“Glemselshullet” – et jødisk fjernlager

Sand Historie

O-D-I-N.org, Hugo Ravn, 28. november 2014.

 

I sin roman “1984” definerede George Orwell et “hukommelseshul”.

“Hukommelseshullet” var en gigantisk forbrændingsovn for enden af utallige affalds-skakter langs væggene af et centralt korrektur- og revisionscenter. Her gik alle beviser og erindringer om uønskede meninger op i røg.

Vi har valgt at kalde denne funktion i det jødebesatte Danmark for GLEMSELSHULLET.

Læs denne korte beretning, der bekræfter vores påstand om, at de forkerte vogtere af danskernes kultur og historie langsomt fjerner den del, de ikke selv synes om.

 

Doktor i statskundskab, Lorenz Christensen, er forfatter til et af de betydeligste dansksprogede politiske værker i Danmarks nyere historie: “Det tredie Ting” fra 1943. 

Desværre har værket siden afslutningen af Anden Verdenskrig helt ufortjent og som udtryk for et kriminelt jødisk formynderi over for den danske nation været gemt af vejen for den læsende del af befolkningen.

I vores introduktion til Det tredie Ting har vi gengivet, hvordan et centralbibliotek i Danmark forvaltede deres udgave af Lorenz Christensens bogværk, der foreligger i to bind.

En anden sag er, at ingen af de to bind indeholder et billede af forfatteren, så vi satte os for at finde et vellignende portræt af ham. Det er endelig lykkedes med billedet ovenfor, men forløbet var ikke uden hindringer.

Lorenz Christensen selv var erklæret nationalsocialist og havde samtidig et ret enestående overblik over de jødiske kapitalisters økonomiske forbrydelser i Danmark i mellemkrigsårene. Han var et veluddannet og velskrivende menneske, der skrev med lune, holdt sig til kendsgerninger og førte et sobert sprog, til trods for, at emnet er egnet til at fremkalde vrede hos enhver retsindig person.

Alligevel bliver han endnu i dag sammen med sin del af historien i Europa gemt bort i “glemselshullet” af tidens jødiske besættelsesmagt, der kontrollerer alle medier og i ukendt omfang forvalter og forvansker danskernes historie. Uden at nogen behøver at synes om Adolf Hitler og hans nationalsocialistiske bevægelse, er ingen undergruppe i  Danmark berettiget til at undertrykke eller ligefrem bortskaffe nogen del af nationens historie, især ikke den del, der udmærker sig ved at være sand (der findes boglader af jødisk produceret historiepornografi, der burde sendes til genindvinding snarest muligt).

Forsigtig forespørgsel hos Der Nordschleswiger

Fra 1958 og indtil sin død i 1965 var Lorenz Christensen ansat på Der Nordschleswiger i Aabenraa, en tysksproget avis for det tyske mindretal i Danmark.

I betragtning af denne 7-årige ansættelse måtte det være rimeligt at antage, at der endnu fandtes et arkivfoto eller blot et “årets redaktionsbillede”, der inkluderede Lorenz Christensen.
Men nej. Avisens redaktør henviste til et nærliggende historisk forum og en person med et jødisk klingende navn. Ny forespørgsel. Nyt afslag. Og man beklager meget!

Et nationalt museum

Så forsøgte vi os hos et “dansk” nationalt museum i Sønderjylland. Efter 5 uger fik vi svar. Jo, der fandtes et billede af Lorenz Christensen i arkivet, og vi kunne bare hente det i en navngiven senere bog, hvis forfattere tidligere havde gjort brug af billedet fra museet!

En besynderlig henvisning, da vi utvetydigt havde oplyst, at vi var indstillet på at betale en rimelig pris for en vellignende skarp kopi af det originale billede. For en ordens skyld lånte vi på biblioteket den omtalte bogudgivelse (der i øvrigt også skulle hentes i kælderen) og fandt ud af, at billedet var trykt med så grove rastere, at det var umuligt at gengive det digitalt uden forstyrrende interferens. Billedet var det samme som ovenfor.

Det originale billede var tydeligvis et papirbillede, der var frembragt på grundlag af den fototekniske standard i 40’erne, dvs. på grundlag af fremragende portrætlinser, velmodulerende sølvbromidemulsioner og gennemgående superb mørkekammerteknik.

Derefter insisterede vi på at købe vores egen kopi af det originale billede, og efter yderligere venten modtog vi et jpeg-billede, der ifølge museumsdirektøren skulle være resultatet af en scanning “efter alle gældende forskrifter”. Imidlertid gav kopien indtryk af, at større partier af originalbilledets emulsion var slidt ned til de underliggende papirfibre, der var synlige som lyse nistre gennem emulsionen. Dermed var der ikke meget vundet ved en høj opløsning. Trods den ringe kvalitet, var prisen 800 kroner!
Beløbet fordelte sig med 500 kr i gebyr og 300 kr for kopien! Var denne sælger en ny udgave af Shakespears udødelige Shylock? (ja, vi konstaterede efterfølgende det umiskendelige slægtskab). Vi havde været indstillet på at betale højst 500 kroner for et vellignende og brugbart billede, men den leverede kopi var elendig og mange timers arbejde fra at være brugbar.

Desuden manglede sælgerens (museets) navn på den medfølgende faktura, og girokontoen var registreret i en privat persons navn, så hvem betalte vi egentlig til?
Efter en afvejning af varens værdi, sendte vi 300 kroner til sælger med henvisning til produktets ringe kvalitet. Det har kostet os adskillige timers fotorestaurering at opnå den tålelige kvalitet, man kan se ovenfor.
Naturligvis blev vi mødt med flommer af teatralsk besvigelse og løftet om en retssag, hvilket vi har besvaret med en høflig præcisering af vort standpunkt. (Med tiden har det vist sig, at museets direktør ikke har haft større lyst til at redegøre for sin fakturering.)

Det er os hermed en stor fornøjelse at kunne præsentere et ret vellignende og kvalitetsmæssigt forsvarligt billede af forfatteren Lorenz Christensen, en restaureret del af Danmarks historie. Da Lorenz Christensen ikke hidtil har kunnet findes med billede på Internettet, og knapt nok ved navn, håber vi, bl.a. med denne artikel, at kunne medvirke til, at han bliver bedre kendt for sit mesterværk og sine holdninger.

Enhver skal være velkommen til at kopiere billedet.