Lorenz Christensen (f. 1892, d. 1965) skrev bogen Det tredie Ting i 1942–43.
Hans påstand var, at der i Danmark eksisterede en usynlig regering over den synlige. Indtil 1953 havde Danmark såvel et Landsting som et Folketing, men over dette parlamentariske Danmark fandtes en “højfinans”, og den kritiske samtid kaldte denne forsamling “Det tredie Ting”. Dette ting bestod fortrinsvis af jøder.
Det gør det stadig.

Her fortsætter den gemte og glemte beretning om Det tredie Ting og dette tings meritter i Danmark før og under Første Verdenskrig (hvorunder Danmark var neutralt) og frem mod Anden Verdenskrig. Vi har ikke siden haft fornøjelsen af en lignende åben og ærlig udredning i anledning af senere flere alvorlige bankforliser, som skatteborgerne har måtte betale for, senest bl.a. for Danske Bank i 2008–12, der interessant nok hed Landmandsbanken, da bøgerne blev skrevet!
Vore dages professor Birck’er bliver chikaneret på universiteterne og kommer ikke til orde i medierne.
En typisk passage:
… Dog hårdest tog prof. L. V. Birck fat. Han var ikke til sinds at tage jødens forklaringer for gode varer, nu da den stigende mistillid til finansmagtens transaktioner havde skærpet hans opmærksomhed. Atter sagde han ord, der ramte og atter hævdede han, som den stærke personlighed han var, sine anskuelser åbent og frimodigt; han viste på ny, at han formåede at se igennem det gøglespil, Landmandsbankens direktør (Emil Raffael Glückstadt) igen tillod sig over for godtroende og intetanende aktionærer. Sandt nok; disse aktionærer havde lidt tab, de følte sig dybt forurettet, men der var alligevel ingen af dem, der søgte at trænge til bunds i denne affære eller havde mands mod til at sige sandheden. Atter var Birck ene mand om at udkæmpe striden mod en overmægtig privatkapitals svindel og bedrag.
Beløb dengang og nu
Betydningen af de to bøgers historiske beløbsangivelser kan fornemmes ved at konsultere følgende tabel over datidskroners nutidsværdi for perioden 1914 til 1943, dvs. fra starten af Første Verdenskrig og indtil bøgerne blev skrevet midt under Anden Verdenskrig. Specielt kan omfanget af de jødiske transaktioner, der førte til Landmandsbank-krakket i 1922, og grundlaget for de efterfølgende domme for bedrageri og svig, bedre vurderes i lyset af de tilsvarende nutidige beløb. Så hvis fx 1 mil. kroner nævnes i en sammenhæng fra 1922, er det tilsvarende nutidsbeløb altså “22 mil. kroner”.
Datidskroners nutidsværdi | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
År | 1914 | 1916 | 1918 | 1920‑22 | 1925 | 1930 | 1935 | 1940 | 1943 | 2014 |
Faktor | 58 | 42 | 31 | 22 | 28 | 37 | 35 | 26 | 22 | 1 |
Side 1–4 (titelblad m.v.)
LORENZ CHRISTENSEN
DET TREDIE TING
1. DEL
DANSK BOGKREDS
KØBENHAVN 1943
V. Topsøe-Jensen
Født 16. 6. 1874 i Thisted. Højesteretsdommer. 1918–23 Rigsadvokat.
Offentlig anklager i Landmandsbank-processen.
INDHOLD 1. del
Forord | 9 | |
1. | Jødisk mål: Fra samfundsmagten til verdensmagten | 17‑86 |
a) | Louis Levy om jødedommens mission | 19 |
b) | De første efterkrigsårs diskussioner om jødernes stilling inden for de forskellige samfund [årene efter Første Verdenskrig]. | 32 |
c) | Hvorledes Aage Lotinga gjorde sig fortjent til den franske dekoration Officier d'Académie | 43 |
d) | Kontroversen om "Zions Vises Protokoller" | 49 |
e) | Jødernes drøm om verdensherredømmet | 83 |
2. | Striden om Det tredje Ting | 87‑189 |
a) | Jødernes herredømme under Ministeriet Zahle | 87 |
b) | De skjulte kræfters spil under Påskekrisen 1920 | 142 |
c) | Hvorledes Glückstadt beherskede Ministeriet Neergaard | 157 |
d) | Landmandsbankens deltagelse i offentlige lån | 167 |
e) | Danmark 1914–24: et jødestyret land | 185 |
6 | ||
3. | Fra spekulationens overdrev | 190‑415 |
a) | Hvordan Glückstadt fremmede kapitalens koncentration på jødiske hænder | 190 |
b) | Hvorledes Glückstadt og Ringberg sørgede for slægt og venner | 218 |
c) | Februar-kontoen 1917 | 244 |
d) | Da Glückstadt ved hjælp af Det Transatlantiske Kompagni ville erobre verdensmarkedet | 260 |
e) | "Nationens forbillede" Herman Heilbuth | 307 |
f) | Ballin-koncernens virksomhed | 338 |
g) | Hugo Rothenbergs spekulationer | 378 |
h) | Hvordan Theo. Kliatschko og Mayer Katz kørte Nordisk Oversøisk Handelsselskab i sænk | 386 |
i) | Jøderne som børsspekulationens hovedmænd | 395 |
4. | Landmandsbankkatastrofen | 416‑560 |
a) | Hvordan bankens forhold forværredes i de første efterkrigsår | 416 |
b) | Da det store udbud af egne aktier fremkaldte den endelige katastrofe | 429 |
c) | Bankens afskrivninger ultimo 1922 og senere | 436 |
d) | Processen mod Emil Glückstadt og hans medskyldige | 460 |
e) | Det tredie Tings underhåndsagitation for at få undersøgelsen og processen standset | 497 |
f) | Hvordan Laura Glückstadt, født Rée, forsvarede sin mands sag | 516 |
7
5. Parlamentarismens falliterklæring.
6. København som de jødiske storspekulanters Eldorado.
7. København som de jødiske agitatorers og konspiratorers central.
8. Hvor spillet gik — uden for Landmandsbanken.
9. Professor L. V. Bircks kamp mod jødevældet.
Afsluttende betragtninger.
Billedfortegnelse.
8 (blank)