en 7-årig pige, der var faldet i jødernes vold, lagt på et linned og dolket gennem lemmerne, så hendes blod blev suget op af underlaget. Bagefter blev liget kastet i floden.
(Thomas, Cantipratanus, de ratione Vitæ.)

1279 e.Kr. — De mest prominente jøder i London korsfæstede et barn den 2. april.
(Florent de Worcester, Chron. 222.)

1279 e.Kr. — Et barn blev korsfæstet ved Northampton efter uhyrlig tortur.
(Henri Desportes Le mystere du sang, 67.)

1282 e.Kr. — I München købte jøderne en lille dreng og dolkede ham over hele kroppen.
(Rader., Bavar. sancta I. Bd. s. 315.)

1283 e.Kr. — Et barn blev solgt af sin barnepige til jøderne i Mainz, der myrdede det.
(Baroerus ad annum No. 61. Annalen von Colmar.)

1286 e.Kr. — I München torturerede jøderne to drenge til døde. Synagogen blev sat i brand fra alle sider, og 180 jøder indebrændte.
(Murer, Helvetia sancta.)

[Endnu et “pogrom”!]

1286 e.Kr. — For april på Oberwesel i Rhinen blev den 14-årige Werner (senere helgengjort) langsomt – gennem tre dage – tortureret til døde af jøderne.
(Act. sct. II. Bd. b. april s. 697 til 740.)

1287 e.Kr. — Jøderne i Bern kidnappede Rudolf (senere helgengjort) under deres påskefejring og torturerede ham grusomt for til sidst at skære struben over på ham.
(Hein, Murer, Helvetia sancta.)

1292 e.Kr. — Jøderne myrdede en dreng i Colmar.
(Ann. Colm., II, 30.)

1293 e.Kr. — I Krems ofrede jøderne et barn. To af morderne blev straffet, de øvrige reddede sig ved guldets kraft.
(Monum. XI, 658.)

1294 e.Kr. — I Bern myrdede jøderne igen et barn.
(Ann Colm., II, 32; Henri Desportes, Le mystere du sang, s. 70.)

1302 e.Kr. — I Reneken gentog samme forbrydelse sig.
(Ann. Colm. II, 32.)

1303 e.Kr. — Ved Weissensee i Thüringen blev en ung studerende Conrad, søn af en soldat, myrdet under den jødiske påskefejring. Hans muskler var skåret i stykker, og han vener var åbnet og blodet tappet af ham.

1305 e.Kr. — I Prag omkring den jødiske påskefejring blev en ikke-jøde, der gennem fattigdom var tvunget til at arbejde for jøderne, i nøgen tilstand sømmet til et kors, slået med stokke og spyttet i ansigtet.
(Tentzel.)

1320 e.Kr. — I Puy blev en kordreng fra den lokale kirke ofret.

1321 e.Kr. — I Annecy blev en ung præst myrdet. Jøderne blev drevet ud af byen på Kong Phillip V’s bud.
(Denis de Saint-Mart.)

1331 e.Kr. — Ved Überlingen i det nuværende Baden kastede jøderne sønnen til borgeren Frey i en brønd. De senere fundne snit på offerets krop viste, at forinden var blodet blevet tappet af ham.
(Joh. Vitoduran, Chronik.)

1338 e.Kr. – Jøderne mishandlede en adelig fra Franconia i München til døde. Hans bror anstillede et sandt blodbad på jøderne.
(Henri Desport.)

1345 e.Kr. — I München åbnede jøderne venerne på en lille dreng, Heinrich, og stak ham mere end 60 gange. Kirken kanoniserede ham.
(Rad. Bav. sct. II s. 333.)

1347 e.Kr. — I Messina blev et barn korsfæstet på langfredag.
(Henri Desport.)

1350 e.Kr. — Drengen Johannes, en studerende på munkeskolen under St. Sigbert klostret i Cologne, døde efter at være blevet dolket af lokale jøder.
(Acta sancta., aus den Kirchenakten v. Köln.)

1380 e.Kr. — Ved Hagenbach i Swabia blev en samling jøder overrasket i mishandlingen af et barn.
(Martin Crusius, Swabias årsbog, Del III, Bog V.)

1401 e.Kr. — Ved Diessenhofen i Schweiz (nær Schaffhausen) blev den 4-årige Conrad Lory myrdet. Hans blod var efter forlydender blevet solgt af staldkarlen Johann Zahn for 3 floriner til jøden Michael Vitelman.
(Acta sancta.)

1407 e.Kr. — Jøderne blev udvist fra Schweiz efter en tilsvarende forbrydelse i samme område.
(ibid.)

1410 e.Kr. — I Thuringia blev jøderne fordrevet efter afsløringen af et rituelt mord.
(Boll. II, april 838. Baronius 31.)

1429 e.Kr. — Ved Ravensburg i Württemberg blev Ludwig van Bruck, en dreng fra Schweiz, som læste i byen og boede blandt jøderne, mishandlet af tre jøder gennem flere tilfælde af tortur og seksuelle overgreb. Det foregik under en stor jødisk fest (påskefejringen) mellem den jødiske påske og Pinsen.
(Baron. 31, Acta sancta. III. Bd. for april s. 978.)

1440 e.Kr. — En jødisk læge i Pavia, Simon af Ancona, skar hovedet af et 4-årigt barn, der var kidnappet og bragt til ham af en retarderet ikke-jøde. Forbrydelsen blev afsløret, da en hund sprang ud ad et vindue med barnets hoved i munden. Morderen undslap.
(Alphonsus Spina, de bello Judæorum lib. III. confid. 7.)

1452 e.Kr. — I Savona myrdede et større antal jøder et 2-årigt drengebarn. De stak huller overalt på hans krop [ved hjælp af syle] og opsamlede blodet i et kar, som de ellers brugte til omskæring af deres drengebørn. Jøderne dyppede små stykker frugt i blodet og indtog dem som en delikatesse.
(Alphonsus Spina, de bello Judæorum lib. III, confid. 7.)

[Det er et kendt faktum, at jøder har fundet behag i at indtage blodet fra ofre, der er myrdet under afsindig smerte og har udskilt store mængder adrenalin i blodet. Virkningen er måske euforiserende i en ubegribelig pervers forstand. Forhåbentlig kendes forklaringen kun af de mest mentalt skadede jøder.]

1453 e.Kr. — I Breslau kidnappede jøderne et drengebarn, fedede ham op og placerede ham i en tønde, der indvendigt var beklædt med pigge. De rullede ham frem og tilbage i den lukkede tønde for at opsamle hans blod.
(Henri Desportes, Le mystere du sang, 75.)

1454 e.Kr. — På Louis af Almanzas gods i Castilien myrdede to jøder en dreng. De flåede hans hjerte ud og brændte det; opløste derefter asken i vin, som de drak i fællesskab med deres brødre i troen. Ved at ofre betydelige summer lykkedes det jøderne af forsinke rettergangen, idet to af de tre involverede jurister var af jødisk afstamning. Derefter blev jøderne landsforvist fra Spanien.
(Alphonsus Spina, de bello Judæorum.)

[Derefter blev Den Spanske Inkvisition oprettet. Den har af gode grunde været genstand for jødisk dæmonisering, idet den havde til formål at opspore og udvise de jøder, der var gået under jorden og blevet kryptojøder, “marranos” (svineædere, kaldet blandt jøder).]

1462 e.Kr. — I en birkeskov ved Rinn nær Innsbruck blev drengen Andreas Oxner solgt til jøderne og ofret på en sten. Siden kanoniserede kirken ham. Et gravmæle kaldet “Zum Judenstein” blev bygget på stedet.
(Acta sancta., III. juli bind I. 472.)

1468 e.Kr. — Ved Sepulveda i Gammel Castilien korsfæstede jøderne en kvinde på langfredag efter påbud fra rabbineren Solomon Pecho.
(Did. de Colm. Gesch. v. Seg.)

1470 e.Kr. — I Baden blev jøder dømt for at have myrdet et barn.
(Tho. Patr. Barbar.)

1475 e.Kr. — I Trent, den 23. marts (skærtorsdag) inden den jødiske påskefejring, ofrede jøderne den 2-årige Simon (senere helgengjort).

1476 e.Kr. — Jøderne i Regensburg myrdede seks børn. Undersøgelsesdommeren fandt i en underjordisk grotte hos en jøde ved navn Josfol resterne af de myrdede ofre sammen med et blodbestænkt stenkar og en slags alter.
(Raderus Bavaria sancta Band III, 174.)

1480 e.Kr. — I Treviso blev en tilsvarende forbrydelse begået som den i Trent: mordet på den senere kanoniserede Sebastiano af Porto-Buffole fra Bergamo. Jøderne tappede hans blod.
(H. Desportes, Le mystere du sang 80.)

1480 e.Kr. — Ved Motta i Venecia myrdede jøderne et barn under den jødiske påskefejring.
(Acta sancta I. Bd d. 3. april.)

1485 e.Kr. — I Vecenza mishandlede jøderne Laurentius til døde (senere helgengjort).
(Pope Benedict XIV Bull. Beatus Andreas.)

1490 e.Kr. — Ved Guardia i nærheden af Toledo korsfæstede jøderne et barn.
(Acta sancta I. Bd. d. 3. april.)

1494 e.Kr. — Ved Tyrnau i Ungarn overmandede 12 jøder en dreng, åbnede hans vener og tappede omhyggeligt hans blod. De drak selv en del af det og gemte resten til deres fæller i troen.
(Banfin Fasti, ungar. br. III. 5. dec.)

1503 e.Kr. — I Langenenslingen overlod en far sin 4-årige søn til to jøder fra Waldkirchen i Baden for 10 floriner under forudsætning af, at drengen blev leveret tilbage, når en mindre del af hans blod var tappet af ham. Imidlertid tog jøderne så meget blod, at barnet døde.
(Acta sancta. II Bd. for april s. 839: Dr. Joh. Eck, Judebbuchlien.)

1505 e.Kr. —  En forbrydelse svarende til den fra Langenenslingen i 1503 blev forsøgt ved Budweis i Böhmen.
(Henri Desportes, Le mystere du sang. 81.)

1509 e.Kr. — Flere jøder … myrdede adskillige børn.
(Cluverius, Epitome hist. etc. s. 579.)

1509 e.Kr. — Jøderne i Bosingen (Ungarn) kidnappede en hjulmagers barn, slæbte ham ned i en kælder, torturerede ham grusomt, åbnede hans vener og sugede blodet fra ham med fjerposer. Bagefter efterlod de hans lig i en hæk. De tilstod efter gentagne benægtelser. (Ziegler Schönplatz s. 588, col. 1,2.)

1510 e.Kr. — I Berlin blev jøderne Salomon, Jacob, Aaron, Levi Isaac, Rabbi Mosch og slagteren Jacob tiltalt for at have købt en 3- eller 4-årig dreng for 10 floriner af en fremmed, for at have lagt ham på et bord i en kælder, gennemhullet ham med nåle i de store blodrige vener, indtil han sluttelig blev slagtet af slagteren Jacob.
En omfattende sag begyndte, og hundrede jøder blev fængslet i Berlin. En del af jøderne tilstod at have købt drengen af fremmede, at have stukket ham, tappet hans blod for at drikke det i tilfælde af sygdom eller til konservering med tomater, ingefær og honning. Mindst 41 at de tiltalte jøder blev dømt til døden ved brænding efter at have tilstået. Alle øvrige jøder blev landsforvist fra Brandenburgs enemærker.
(Richard Mun: “The Jews in Berlin”.)

1520 e.Kr. — Jøderne i Ungarn gentog forbrydelsen fra 1494 ved at myrde et barn i Tyrnau og Biring og tappe blodet.
(Acta sancta II. Bd. d. april s. 839.)

1525 e.Kr. — Et ritualmord i Budapest medførte en udbredt antisemitisk holdning i befolkningen. Det år blev jøderne udvist fra Ungarn.
(Henry Desportes, Le mystere du sang 81.)

1540 e.Kr. — Ved Sappenfeld i Bayern blev den 4-årige Michael Pisenharter op mod den jødiske påskefejring kidnappet fra sin far og bragt til Titting (det nordlige Ingolstadt), hvor han udstod den mest grusomme tortur gennem tre dage; hans vener blev åbnet og blodet tappet af ham. Liget viste tegn på korsfæstelse. Blodet blev fundet i Posingen.
(Raderus, Bavaria sancta. III. Bd. 176f.)

1547 e.Kr. — Ved Rava i det senere Polen kidnappede to jøder en skrædders søn ved navn Michael og korsfæstede ham.
(Acta sancta II. Bd. april s. 839.)

1569 e.Kr. — I Vitov (Polen) blev Johann, den 2-årige søn af enken Kozmianina, brutalt myrdet af jøden Jacob fra Leipzig.
(Acta sancta ebenda.)

1571 e.Kr. — M.A. Bradaginus blev rituelt slagtet af jøder.
(Seb. Munster, Cosmographia.)

1571 e.Kr. — Joachim II, valgmand i Brandenburg, blev forgivet af en jøde, som var hans fortrolige.
(Scheidanus X. Buch. seiner Hist. pag. 60.)

1573 e.Kr. — I Berlin blev et barn, som var blevet købt fra en tigger, tortureret til døde af en jøde.
(Sartorious s. 53.)

1574 e.Kr. — Ved Punia i Letland myrdede jøden Joachim Smierlowitz kort før den jødiske påskefejring en 7 år gammel pige ved navn Elizabeth … på omkring samme tid blev en dreng kidnappet i Zglobice og ført til Tarnow, hvor en anden dreng under mistænkelige omstændigheder blev fundet i jøders varetægt. Begge drengene blev befriet i tide.
(Act. sancta II. Bd. d. april s. 839.)

1575 e.Kr. — Jøderne myrdede en dreng, Michael af Jacobi.
(Desportes.)

1586 e.Kr. — I en serie af tilfælde blev børn kidnappet fra deres forældre og myrdet. Under optrævlingen af disse forbrydelser kunne Rupers føre sporet tilbage til jøderne.
(Brouver Trier’schen Ann. v. J. 1856.)

1592 e.Kr. — Ved Wilna blev en 7-årig dreng, Simon, på den mest grusomme måde tortureret til døde af jøderne. Der blev fundet flere end 170 læsioner udført med knive og sakse på hans lig, foruden adskillige stiksår ind under finger- og tånegle.
(Acta sancta III. Bd. des juli.)

1595 e.Kr. — Ved Costyn i Posen blev et barn tortureret til døde af jøderne.
(Acta sancta 389.)

1597 e.Kr. — I Szydlov blev blodet fra et barn brugt ved indvielsen af en ny synagoge. Øjenlågene, nakken, lemmerne, vener og selv kønsorganerne udviste utallige stiksår.
(Acta sancta, II Bd. for april.)

1598 e.Kr. — I landsbyen Wodznick, i den polske provins Podolia, blev den 4-årige … søn af en bonde, kidnappet af to unge jøder og mishandlet gennem fire dage frem mod den jødiske påskefejring under udfoldelsen af den mest bestialske tortur og under deltagelse af prominente jøder fra det lokale trossamfund.
(Acta sancta, II Band for april 835.)

1650 e.Kr. — Ved Kaaden i Steiermark blev den 5½ år gamle Mathias Tillich slagtet af en jøde den 11. marts.
(Tentzel.)

1655 e.Kr. — Ved Tunguch i Nedre Tyskland myrdede jøderne et barn i anledning af den jødiske påskefejring.
(Tentzel, monatl. Unterred. v. juli 1693 s. 553.)

1665 e.Kr. — I Wien den 12. maj maltrakterede jøderne en kvinde på den mest rædselsvækkende måde. Liget blev fundet i en dam. Det var proppet i en sæk, der blev tynget ned med sten. Hendes krop var overalt dækket med læsioner, hovedet var afskåret, og begge ben var amputeret under knæene.
(H.A. von Ziegler, Tagl. Schaupl. s. 553.)

1669 e.Kr. — På strækningen fra Metz til Boulay, i nærheden af landsbyen Glatigny, blev en 3-årig dreng den 22. september kidnappet fra sin mor af jøden Raphael Levy. Drengen var skrækkeligt mishandlet. Han krop var ondskabsfuldt skamferet.  Morderen blev brændt levende den 17. januar 1670.
(Abrege du proces fait aux Juifs de Metz, ebd. 1670.)

1675 e.Kr. — Ved Miess i Bohemia (Böhmen) blev et 4-årigt barn den 12. marts myrdet af jøderne.
(Acta sancta II. Bd. for april.)

1684 e.Kr. — I landsbyen Grodno under russisk Minsk-styre kidnappede jøden Schulka den 6-årige dreng Gabriel og bragte ham til Bialystock, hvor drengen i overværelse af adskillige jøder blev tortureret til døde, mens blodet blev tappet af ham.
(Rapporter fra magistraten i Zabludvo.)

1753 e.Kr. — Langfredag den 20. april i en landsby nær Kiev (Ukraine) blev den 3-årige søn af en adelsmand Studzinski kidnappet af jøderne, holdt skjult i et værtshus indtil slutningen af sabatten, hvorefter han monstrøst blev ofret med assistance fra rabbineren Schmaja. Drengens blod blev hældt på et antal flasker.
(Kriminalregisteret fra byretten i Kiev.)

1764 e.Kr. — Den 10-årige søn af Johann Balla – forsvundet fra Orkul (Ungarn) den 19. juli – blev med mange læsioner på kroppen fundet i en nærliggende skov.
(Tisza-Eslar, von einem ungarischen Ubgeordneten 108.)

1791 e.Kr. — Den 21. februar blev liget af den 13-årige Andreas Takals, der havde boet hos en jøde ved navn Abraham, fundet uden for en landsby i nærheden af Tasnad (Siebenburgen). Blodet var blevet tappet af ham ved gennemboring af en halsvene.
(Ger.-Akt i.d. Archiv. v. Zilah.)

1791 e.Kr. — På samme tid blev to blod-mord rapporteret fra Holleschau (Moravia) og Woplawicz i distriktet Duplin.
(Tisza-Eslar, v.e. ungar. Abgeord.)

1791 e.Kr. — Under Sultan Selim III’s styre myrdede jøderne i Pera en ung græker ved at hænge ham i et træ i benene.
(Henri Desportes.)

1803 e.Kr. — Den 10. marts bortførte den 72-årige jøde Hirsch fra Sugenheim fra området mellem Ullstadt og Lengenfeld i Buchof nær Nürnberg en 2-årig dreng. Adskillige dage senere benægtede jøden, at han overhovedet havde været i Buchhof den 10. marts. Barnets far, der ønskede at bevise det modsatte ved at føre vidner, blev afvist i retten med trusler og fornærmelser. Tolv dage senere blev drengen fundet død; hans tunge var skåret igennem, og munden var fyldt med blod. Jøderne belejrede distriktets guvernør, indtil sagen faldt ud til deres fordel. Drengens far blev under trusler tvunget til at underskrive en protokol, hvor han attesterede, at drengen endnu var varm, da han blev fundet, efter at være frosset ihjel.
(Friedr. Oertel, “Was glauben die Juden?” Bamberg, 1823.)

[Omkring det tidspunkt begyndte jøderne at få indflydelse på de juridiske systemer, som de i dag, december 2016, fuldstændigt kontrollerer.]

1804 e.Kr. — I Grafenberg i nærheden af Nürnberg blev en 2- 3-årig dreng kidnappet af en gammel jøde ved navn Bausoh fra Ermreuth. Soldater hastede til undsætning for at forhindre en forbrydelse efter at have hørt drengens skrig.
(Dr. J. W. Chillany.)

1810 e.Kr. — Mellem rapporterne fra retten i Damascus findes et brev fra John Barker, tidl. konsul i Aleppo, i hvilket han taler om en fattig kvinde, der pludselig forsvandt fra Aleppo. Hebræeren Raphael af Ancona blev anklaget for at have slagtet hende og tappet blodet af hende.
(A. Laurent. Affaires de Syrie.)

1812 e.Kr. — På øen Korfu i oktober måned blev tre jøder, der havde stranguleret et barn, dømt til døden. Nogen tid senere blev barnet af en græker, kaldt Riga, bortført og myrdet af jøderne.
(Achille Laurent, Affaires de Syrie.)

1817 e.Kr. — Tiltalen for mordet dette år på den lille pige Marianna Adamoviez blev frafaldet på grund af retssagens langvarige forløb.

1823 e.Kr. —  Ved Velisch i det russisk regerede Vitebsk blev den 3½-årige søn af den invalide Jemelian Ivanov bortført den 22. april; han fandtes tortureret til døde, og blodet var tappet af ham. Til trods for, at en stor del af vidneudsagnene i retten pegede på jøderne, blev rettergangen pludselig indstillet.
(Pavlikovsky, ebenda.)

1824 e.Kr. — I Beirut blev tolken Fatch-allah-Seyegh myrdet af sin jødiske husvært, og som efterforskningen fastslog – af rituelle årsager.

1826 e.Kr. — I Warsawa blev en myrdet 5-årig dreng fundet med flere end hundrede sår på kroppen som tegn på, at blodet var tappet af ham. Hele Warsawa var i en tilstand af oprør; overalt påstod jøderne deres uskyld uden endnu at have været tiltalt. Vidneudsagnene til retten, samt de retsmedicinske beviser, blev fjernet fra sagens dokumenter.
(Pavlikovski, wie oben s. 282.)

1827 e.Kr. — Ved Vilna i Rusland blev det knivstukne lig af en bondes søn, Ossib Petrovicz, fundet. Ifølge den 16-årige hyrde Zulovskis vidneudsagn, blev sønnen kidnappet af jøderne.
(Nach einer Mitteilung des gouvernement Vilna.)

1829 e.Kr. — I Turin blev købmanden Antoine Gervalons kone bortført fra sin mand. I en kælder blev hun forberedt til ofring af to rabbinere. Med sine sidste kræfter kunne hun påkalde sin mand, der var på vej gennem det jødiske kvarter sammen med et kontingent soldater, mens han råbte hendes navn højt. På den måde blev hun befriet. Imidlertid lykkedes det jøderne at dysse sagen ned ved at betale for sig.
(Auszug aus einem Briefe des Barons von Kalte.)

1831 e.Kr. — Datteren til en korporal fra garden i St. Petersburg blev myrdet. Fire dommere anerkendte, at det var et blodmord, mens en fjerde var i tvivl.
(Desportes.)

1834 e.Kr. — Ifølge vidneudsagnet fra jøden Ben Nound, der havde konverteret til kristendommen, var en gammel ikke-jødisk mand fra Tripoli blevet omringet af 4-5 jøder og hængt op i et appelsintræ i tæerne. Da den gamle mand var døden nær, skar jøderne halsen over på ham med et slagtekniv og lod kroppen hænge, indtil alt blodet var opsamlet i en skål.
(Henri Desportes, Le mystere du sang. 91.)

1839 e.Kr. — På øen Rhodos kom en 8-årig søn af en købmand ikke tilbage efter at have bragt æg ud til nogle jøder. Jødisk pengemagt blev gjort gældende; retshandlingerne blev udskudt og til slut helt undertrykt.
(Henri Desportes, Le mystere du sang. 92.)

1839 e.Kr. — Damascus’ toldkontor opdagede en jøde med en flaske blod. Jøden tilbød 10.000 piastre, hvis sagen kunne dysses ned.
(cf. Prozess bei A. Laurent, op. cit. S. 301.)

1843 e.Kr. — Mord på ikke-jødiske børn udført af jøderne på Rhodos, Korfu og andre steder.
(Famont L’Egypte sous Mehemet Ali, Paris, 1843.)

1875 e.Kr. — Ved Zboro i distriktet Saros i Ungarn angreb en flok jøder den 16-årige servitrice Anna Zampa i huset hos hendes foresatte, Horowitz. Kniven var allerede hævet over hendes hoved, da en kusk tilfældigvis kom forbi og reddede hende. Retspræsidenten, Bartholomaus Winkler, der stod i gæld til jøderne, var bange for at bringe sagen i retten.

1877 e.Kr. — I landsbyen Szalaacs, i distriktet Bihar (Ungarn) blev Josef Klees 6-årige niece, Theresia Szaabo, og hans 9-årige nevø, Peter Szaabo, myrdet af jøderne. Imidlertid var det en jødisk læge, der forestod den retsmedicinske undersøgelse, og han erklærede, at børnene ikke var blevet myrdet. Dermed sluttede sagen.
(M. Onody, ebenda.)

1879 e.Kr. — I Budapest, op til Purim-festen blev en ung servitrice bedøvet med et sovemiddel i sin drink. Et døgn efter festen vågnede hun afkræftet op og kunne dårligt gå. På sin højre underarm, venstre lår og på kroppen under navlehøjde opdagede hun cirkulære sår, der lignede pletter af blod med små åbninger i midten. Der var blevet tappet blod af hende.
(M. Onody, ebenda.)

1879 e.Kr. — Ved Kutais i Kaukasus myrdede fire jødiske billedsælgere en 6-årig pige. Hun havde snitsår mellem fingrene og var blevet skåret med kniv. På benene lidt ovenfor hendes lægge var der foretaget vandrette indsnit, og der var ikke en dråbe blod i hendes årer. Med hjælp fra Ruslands magtfulde jøder undgik de skyldige at blive straffet.
(Univers.)

1881 e.Kr. — Ved Kaschau i Ungarn forsvandt datteren af en vis Josef Koczis. To uger senere blev kroppen fundet i en brønd komplet tømt for blod.
(M. Onody, Tisza-Eszlar.)

1881 e.Kr. — I Steinamanger forsvandt den 8-årige granddatter af en kusk, der arbejdede for jøderne.
(M. Onody, evenda.)

1881 e.Kr. — I Alexandria myrdede jøderne igen et ikke-jødisk barn ved navn Evangelio Fornoraki. Forældrene til det strangulerede barn, der blev fundet på stranden, tillod en post mortem undersøgelse af barnet. Undersøgelsen strakte sig over flere dage og var årsag til oprør blandt jøderne. Baruch-familien, der var hovedmistænkt, blev tilbageholdt, men senere løsladt.
(Civita cattolica, von des. 1881.)

1881 e.Kr. — I den galliske by Lutscha blev den polske husholderske Franziska Muich, som arbejdede for den jødiske værtshusholder Moses Ritter og tidligere var blevet voldtaget af ham, myrdet af Moses og hans kone, Gittel Ritter; dette ifølge bonden Mariell Stochlinskis vidneforklaring.
(Otto Glogau, der Kulturk. Heft. 128. 15. februar 1886.)

1882 e.Kr. — Ved Tisza-Eszlar, kort før den jødiske påskefejring, forsvandt den 14-årige pige Esther Solymosi. Eftersom pigen sidst var blevet set i nærheden af synagogen, rettedes mistanken straks mod jøderne. De to sønner af tempeltjeneren Josef Scharf, 5-årige Samuel og 14-årige Moritz, anklagede deres far og sagde, at Esther var blevet ført ind i templet og slagtet der. Pigens lig blev aldrig fundet.

1882 e.Kr. — Kort tid efter dukkede en anden lignende sag op i Galata. Serious, en anset jurist i det græske samfund, sendte en appel til de folkelige repræsentanter i Konstantinopel om at lade retfærdigheden ske fyldest. Men jøderne bestak det tyrkiske politi, der lod visse dokumenter i sagen forsvinde. Bestukne læger erklærede, at moderen til den kidnappede og myrdede pige var mentalt forstyrret.

1883 e.Kr. — Igen blev der begået et rituelt mord i Galata. Politiet blev bestukket med jødiske penge og forhindrede en efterforskning. Avisen Der Stamboul argumenterede imod de skyldige og blev stoppet. Undertrykkelsen kostede jøderne 140.000 francs.

1884 e.Kr. — Ved Sturz (i det vestlige Prøjsen) blev en januar morgen det parterede lig af den 14-årige dreng Onophrius Cybulla fundet under en bro. Efter lægens opfattelse viste parteringen tegn på betydelig ekspertise og behændighed i brugen af kniven. Selv om den myrdede dreng havde været sund og stærk, var den døde krop helt uden blod. Mistanken rettedes straks mod forskellige jøder, og under efterforskningen bragtes meget belastende facts for dagens lys. Disse blev imidlertid konstateret utilstrækkelige, og de tilbageholdte jøder blev løsladt.
(Otto Glagau, der Kulturki, Heft 119. 15. maj 1885.)

1885 e.Kr. — Ved Mit-Kamar i Egypten blev en ung kopter slagtet op til påskefejringerne.

1888 e.Kr. — Ved Breslau i juli begik den 24-årige rabbiner-studerende Max Bernstein fra den talmudiske skole en forbrydelse mod den 7-årige dreng Severin Hacke, som Bernstein havde lokket ind på sit værelse. Bernstein tappede blod fra drengens kønsorganer. Efter domsafsigelsen tilstod Bernstein: “Bibelen og Talmud lærer os, at den dybeste synd kun kan bødes gennem uskyldigt blod.” Derfor havde han tappet blod af drengen. Jøderne indså de videregående konsekvenser [ved at forsvare ham yderligere] og erklærede Bernstein for “religiøst forstyrret”.

1891 e.Kr. — En dreng blev myrdet ved Rhinen i nærheden af Xanten. Den ellers sunde og raske 5-årige søn af møbelsnedkeren Hegemann blev den 29. juni kl. 18 fundet af tjenestepigen Dora Moll i rådmanden Kuppers kostald. Drengen lå på siden med benene trukket fra hinanden og fremviste et cirkulært snit af rituel karakter. Det var udført med sikker hånd og havde drænet ofret for blod. Drengen blev allerede savnet fra kl. 10.30 om morgenen. Tre vidner havde set ham blive trukket ind i stalden af den jødiske slagter Buschoff.

1899 e.Kr. — Den 26. marts blev den enlige 19-årige syerske Agnes Kurza slagtet af den jødiske slagter Leopold Hilsner. Liget blev fundet uden blod. Morderen blev dømt til døden af retten i Kuttenberg.

1900 e.Kr. — Ved Könitz (i det vestlige Prøjsen) blev den 18-årige førsteårstuderende Ernst Winter den 11. marts 1900 myrdet på bestialsk vis. To dage senere blev stykker af den parterede krop fisket op af Mönschsee. Næsten fem dage senere, den 15. april under den jødiske påskefejring blev hans hoved fundet i et buskads af legende børn. Hans lig var drænet for blod. Winter var blevet rituelt myrdet. Mordet var foregået i en kælder og blev udført af den jødiske slagter Moritz Levi, efter at ofret var blevet lokket ned i kælderen af en ung jødisk kvinde. På morddagen var et stort antal tilrejsende jøder til stede i Könitz, og de forsvandt den følgende dag uden nogen plausibel begrundelse for det korte ophold. Blandt de besøgende var slagterne Haller fra Tuchel, Hamburger fra Schlochau, Eisenstedt fra Prechlau og Rosenbaum fra Ezersk. Slagteren fra Könitz, Heimann, forsvandt kort efter mordet.

1911 e.Kr. — Den 13-årige skoledreng Andrei Youshchinsky blev den 12. marts myrdet i Kiev. Otte dage senere blev hans lig fundet på et teglværk sønderslået og uden blod. Mistanken faldt på den jødiske leder af teglværket, Mendel Beiliss. Sagen kom først for retten to og et halvt år senere (fra 29. september til 28. oktober 1913). I den mellemliggende periode blev der gjort utallige forsøg på at lede efterforskningen ud på et sidespor. Samtidig døde et stort antal vidner pludseligt og unaturligt, og falske anklager og tilståelser fulgte en efter anden udløst af betydelige bestikkelsessummer. I den dunklere baggrund bag de tiltalte så man Faivel Schneerson, medlem af den lubavitiske sekt, leder af zadikerne (“helgenerne”) inden for sekten og den ideologiske anstifter af mordet. Retssagen endte med, at Beiliss blev løsladt, men på samme tid afgjorde retten, at mordet havde fundet sted inde på det jødiske teglværk, der var det religiøse center for jøderne i Kiev, og med det formål at skaffe blod. Næsten alle anklagere, vidner og myndigheder, der havde talt imod jødedommen, blev senere ofre for den bolsjevikiske terror.  
(Ausführliche Darstellungen des Prozeßes enthalten “Hammer” Nr. 271, 273, 274, 275; Oktober bis Dezember 1913.)

[Vi kan stille spørgsmålet, og det har aldrig været mere berettiget end i 2016: – Hvem blev egentlig straffet?]

1926 e.Kr. — De legemlige rester af Hans og Erika Fehses børn blev fundet i en pakke på bytorvet i Breslau. Børnene var blevet slagtet. Kønsdelene manglede. Den lokale kosher-slagter blev mistænkt for at være gerningsmanden. Han forsvandt sporløst.

1928 e.Kr. — Studerende på andet år Helmut Daube blev slagtet natten mellem den 22. og 23. marts. Om morgenen lå det blodløse lig foran hans forældres hjem.
(cf. “Der Sturmer”.)

1929 e.Kr. — Mordet ved Manau. Drengen Karl Kesslers blev fundet slagtet den 17. marts, flere dage før den jødiske påskefejring. Liget var uden blod.
(cf. “Der Sturmer”.)

1932 e.Kr. — Martha Kaspar blev slagtet og parteret ved Paderhorn den 18. marts. Kropsdelene var drænet for blod. Jøden Moritz Meyer blev idømt 15 års fængsel.
(cf. “Der Sturmer”.)

[Eftersom vi i vores hvide, vestlige samfund holder os for gode til at slå disse misfostre ihjel, var det så ikke rimeligt, at deres straf i det mindste svarede til den livstid, de har frataget deres ofre – dog mindst 16 år – og uden mulighed for løsladelse før tiden. Disse eksistenser kan ikke normaliseres. De har gennem mere end 2000 år demonstreret, at de ikke opererer inden for almindelige humane rammer. De er religiøse fanatikere og psykopater gennem indavl, omskæring og indoktrinering.
Efter evt. løsladelse skal de fratages et eventuelt dansk statsborgerskab og udvises til et fjernt ubeboet område, uanset hvornår de er indvandret. Der skal ikke vises dem nogen form for nåde. Intelligent betinget empati vil kun blive opfattet som svaghed.
Jøderne, og der er ingen grund til undtagelser, er i sandhed Satans yngel, som det fremgår af det tidligere refererede bibelsted. “En kræftsvulst på menneskeheden,” vil vi tilføje, en svulst der skal fjernes og isoleres hurtigst muligt, hvis kærlighed, respekt, hensyn og anstændighed skal have nogen chance på denne jord.

Indtil videre kan vi håbe på, at de verserende rygter om fremtrædende jøders mishandling af kidnappede ikke-jødiske børn i vor tid vil føre til rettergang og domfældelse uden formildende omstændigheder – nødvendiggjort af et forenet krav fra den øvrige menneskehed. Tro ikke, at dette parasitiske monster havde drukket blod nok, da vi nåede til 1932. Tværtimod. Jøderne har nu fået magt til at gennemføre deres ritualer i det skjulte, uanfægtet af medier og myndigheder, som de ejer. De har ikke kultiveret sig en tøddel efter vestlige normer. Parasit i habit gør ingen hvid mand. Derfor er deres fortsatte tilstedeværelse en voksende risiko for vores hvide børn, for samfundet og nationen og for et nordisk Danmark.

Læs også artiklen (den er på engelsk) “The Ass in the Lion’s Skin” (Æslet i løvens ham).]