En uventet vending

Sand Historie

O-D-I-N.NET, 20. juli 2019.

 

Den svenske private efterforsker Claes Hedberg har undersøgt Palme-mordet i detaljer og præsenterer andres og egne opdagelser og egen konklusion i bogen “En oväntad vändning” fra 2017 (desværre har vi ikke opdaget den før). Bogen er på 600 sider med mange informative billeder og illustrationer.

Den sælges fra www.bokus.com til hele Norden – undtagen Danmark! Den koster 309 SEK, svarende til 219 danske kroner med dagens kurs. Det er en ganske rimelig pris for så mange gennemarbejdede sider.
Men “Den vil blive for dyr at sende til Danmark,” oplyste den politiske emsighed bag Bokus og afviste at sende et eksemplar over Øresund. Bogen anses givetvis af jødiske censorer for at være politisk ukorrekt, idet den afslører en lidelse, der er kulturafhængigt overrepræsenteret blandt jøderne.
Vi måtte tage til Malmø for at sikre et eksemplar. En alternativ indkøbsmulighed over nettet kunne være https://cdon.se/, som vi ikke har afprøvet.

ISBN: 978-91-7527-156-9

Titlen antyder, at Claes Hedbergs konklusion repræsenterer en højst uventet og uvelkommen udvikling i en mordgåde, der på alle måder har været genstand for aktiv vildledning siden den 28. februar 1986 kl. 23.21, da Olof Palme i en alder af 59 år – iflg. alle officielle informationer – blev myrdet på det nordøstlige hjørne af krydset Sveavägen-Tunnelgatan i Stockholm. Det er ikke kun det svenske kriminalpoliti og sikkerhedspoliti, men en række falske og meget vedholdende mediecertificerede undersøgere, der har forsøgt at afspore indtrykket af, hvad der virkelig skete. I den primære fase forsøgte denne gruppering at få en usandsynlig gerningsmand, Christer Petterson, anholdt og dømt.

Da vi analyserede sagen i februar 2014, konkluderede vi, at Victor Gunnarson var vores hovedmistænkte som Palmes morder. Han er stadig vores kvalificerede bud på, hvem der kunne have affyret revolveren, men nu i et andet perspektiv. Fra foråret 2019, da vi kom i besiddelse af Claes Hedbergs bog, skiftede Victor Gunnarsons rolle i sagen fra at være morder til at være operatør.

Vi vil ikke holde læseren på pinebænken, indtil han eller hun selv køber bogen (om overhovedet muligt) for at blive overbevist om, at virkeligheden igen viser sig at være meget forskellig fra de officielle løgne, vi konstant bombarderes med fra mainstream medierne – alle jødisk ejede medier. 
Vi ødelægger ikke læsningen af Claes Hedbergs meget grundige efterforskning og stil ved at afsløre hans konklusion. Vi er overbeviste om, at den er sand:

Olof Palme havde både kvindelige og mandlige sexpartnere og blev uheldigvis smittet med hiv/aids, tilsyneladende under en rejse til Sydafrika. Det var en politiske katastrofe, da det blev konstateret.

Da man inden for regeringspartiet, Socialdemokraterne, havde erkendt, at ikonet Palme kunne tage partiet med i faldet, hvis offentligheden fik nys om, at deres verdenskendte jødiske statsminister havde pådraget sig aids og kunne ende i rollen som offentlig skamstøtte, opstod der panik. Skandalen ville omgående få pressens eksklusive opmærksomhed i måneder og år. Historien om, hvordan landets leder på uansvarlig vis havde dyrket seksuel omgang med en anden mand ville blive repeteret og debatteret, indtil socialdemokraterne som parti ville være mere eller mindre identisk med den.
Det prospekt var ubærligt for persongalleriet omkring regeringen Palme.

Frem for en total eksponering og et socialdemokratisk ikons fald, ville man forsøge at skabe en martyr. Derfor blev teatermordet på Olof Palme planlagt sammen med sikkerhedspolitiet (SÄPO) og gennemført med Lisbet Palmes og familiens nærmeste venners medvirken (måske husker du, at Lisbet Palme aldrig formåede at udtrykke sorg, at hun ved et utroligt tilfælde undgik at blive såret af gerningsmandens andet skud, og at hun under tvivlsomme omstændigheder udpegede syndebukken Christer Petterson som den flygtende gerningsmand).

Flere dobbeltgængere fandtes i forvejen for statsministerparret Olof og Lisbet Palme.
Et falsk men vellignende statsministerpar trådte med identisk påklædning ind på mordscenen: Fortovet udfor Skandiahuset på Sveavägen i Stockholm, idet det ægte statsministerpar i samme øjeblik forsvandt ind i en opgang. Rundbytningen skete sekunder før den falske Olof Palme blev “myrdet”.
I det følgende scenarium, der på overfladen er identisk med det, vi kender fra medierne, blev den falske Olof Palme “skudt” af en indhentende “ukendt gerningsmand”. Der blev anvendt løs ammunition, og pistolen udløste “skudhuller” i Palmes beklædning og frigav blod fra indbyggede poser. I munden havde den falske Palme en ampul med blod. Han faldt til jorden med den “chokerede” Lisbet Palme som hysterisk medspiller.
Den “myrdede” stedfortræder for Olof Palme blev beskyttet af den falske Lisbet Palme, så ingen rigtigt kunne vurdere hans tilstand, finde puls! – indtil en ambulance “tilfældigt” viste sig og blev vinket ind.
Ambulancen med den blodige figurant og den falske Lisbet Palme kørte angiveligt til Sabbatsbergs sygehus, dog ad en sær omvej, og i virkeligheden for at forsvinde sporløst. En anden ambulance ankom til Sabbatsberg! Den indeholdt en død mand, nogenlunde af Oluf Palmes statur, samt en Lisbet Palme-kopi nr. 2. Liget var iført tøj svarende til Olof Palmes sidst kendte beklædning og med matchende skudhuller. Alt var gennemblødt af blod (idet historien vil vide, at den store kropspulsåre var perforeret).
Den falske Lisbet Palme forlod diskret sygehuset, da den ægte Lisbet Palme minutter senere ankom i et politikøretøj. Den ægte Lisbet Palme identificerede den indbragte døde person som sin ægtefælle, Olof Palme.
Mens dette dramatiske forløb udspillede sig i Stockholm, blev den ægte Olof Palme i hast kørt til en afsidesliggende flyveplads og i hemmelighed bragt ombord i et privatfly, der tilhørte en fransk diplomatisk forbindelse. Flyet bragte Olof Palme til en lokalitet i Frankrig, overvejende sandsynligt ejet af Rotschild-dynastiet, for der at indlede resten af sin hemmelige tilværelse i eksil.
Det var prisen for at have fejlet. Hvornår Olof Palme døde, eller om han endnu lever, ved forfatteren ikke. Alle direkte spor af Olof Palme forsvandt efter hans exit fra Sverige. En af Olof Palmes tre sidste telefonopringninger gik til elskerinden Emma Rotschild.

På side 489 i bogen skriver Claes Hedberg:

Det handler ikke om mord
Vi kan nu én gang for alle slå fast, at “Mordet på Olof Palme” ikke handler om et mord. Men hvordan overbeviser vi mennesker om, at vi er blevet ført bag lyset? Det bliver lige så vanskeligt at ændre perspektiv, som det var for 500 år siden, da man gjorde gældende, at Jorden ikke er flad. Pludselig skulle man lytte til, at “Jorden er rund!”. Hvor mange gange har vi ikke hørt:

  • Mordet på Olof Palme er et betydeligt traume …
  • Palmemordet kan ikke opklares …
  • Morderen benyttede sig af en Magnumrevolver …
  • Mordefterforskerne i Palmegruppen får mængder af tips …
  • GW har fundet mordvåbnet … [Leif GW Persson]

Mord, mord, mord … et mantra som er blevet gentaget millioner af gange gennem 30 år. I stedet handler det om en vel planlagt og i mindste detalje iscenesat teaterforestilling. Man er nødt til at vride kalejdoskopet en hel omgang – så træder et nyt logisk billede af hele hændelsesforløbet frem.

  • Ingvar Carlssons opførte sig underligt på mordnatten.
  • Holmérs udtalelse: “… sandheden ville ryste Sverige …”
  • Tilsvarende udtalelser fra Lidbom, Schein og Ferm.
  • Holmérs løgne om overnatningen i Borlänge.
  • Holmérs hemmelige rundtur i bil i Stockholm på mordaftenen.
  • Holmérs selvudnævnelse til efterforsknings- og forhørsleder.
  • Parret Palmes biografbesøg uden livvagter trods flere mordtrusler.
  • Områdealarmeringen blev forsinket med flere minutter.
  • En på det nærmeste ikke eksisterende jagt på morderen.
  • Tilstedeværelsen af dusinvis af walkie-talkie-talende mænd i mordområdet.
  • Politistationer i Stockholm med forstæder blev [først] alarmeret kl. 02:05.
  • Dygtige drabsefterforskere blev ikke kaldt til tjeneste.
  • Manipulering af ambulancernes tider og opgaver.
  • Rigsalarmeringen forsinkedes med forsæt for at sikre Olof Palmes flugt.
  • Holmér sendte 80 politifolk på kursus i dagene efter mordet.
  • Chefobducenten var i tvivl om, hvem han havde erklæret død.
  • Obduktionsrapporten har været og er fortsat for størstedelen hemmeligholdt af diskretionshensyn.

Det kan anbefales at anskaffe bogen og sætte sig ind i de afslørende detaljer.

Forstår du svensk, er denne video med et interview af Claes Hedberg ganske informativ også:

 

Den svenske jornalist og forfatter Ingrid Carlqvist

I en artikel på internettet skriver Ingrid Carlqvist:

Tanken svindlar – blev Olof Palme aldrig mördad?
Efter 33 års meningslöst polisarbete som kostat över två miljarder kronor är vi inte en millimeter närmare en lösning av Palme-mordet än vi var 28 februari 1986. Efter att ha läst Claes Hedbergs bok “En oväntad vändning” börjar jag förstå varför – om Olof Palme aldrig blev mördad, utan smugglades ut ur landet samma natt, så finns det helt enkelt ingen mördare och inget mordvapen att finna.
Ingrid Carlqvist / 16 mars, 2019

Redaktionelle tanker om Sverige og svenskerne

Ingrid Carlqvist er et sjældent fænomen i Sverige, for når man har læst Claes Hedbergs bog, bekræftes atter indtrykket: Hvor er svenskerne dog et velopdragent, ordenligt og bundhæderligt folkefærd, bare lidt for konforme efter dansk smag. Milevidt fra de løsslupne danskere, der finder på at kalde en del af deres “medborgare” for “kriminelle jøder, international mafia og verdensomstyrtere”. 

Tilsyneladende forstår svenskerne ikke at skelne mellem svenske hvide europæere (oprindelige svenskere) og “svenske jøder”. Eller gør de? Det toner uendeligt svagt igennem, at “eliten” nævnes, uden at den i øvrigt karakteriseres i andet end politisk korrekte vendinger. Vi får også at vide, at Emma Rotschild var Olof Palmes hemmelige elskerinde, og at Rotschild-familien indehaver flere slotte og besiddelser i Frankrig. Ikke så overraskende. Det nævnes aldrig, at Olof Palme også var af jødisk afstamning. Det fortælles, at han på mødrenes side var af nordeuropæisk adelsslægt, men Palme-navnet kan føres tilbage til indvandrere fra Nederlandene omkring 1600-tallet, og i god kryptojødisk tradition er Palme et erstatningsnavn (indimellem “Palmeträ”, siden igen Palme).

Tænker svenskere ikke på, at ikke mindre end firs procent af de mennesker, der omtales som implicerede og trofaste støtter for den officielle udlægning af Palme-mordet, er jøder. Hvis de gør, så holder også Cleaes Hedberg klædeligt tand for tunge, mens vi andre krummer tæer i skoene og igen føler os bekræftet i det provokerende faktum, at overalt i verden, hvor vi hører om eller konstaterer falskhed, løgn, intriger, bedrag, korruption, perversion af vores normer, vold statstyveri, statskup, folkemord, provokative krigshandlinger, false-flag terrorhandlinger, enorme nationale udgifter, iscenesættelser, falsk indoktrinering via medierne osv., osv., er fællesnævneren uden undtagelse:
Jøden og hans internationale mafia!
Han/den har for længst infiltreret vores demokratier, regeringer og statsapparater i Europa for at opnå verdensdominans og udslette europæerne som race og kultur.

Argumentet fra Claes Hedberg og hans landmænd ville givetvis være, at hvis de offentliggjorde en sammenligning mellem antallet af implicerede jøder i Palme-intrigen med forhalingerne og prisen for Palme-udredningen, inklusive de efterhånden fire kommissioner, der har hævet salærer og diæter gennem 33 år – over to milliarder svenske kroner – ville man afspore efterforskningen og blive afskåret fra yderligere information fra det offentlige.

Men sådan forholder det sig jo i forvejen! Palmeudredningen blev tidligt omdøbt til en “forundersøgelse”, hvorefter de løbende resultater ikke kunne offentliggøres, eftersom udredningen nu var underlagt tavshedspligt. Den måtte gælde, indtil forundersøgelsens resultat kunne lægges frem, sagde man. Der arbejdes stadig på forundersøgelsen. Dette er en typisk jøde-smart konstruktion, som godtroende og skandinaver blot accepterer i tillid til deres statsmagt.
Men dertil kommer, at såvel dødsattesten som obduktionserklæringen for svenskernes officielt “myrdede” statsminister, Olof Palme, er hemmelighedsstemplet af det zio-svenske sikkerhedspoliti – af diskretionsårsager!

Alle seriøse henvendelser fra svenskerne til det svenske justitsvæsen er blevet mødt med den velkendte kommentar: “Det er fortroligt, det kan vi ikke udtale os om.” Eller unyttige informationer og bureaukratiske forsinkelser har år ud og år ind forhalet offentlighedens indsigt i, hvad der virkelig foregik omkring midnat den 28. februar 1986 på Sveavägen med svenskernes statsminister i svenskernes hovedstad.

Det foregår præcis tilsvarende i Danmark, hvor alle sager af betydning for danskerne under ét eller andet påskud tilsløres. Jødepressen er ikke svenskernes eller danskernes fjerde statsmagt – vær vis på det. Den bidrager fortrinsvis til mørklægningen.

Det er tankevækkende, at den nuværende “svenske” statsminister, Stefan Löfven, med et påfaldende jødisk udseende, præcis som sin forgænger og tidligere statsministre helt tilbage fra Anden Verdenskrig har været jøder eller hvide marionetter for bagmændene i det kommunistiske hovedparti “sossarna”. Alle statsministre i Sverige har siden Oluf Palmes forsvinden – i lighed med Palme selv – været medlemmer af Bilderbergernes verdensomspændende elitære gruppe. Vi taler om et internationalt jødisk syndikat af rigmænd, hvorfra jødiske magtmennesker fra verdens stormagter jævnligt dikterer de fætre og kusiner, der “leder” vores vestlige nationer, hvordan den øjeblikkelige strategi til opnåelse af ultimativ verdensdominans ser ud og må læres. På nuværende tidspunkt har Mette Frederiksen sikkert modtaget sin første indkaldelse.

Også “demokratiet” i Sverige er en farce. I lighed med forholdene i Danmark findes der ikke et eneste alternativt parti (til Socialdemokraterne), som ikke på forhånd er under jødisk kontrol. Dette er årsagen til, at den internationale jødiske mafia elsker “demokratiet” og forherliger den nuværende korrumperede udgave på alles vegne.

At forstå og respektere demokratiet som folkestyre kræver en europæisk opdragelse og retsbevidsthed, hvis princippet skal fungere efter sit oprindelige formål. Den opdragelse og forståelse har jøderne ikke.