O-D-I-N.org pres. Lorenz Christensen, 1943.
Lorenz Christensen (f. 1892, d. 1965) skrev bogen Det tredie Ting i 1942–43.
Hans påstand var, at der i Danmark eksisterede en usynlig regering over den synlige. Indtil 1953 havde Danmark såvel et Landsting som et Folketing, men over dette parlamentariske Danmark fandtes en “højfinans”, og den kritiske samtid kaldte denne forsamling “Det tredie Ting”. Dette ting bestod fortrinsvis af jøder.
Det gør det stadig.
Her fortsætter den gemte og glemte beretning om Det tredie Ting og dette tings meritter i Danmark før og under Første Verdenskrig (hvorunder Danmark var neutralt) og frem mod Anden Verdenskrig. Vi har ikke siden haft fornøjelsen af en lignende åben og ærlig udredning i anledning af senere flere alvorlige bankforliser, som skatteborgerne har måtte betale for, senest bl.a. for Danske Bank i 2008–12, der interessant nok hed Landmandsbanken, da bøgerne blev skrevet!
Vore dages professor Birck’er bliver chikaneret på universiteterne og kommer ikke til orde i medierne.
En typisk passage:
… Dog hårdest tog prof. L. V. Birck fat. Han var ikke til sinds at tage jødens forklaringer for gode varer, nu da den stigende mistillid til finansmagtens transaktioner havde skærpet hans opmærksomhed. Atter sagde han ord, der ramte og atter hævdede han, som den stærke personlighed han var, sine anskuelser åbent og frimodigt; han viste på ny, at han formåede at se igennem det gøglespil, Landmandsbankens direktør (Emil Raffael Glückstadt) igen tillod sig over for godtroende og intetanende aktionærer. Sandt nok; disse aktionærer havde lidt tab, de følte sig dybt forurettet, men der var alligevel ingen af dem, der søgte at trænge til bunds i denne affære eller havde mands mod til at sige sandheden. Atter var Birck ene mand om at udkæmpe striden mod en overmægtig privatkapitals svindel og bedrag.
Beløb dengang og nu
Betydningen af de to bøgers historiske beløbsangivelser kan fornemmes ved at konsultere følgende tabel over datidskroners nutidsværdi for perioden 1914 til 1943, dvs. fra starten af Første Verdenskrig og indtil bøgerne blev skrevet midt under Anden Verdenskrig. Specielt kan omfanget af de jødiske transaktioner, der førte til Landmandsbank-krakket i 1922, og grundlaget for de efterfølgende domme for bedrageri og svig, bedre vurderes i lyset af de tilsvarende nutidige beløb. Så hvis fx 1 mil. kroner nævnes i en sammenhæng fra 1922, er det tilsvarende nutidsbeløb altså “22 mil. kroner”.
| Datidskroners nutidsværdi | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| År | 1914 | 1916 | 1918 | 1920‑22 | 1925 | 1930 | 1935 | 1940 | 1943 | 2014 |
| Faktor | 58 | 42 | 31 | 22 | 28 | 37 | 35 | 26 | 22 | 1 |
Side 1-4 (titelblad m.v.)
LORENZ CHRISTENSEN
DET TREDIE TING
2. DEL
DANSK BOGKREDS
KØBENHAVN 1943
Dr. L. V. Birck
Professor ved Københavns Universitet. Født 17. februar 1871 i Kbh., død 4. februar 1933 s.st. Medlem af Landmandsbank-kommissionen.
5
INDHOLD 2. del
| 5. | Parlamentarismens falliterklæring | 9‑139 |
| a) | Lemvig-Müller-episoden i Folketinget i oktober 1921 | 9 |
| b) | Nationalbankens støtteopkøb af Landmandsbank-aktier fra november 1921 til september 1922 | 21 |
| c) | Hvorledes Landmandsbankens første rekonstruktion indledtes under falske forudsætninger. (Erklæring af 9. juli 1922) | 30 |
| d) | Den anden og tredje rekonstruktion af Landmandsbanken den 22. september 1922 henholdsvis den 5. februar 1923 | 67 |
| e) | Landmandsbank-debatten i Folketinget 1.–15. februar 1924 | 83 |
| f) | Den fjerde og femte (sidste) rekonstruktion af Landmandsbanken i 1926 henholdsvis i 1928. | 129 |
| 6. | København som de jødiske storspekulanters Eldorado | 140‑209 |
| a) | Alexander Helpland's, alias Parvus' levned | 140 |
| b) | Hvad Parvus i samarbejde med sine racefæller foretog sig i 1915 og 1916 | 149 |
| 6 | ||
| c) | Det socialdemokratisk Kulkontors millionforretninger | 161 |
| d) | Parvus udvider sin virksomhed | 192 |
| e) | Hvorledes Stauning forsøgte at bevise sin sagesløshed i Parvus-sagen ved domstolene | 198 |
| f) | Et alvorligt memento: Sems fjende lurer! | 204 |
| 7. | København som de jødiske agitatorers og konspiratorers central | 210‑267 |
| a) | Parvus' politiske skribentvirksomhed i København | 211 |
| b) | Parvus' og hans klikes medvirken ved Ruslands bolsjevisering | 217 |
| c) | København som zionismens verdenscentral. (Det københavnske Manifest.) | 232 |
| d) | Hvordan det jødiske plutokrati i København søgte at sikre sine russiske finansinteresser | 241 |
| 8. | Hvor spillet gik — uden for Landmandsbanken | 268‑320 |
| a) | Tragikomedien omkring Harald Plum | 268 |
| b) | Da overretssagfører Laurits Heine og departementschef Busck-Nielsen blev kompromitterede | 284 |
| c) | Da Theo. Kliatschko på Københavns Børs i 1924 baissede — og Erik Glückstadt i 1925 fra New York haussede kronen | 301 |
| d) | Nogle betragtninger vedrørende rabbiner Melchiors nærmeste slægt | 312 |
| 9. | Professor L. V. Bircks kamp mod jødevældet | 321‑474 |
| a) | Birck contra Alberti | 324 |
| b) | Bircks kamp for bank- og børskontrol før verdenskrigen | 334 |
| 7‑8 | ||
| c) | Birck contra Ballin. (Sammenstødet den 6. august 1918.) | 339 |
| d) | Bircks gæstespil som konservativ folketingsmand | 365 |
| e) | Bircks indsats i kampen mod Landmandsbank-korruptionen. (Birck contra Glückstadt.) | 392 |
| f) | Bircks kamp for sund valuta- og kreditpolitik | 425 |
| g) | Birck contra C. L. David | 451 |
| h) | Bircks behandling af jødeproblemet i sit værk "Den økonomiske Virksomhed" | 462 |
| i) | Hvem skal nu sige os sandheden? | 467 |
| Afsluttende betragtninger | 475‑526 | |
| Billedfortegnelse | 527‑528 | |
