EU-eliten* overtrumfer nationale ønsker om selvbestemmelse

Overtagelsen

O-D-I-N.org praes. Den Korte Avis, 17. februar 2014.

 

Schweiz er ikke medlem af EU, men tillod fri bevægelighed indtil for nylig. I Schweiz kan 100.000 borgere med deres underskrift kræve et politisk spørgsmål afgjort ved en national folkeafstemning. Reglen medførte her i februar, at befolkningen i Schweiz sagde nej til den eksisterende aftale med EU om fri bevægelighed over grænserne. Den mulighed har lande som Danmark ikke. Trods vores forbehold, er det EU-elitens brødre og søstre på Christiansborg der bestemmer, hvornår Grundloven skal tolkes for eller imod en folkeafstemning. Når danskerne endelig bevilges en folkeafstemning, er den typisk indhyllet i en massiv mediekampagne til fordel for EU. Som medlemmer af dette system har danskerne meget ringe mulighed for at orientere sig alsidigt og meget lidt kontrol med, hvilket “ugræs, der fyger over hegnet”.
Det er ikke blot muslimer, der har uhindret adgang. Det er også jødiske familier, der under påskud af at være noget andet, flygter fra de tidligere sovjetstater, hvor de bliver mere og mere uønskede. Ingen af disse kategorier kan forliges med nordisk kultur. De hober sig sammen i ghettoer og venter på, at kalifatet eller rabbinatet gennemfører et systemskifte. I øjeblikket arbejder jøder og muslimer sammen ud fra devisen: min fjendes fjende er min ven. Siden følger en jødisk domineret omkalfatring af Norden, hvorefter muslimer og danskere bliver andenrangsborgere i Danmark med samme status som palæstinenserne i forhold til jøderne i Israel og Palæstina.
Inden det kommer dertil, er det livsvigtigt for danskerne, at vi som det første stemmer os ud af EU, koste hvad det vil i mistede subsidier. Det er vores frihed, vi sælger ud af ved at modtage penge til fx et kunstigt oppumpet landbrug. Vi må gøre op med dette system for igen at blive herrer i eget hus. Christiansborgs EU-venlige politikere har mistet ethvert fornuftigt argument for EU. Det kan kun være udsigten til en fed stilling i Bruxelles som belønning for tro tjeneste, der driver dem. Snart indtager endnu en afgået statsminister sin kommissærplads i EU, side om side med andre udtjente kransekagefigurer fra Danmark.
 Hvornår ser vi mon igen en dansk regering på Christiansborg?

[Redaktionel kommentar:


Det jødisk regerede EU gør Europas nationer afhængige af tilskud. Gennem afhængigheden mister vi vores selvbestemmelse. Foto: Internettet]

 

Den Korte Avis, leder, 17. februar 2014

Chok: Schweizernes oprør mod indvandringspolitikken breder sig til andre lande

Den 9. februar gav en folkeafstemning i Schweiz et knebent flertal for at begrænse masseindvandringen. Resultatet har givet anledning til fordømmelser fra EU. [Se også Per Ullidtz’ artikel fra i dag.]

Schweizernes ja til at begrænse masseindvandringen er nemlig et nej til EU’s grundprincip om den fri bevægelighed. For 15 år siden tilsluttede Schweiz sig dette princip i en aftale med EU. Men i den ændring af den schweiziske forfatning, som blev vedtaget ved folkeafstemningen, står der:

“Schweiz kontrollerer udlændinges indvandring selvstændigt.”

Meningsmålinger

Det skaber panik i EU. Denne panik skyldes ikke bare, at folkeafstemningens resultat kan belaste forholdet mellem EU og Schweiz. Der er en dybereliggende årsag til, at afstemningen sender rystelser gennem EU:

Man er bange for, at schweizernes oprør mod omfattende fri bevægelighed og masseindvandring skal brede sig til lande inden for EU.

At dømme efter helt nye, opsigtsvækkende meningsmålinger i store EU-lande er denne frygt særdeles velbegrundet.

Stort flertal ville gøre det samme som i Schweiz

Det er Schweiz’ største betalingsavis, Blick, der står bag målingerne, som er foretaget af markedsanalysefirmaet Isopublic.

Man spurgte borgere i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, om de ville stemme for eller imod et forslag som det, der blev vedtaget i Schweiz.

I Tyskland sagde 61,8 procent, at de ville stemme ja eller hældede mod at gøre det, i Frankrig var det 69,7 procent og i Storbritannien 77,5 procent! Altså klart større flertal end det, man så i Schweiz.

Man spurgte også folk, om de var ubetingede fortalere for den fri bevægelighed. I Tyskland sagde under en tredjedel af vælgerne ja, i Frankrig var det en femtedel, og i Storbritannien kunne den fri bevægelighed kun mønstre ubetinget støtte fra 15 procent.

Folkeafstemninger

Schweizernes brug af en folkeafstemning vinder også gehør blandt vælgerne i de tre lande. Hver anden brite, tre ud af fire franskmænd og fire ud af fem tyskere ønsker “at der i fremtiden ligeledes gennemføres folkeafstemninger i EU om vigtige spørgsmål”.

Det ønske skal de dog ikke regne med at få opfyldt. Lysten til folkeafstemninger er blevet meget ringe blandt de politiske ledere i EU, siden hollændere og franskmænd stemte nej til den såkaldte forfatningstraktat.

Og en folkeafstemning om netop indvandringspolitikken står for den politiske elite som rædslernes rædsel. Der er da næppe heller noget politisk emne, hvor gabet mellem elite og befolkning er så stort som dette.

Ideologiske luftkasteller

Men den politiske elite nøjes ikke med at afvise folkeafstemninger. De beslutninger, den træffer vedrørende indvandring, er generelt præget af ideologiske luftkasteller, der er udtryk for en skræmmende ligegyldighed over for den virkelighed, som befolkningerne oplever.

Det schweiziske ja var en folkelig modreaktion mod dette. Det samme er de omtalte meningsmålinger i andre lande.

Disse reaktioner har to lag.

Fri bevægelighed i EU

Det ene lag drejer sig om den fri bevægelighed inden for EU. Den har betydet en voldsom indvandring til Schweiz, som har skabt et kraftigt pres på arbejdsmarked, trafiksystem, boligsystem, uddannelsessystem og socialsystem i landet.

I en række EU-lande, herunder Danmark, er der også folkelige reaktioner mod, at den fri bevægelighed er mere fri end godt er – for eksempel for kriminelle og folk, der vil udnytte velfærdsgoderne.

Samtidig er der utilfredshed med, at reglerne for fri bevægelighed kan udnyttes til at underløbe den nationale kontrol med indvandringen fra ikke-vestlige lande.

Indvandring fra især muslimske lande

Her ligger det andet lag i de folkelige reaktioner:

Resultatet af den schweiziske folkeafstemning var klart påvirket af vælgernes modstand mod den ret massive indvandring fra især muslimske lande.

Samme mønster findes i en stribe EU-lande. Sådan går det, når politikerne presser en hovedløs indvandringspolitik ned over hovedet på deres befolkninger. En politik, som overhovedet ikke kan begrundes i modtagerlandenes behov eller i befolkningernes ønsker.

Det er ikke elitens egne medlemmer, der mærker konsekvenserne. De skynder sig som bekendt at flytte, når de får ikke-vestlige indvandrere for tæt ind på livet.

Protest og panik

Dette mønster skaber stadig kraftigere folkelige protester. Folkeafstemningen i Schweiz viser det. Meningsmålingerne i Tyskland, Frankrig og Storbritannien viser det.

Sidst, men ikke mindst slår det igennem i den voldsomt øgede tilslutning til europæiske partier, som rider på proteststemningen: Front National i Frankrig, UKIP i Storbritannien, Frihedspartiet i Holland og andre.

Denne tendens ser ud til at brage igennem ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Det vil endnu engang skabe panik i eliten. Men løsninger skal man ikke regne med.

Redaktionel note

*) Her i O-D-I-N ønsker vi at fortælle sandheden. Det gør os med sikkerhed politisk ukorrekte. Vi eksercerer ytringsfriheden, som den altid skal være – ubegrænset. Hvis den tages fra os, gør vi oprør.

Vi lader os ikke påvirke af tabuer og rygmarvsreflekser, der udpeger os som antisemitiske. En antisemit er på nuværende tidspunkt en person, der ikke længere vil tages ved næsen og som besidder det nødvendige vid og overblik til at fremføre nødvendig kritik af jødernes besættelse af Danmark. Det er en frihedskamp, der ultimativt vil genoprette danskernes selvbestemmelse.

Vi gør en dyd af at være tydelige og udtrykke os, så danskerne forhåbentlig, inden der går for lang tid, kommer til at forstå, hvad vi mener, og kommer til at forstå, hvad der er nødvendigt for at redde den nordiske kultur fra dens nuværende kurs mod afgrunden.

For at præcisere, hvem der er underforstået med betegnelsen “elite”, gentager vi lige, så det ikke burde kunne misforstås: “elite” = jøder i magtfulde positioner. Vi rammer ikke ved siden af med den ligning; for den erobringspolitik, der udfoldes for øjnene af os, og som vi hele tiden kritiserer, efterlever til punkt og prikke jødernes overordnede agenda for magtkoncentration og sammemhobning af ressourcer til fordel for deres centralistiske systemer, hvad enten de har heddet “Sovjetunionen” eller som i øjeblikket, den “Europæiske Union”. Skulle vi med vores kritik implicere personer, som tilsyneladende ikke er jøder, er det ikke fordi, de er uskyldige, men fordi de kan forveksles med danskere og derfor ofte bruges som marionetter. Se blot den nuværende statsminister, en mediedarling og kølerfigur uden nogen som helst personlig profil eller indflydele. Kælenavne som “gucci-helle” og “barbie-helle” er ikke tilfældige. Navnene er sat i omløb af dukkeførerne for at understrege, at den danske regering skam består af hvide europæere, til trods for, at den alt overvejende består af jøder.