FORHOLDSREGLEN = indflydelse efter repræsentation

Redaktionelt

Opdateret maj 2019.

Forholdsreglen repræsenterer en salomonisk løsning på problemet med indvandrede fremmede, der etablerer sig som e­rob­rings­kul­tu­rer i Danmark. Princippet forklares nedenfor med et praktisk eksempel.

“Han” er i betydningen “han eller hun”.

Vi gør følgende forudsætninger gældende i et Danmark for danskerne:

a. En hvid dansker er født statsborger i Danmark, selv hvis han er født uden for Danmark, men af forældre, der opfylder betingelserne for at være dansker.

b. En Fremmed i Danmark er en person, der opholder sig legalt inden for rigets grænser uden at opfylde betingelserne for at være dansker (jf. vores definition). 
Denne gruppe omfatter fx jøder og muslimer af etnisk oprindelse eller bekendelse.

c. En Fremmed i Danmark, der ikke tilhører den hvide europæiske race og kultur, kan ikke opnå dansk statsborgerskab, heller ikke ved at være født i Danmark. Er han tidligere blevet tildelt et dansk statsborgerskab af uansvarlige politikere, skal det erstattes af hans sande statsborgerlige ret et andet sted i verden på baggrund af hans etniske tilhørsforhold. Dette gælder uanset varigheden af det hidtidige ophold og uanset længden af et tidligere “statsborgerskab”. 

d. Kun hvide europæere fra andre europæiske kulturer kan søge om statsborgerskab i Danmark. Disse personer indgår i gruppen af fremmede, indtil dansk statsborgerskab er bevilget. Efter aflagt prøve kan de blive danskere.

e. Kun danske statsborgere kan vælges ind i Folketinget eller i kommunale forsamlinger eller nogen anden offentlig forsamling med indflydelse på danskernes selvstændighed og velfærd.

Sådan virker Forholdsreglen:

Forudsætter vi, at der på et tidspunkt lever 6 mio. danskere og fremmede i Danmark, og gruppen af fremmede udgør 15 procent, er der 900.000 fremmede og 5.100.000 danskere af hvid europæisk herkomst. Af de fremmede vil jøderne udgøre ca. 510.000 svarende til 10% af den danske befolkning og 57% af de fremmede.

Det betyder, at forholdet mellem danskere, jøder og andre fremmede er henholdsvis 5.100.000, 510.000 og 390.000, eller 85%, 8,5% og 6,5% af hele befolkningstallet, repræsenterende forholdet 10:1:0,8 eller 12,5 :1,25:1 eller 50:5:4.
Hvis Danmarks Statistik ellers var et pålideligt statistisk organ, der ikke var kontrolleret af jøder, vil denne fordeling i højere grad være kendt som den virkelige fordeling i Danmark i 2019. Det burde få et par røde lamper til at blinke forskellige steder i fædrelandskærlige danskeres bevidsthed.

Eksempel 1: En forsamling i Danmark på fx 100 personer (og det er jf. forudsætningen ovenfor udelukkende en ikke politisk forsamling og uden indflydelse på danskernes selvstændighed og velfærd) vil kunne rumme: 100 / (50 + 5 + 4) * 9 = 15 fremmede, hvoraf 8 kan være jøder med indflydelse i forsamlingen. De resterende 85 medlemmer af forsamlingen skal være danskere. 

En virksomhed i Danmark vil således, så længe forholdet ovenfor gælder, for hver 100 ansatte danskere kunne ansætte 15 fremmede, hvoraf 8 kan være jøder og 7 andre fremmede. En virksomhed med 500 ansatte vil altså maksimalt kunne ansætte 40 jøder og 35 andre fremmede, osv.

Eksempel 2: En forsamling kan ikke have fremmede deltagere, før forholdstallene medfører en hel fremmed person. Af forholdstallene 10:1:0,8 fremgår, at der skal være 10 danskere, før en jøde kan deltage. Af det samme forhold 12,5:1,25:1 fremgår, at der skal være 12 danskere, før den første fra øvrige fremmede kan deltage. 

f. Forholdsreglen sætter en naturlig og demokratisk grænse for fremmed deltagelse. Pladserne for fremmede kan ikke optages af fremmede, hvis der mangler kvalificerede aspiranter. Kan pladserne for fremmede ikke besættes af kvalificerede fremmede, skal de besættes af danskere.

Forholdsreglen bevirker, at fremmede ikke kan opnå et besluttende flertal i Danmark og dermed autonomi, inden de eventuelt og som udtryk for Danmarks ulykkelige undergang har opnået en repræsentation på over 50 procent. Indtil da sikrer forholdsreglen, at danskerne altid bestemmer i eget land og vil i praksis være et barometer for, hvor stor en andel af fremmede den danske nation ønsker at administrere i landet – jo færre fremmede desto større selvbestemmelse.

Det er på tide at vågne op, dansker. Ellers bliver vi et mindretal i Danmark i 2087. Så det er nu, problemet skal løses, og det kan kun løses i et samarbejde mellem danskerne indbyrdes i koordination med andre hvide europæere.

Slut dig til O-D-I-N, hvis du vil kæmpe for et danskernes Danmark sammen med os, eller gør det for egen regning. Men gør det!

Læs også vores artikel: Så meget bedre kunne det være