Ansæt en jøde – og bliv forbundet!

Overtagelsen

O-D-I-N.org, Jens Toft, 29. juni 2013.

 

Jøder infiltrerer danske organisationer fra toppen og fra bunden. Man kan sammenligne det med “bosættelser” på nationens indre linjer. Ansætter du en jødisk medarbejder, som ikke med sikkerhed kan fritages fra at samarbejde med jøderne, vil du med en enkelt ansættelse have koblet din virksomhed op på en loge, der typisk iværksætter de første forberedende handlinger til at overtage kontrollen med din virksomhed.


Den fatale forbindelse. Ill.: O-D-I-N

 

Lad mig indlede med dette citat fra et brev, som den jødiske bankier James (egentlig Jacob) Rothschild (f. 1792, d. 1868) sendte til sin ven Isak Pereira. Tonen fortæller alt om jødernes religiøst betingede drift mod at overtage og besidde ikke-jøders fortjenester og ejendom. Denne drift er i 2013 stærkere end nogen sinde og har fået karakter af udplyndring.

De misforstår ganske vor races opgave. Opfindelser, fx af dampmaskinen, er arierens sag. Lad ham bare ved hjælp af skattebetalinger – om det så skal være – stadig udgive et antal millioner for at udkaste projektet til et jernbanenet og realisere det, og hvis han som følge heraf skal komme til at sulte ihjel på et tagkammer, så bliver det hans sag. Så først er nemlig det rigtige øjeblik for os inde til at indkassere udbyttet. Således bør man nemlig opføre sig overfor ikke-jøder. Står det da ikke i Talmud: “Jøden er et menneske, og det som ikke er af jødisk race står på dyrets trin?” Hvad siger ikke 5. Mosebog, 6, 11: “Herren din gud vil give dig store og gode stæder som du ikke har bygget, huse fulde af rigdomme, som du ikke har fyldt, udhuggede brønde, som du ikke har udhugget, vinbjerge og oliebjerge, som du ikke har dyrket, og af hvilke du skal æde og bliver mæt.”

Du er dansk virksomhedsejer med en blomstrende virksomhed. Produktet af din egen kreativitet, dygtighed og flid, typisk med arbejdsuger på 80 timer. Intet at sige til, at du er stolt af det, du har bygget op. Ville du risikere at sætte dette produkt over styr ved skødesløshed? Naturligvis ikke. Men hvordan undgår du, at konkurrenter eller direkte fjendtlige kræfter samler fortrolig viden om din virksomhed, så den kan nedbrydes eller overtages indefra?

Det gør du bedst ved at være paranoidt forsigtig med, hvem du ansætter, såvel i bunden som i toppen af organisationen. Vi må indtrængende advare mod jøderne, der driver deres yderst diskrete overtagelses-business ved hjælp af en forfinet teknik, som er indlært gennem århundreder. De arbejder med stor erfaring og er uhyre scenevante.

Desværre er holdningen hos mange danske virksomhedsejere, at “det rigtige tilbud” ukritisk medfører salg til hvem som helst. Højestbydende er ofte jøder, der forfølger deres strategier med kister af guld. Dermed overdrager han i mange tilfælde dansk foretagsomhed og innovation til jøderne, der typisk straks tager æren for produktet og flytter produktionen til et sted med lavere omkostninger – et sted i udlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Disse mennesker er ikke danskere, men internationalister, og de har intet til overs for Danmark som fædreland eller som fremgangsrigt handelsområde. De tænker kun på personligt udbytte:

Enhver jødisk person (i jødedommens forstand) er opdraget til først og sidst at være loyal over for sin identitet som jøde, dvs. over for alt jødisk (for en sikkerheds skyld mærker man ham på kroppen for livstid, inden han er 8 dage gammel). Enhver tilsyneladende loyalitet mod noget, der ikke er jødisk, er absolut på skrømt og kun i nødvendigt omfang for at profitere, enten pekuniært eller politisk. Derfor er jødisk loyalitet primært rettet mod det jødiske verdenssamfund, der prædiker internationalisme. Samhørigheden med værtsnationens befolkning og enhver ikke-jødisk institution findes ikke. Det vil være naivt af den folkeetniske arbejdsgiver at forvente nogen loyalitet mod sin virksomhed fra en sådan person. Jo, på ansættelsespapiret på skrømt, men ikke i praksis. Tragiske jødiske doktriner om førstefødselsret kombineret med jødisk etnocentrisme bevirker, at enhver jødisk person i fødselsgave bliver tilknyttet et omfattende netværk, eksklusivt for jøder. Dette er hans baggrund, når han senere søger en stilling eller et arbejde uden for netværket. Da udnyttelsen af hvide europæere synes at være et dominerende formål med netværket, vil den arbejdssøgende, hvis han udnytter denne adgang, falde ind under vores definition af en magtjøde.

Hvis en lignende person dukker op i din virksomhed, er der grund til at være på vagt. Måske har han fået anvist den ledige stilling fra sit netværk. Det er ikke i sig selv negativt. Men det er hensigten sandsynligvis. Den negative effekt for din virksomhed indtræffer, når jeres aftale om fortrolighed i praksis tilsidesættes, ved at den nyansatte personalechef videregiver alle interne informationer af betydning til bestemte dele af sit netværk. En del af netværket er specialister i at udnytte disse informationer. Agenten, der nu er plantet i din virksomhed, vil hele tiden blive vejledt og guidet fra netværket. Næste gang nogen ansættes, denne gang måske i salgsafdelingen, er en del af de mest lovende ansøgere håndplukket fra netværket og vil møde til ansættelsessamtale med de rigtige CV’er og ønskelige forudsætninger, og en eller to af dem vil få personalechefens  anbefaling, de øvrige ikke.

Efterhånden vil virksomhedens kundekreds og underleverandører blive kendt af netværket, og når infiltreringen har nået et kritisk omfang for virksomheden, vil det samme gælde generelle transaktioner i form af handler, kundeaftaler og egentlige salgsaftaler. Fra det tidspunkt vil virksomheden, enten blive promoveret af jøderne og deres netværk med henblik på senere overtagelse, eller den vil møde stigende vanskeligheder på alle forretningsmæssige områder, fordi hensigten er at fjerne den som konkurrent på det eksisterende marked. Vanskelighederne kan typisk manifesterer sig ved, at gamle underleverandører pludselig hæver priserne (og kun bestemte kunder kompenseres), eller de nærmeste konkurrenter modtager via netværkets øvrige agenter indblik i virksomhedens tilbudsgivning og overbyder den hos dens faste kunder. Men også en fremprovokeret fejl, der ekspedit finder vej til mediejødernes overskrifter, kan radikalt komme til at påvirke omsætningen, lige så vel som en solstrålehistorie kan have den modsatte effekt. Tænk på markedsføringen af “IT-fabrikken” – én stor gang varm luft, der givetvis efterlod stribevis af ubetalte kreditorer, efter at virksomheden var blevet malket for værdier. Netværket har betydelige ressourcer til rådighed og kan vedligeholde indsatsen i den tid det tager at “modne” virksomheden til fuldstændig overtagelse, eller til fuldstændig “udslettelse” (et udtryk fra den ortodokse jødiske sprogbrug).

Det er af indlysende grunde blevet en udbredt praksis hos jøderne at bruge dansk udseende personer som agenter i jødiske frontpositioner. Det er mere usynligt at forgylde en allerede ansat ikke-jøde i en nøglestilling. Man får ham til at udføre den primære murbrækkeropgave i det jødiske ærinde og slipper for at udsætte en af sine egne i den første risikable fase. Lakajen opfattes som et nødvendigt onde for jøderne, men foragtes samtidig. Lakajerne tillader jøderne at operere fra kulissen.

Sådan identificerer du en jøde.

Den helt igennem jødiske konstruktion DIIS*, som staten betaler for at udføre “internationale studier” for Danmark, er et oplagt eksempel, der hvert år koster danskerne 27 mio. skattekroner, netto. Det er desværre ikke vanskeligt at hånd-plukke ikke-jødiske zionister, der fungerer som vellønnede frontfigurer i jødernes fjendtlige agenda. I vores optik er det landsskadelig virksomhed ud over alle grænser at lade sig udnytte i en vellønnet stilling, der bidrager til Danmarks undergang. Men disse mennesker findes og er i sagens natur endnu vanskeligere at identificere, fordi de falder i ét med tapetet. Undersøg under alle omstændigheder nye medarbejderes referencer grundigt, især de ikke nævnte. I sagens natur er det ofte de mest oplagte ansøgere, der kan blive kimen til virksomhedens undergang. Det kræver ikke mange spørgsmål at afsløre holdningen til fx bosættelserne i Israel. Bed derefter om at se ansøgerens danske pas. Spørg, om han har et israelsk pas. Spørg, om han er parat til at underkaste sig en undersøgelse hos virksomhedens interne læge.

Morale

Når du har forstået konsekvenserne af disse jødiske aktiviteter, der foregår overalt, hvor “der er noget at komme efter”, vi kan i flæng pege på værdien af de jødiske agenter i ledelsen af en landsdækkende radio eller i en stor energi- eller vindmølleproducent, så vil du også være enig i moralen: Ansæt kun personer i din virksomhed, hvis du er hundrede pct. sikker på deres uafhængighed af det jødiske netværk og dets bagmænd. Ellers indleder du med stor sikkerhed enten virksomhedens afhændelse eller undergang på kortere eller længere sigt. Naturligvis kan et produkt være så attraktivt for jøderne, at de umiddelbart giver dig et købstilbud som du ikke kan afslå, og så kræver det en næsten umenneskelig loyalitet over for Danmark og dansk innovation at sige nej tak, specielt hvis mellemmanden ser ud til at være en anden dansker. Men det skulle du gøre, sige nej tak, hvis du på nogen måde aner jødisk medvirken, og hvis du har noget til overs for Danmark. Du kan i stedet fortsætte med at ansætte personer, som du har tillid til, således at din virksomhed forbliver en dansk virksomhed; og du kan glæde dig over, at du bidrager til et uafhængigt Danmark, mens du samtidig er med til at forhindre jødernes overtagelse af dansk og europæisk innovation. Det siger sig selv, at bringer du din virksomhed på aktier, har du lagt kimen til gradvis at miste kontrollen.

Redaktionelle noter

* DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) er et jødisk inspireret foretagende, der også rummer sektionen for Holocaust og Folkedrab. Sektionens første leder var daværende lektor Uffe Østergaard fra Aarhus Universitet:

Uffe_Ostergaard_200xy
Nu professor Uffe Østergaard

 

Wikipedia 2013: Uffe Østergaard (f. 1945) er historiker i Danmark og debattør med speciale i europæisk identitetshistorie. Østergaard er professor i europæisk civilisation og integration ved Aarhus Universitet og professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School. Karriere: Mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, derefter lektor i historie ved Aarhus Universitet. I 2000–2006 var han leder af Afdeling for Holocaust og Folkedrabsstudier ved Dansk Institut for Internationale Studier. Siden 2007 professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.
Østergård er desuden professor i Europæisk Civilisation og Integration ved Aarhus Universitet. Forskningsområde: Identitetshistorie, herunder navnlig national identitet, fra 1500 og frem til nutiden. Hans interesse knytter sig særlig til multikulturelle og multietniske stater som Østrig-Ungarn og Osmannerriget og deres følgestater. Uffe Østergaards forfatterskab omfatter bl.a. Europas ansigter (1992) og Europa. Identitet og identitetspolitik (1998). Han har desuden været med til at introducere kontrafaktisk** historie i Danmark. Han er kendt som en polemisk og provokerende debattør, der gerne rokker ved vedtagne opfattelser af dansk og europæisk identitet.

Redaktionen kan tilføje, at Uffe Østergaard synes at være zionist, og at hans måde at udbrede sig om kulturen i Europa på efterlader indtrykket af, at han hører hjemme et helt andet sted.

Det er lidt mere oplagt at placere de internationale holdninger, når man ser, hvem der er “Communications Officer” hos DIIS:

Sine_Molbaek_Steensig_200xy
DIIS’ Sine Molbæk-Steensig

 

Her er Staff-listen for DIIS, alle gode danskere, eller … ? Nej! – Ingen af dem opfylder de selvfølgelige krav om loyalitet, som O-D-I-N, og sikkert de fleste danskere, finder nødvendige for identifikationen som Dansker.

** Kontrafaktisk historie er ikke Historie, men uvidenskabeligt gætteri og digtning afledt af spørgsmålet: Hvad nu hvis … ? Den slags spørgsmål kan være interessante i sofadiskussioner, når der sippes cognac, men ophøjet til en forskningsmæssigt metode giver den mest anledning til forplumring af den virkelige Historie. Når mulige alternative forløb af historien ligefrem udgives i form af halvvidenskabelige gættescenarier, kan det ikke undgås, at opfattelsen af virkeligheden påvirkes. Man kan let få indtryk af, at netop den effekt er den egentlige hensigt med kontrafaktisk historie i Danmark i dag. Her på redaktionen nærer vi et brændende ønske om, at udøverne af disciplinen kontrafaktisk historie ville bruge krudtet (og pengene) på at udforske den sande historie på grundlag af faktuelle beviser, fx ved at arbejde videre med konsekvenserne af Fred Leuchters undersøgelser.