Horst Mahler, 81, på flugt fra jødisk justits

Sand Historie

Oprindelige tyske udgave:

Med engelsk tale:

Source: Alfred Schaefer, April 9, 2017.

Oversættelse fra engelsk af Alfred Schaefers oversættelse fra tysk

Dette er Horst Mahlers tale den 9. april 2017 inden deadline pr. 18. april for ny indespærring i det tyske Gulag system for politiske afvigere:

Mahler:
“Dette kan blive min sidste mulighed for at henvende mig til mine tyske landsmænd. Jeg forventes at genoptage afsoningen af min straf den 19. april for yderligere 3½ år.

Jeg er 81 år gammel, og der er yderligere 3 sigtelser verserende, og det handler alt sammen om den samme ting: tilskyndelse [til påstået uorden] – denne gang til ulempe for jødedommen.

Jøderne har mulighed for at fjerne mig fra den offentlige sfære, hvor jeg vil kunne vende tilbage til det politiske liv.

Jeg vil benytte denne lejlighed til at sige nogle få ting om denne særlige situation, og hvad der venter os.

At de besluttede at sende mig i fængsel igen er begrundet i en tale, jeg holdt i Ludwigshafen den 8. januar 2017. Det er indlysende, at den ramte fjenden. Den gjorde ham vred. De spiller et spil her, der endnu ikke på nogen måde har opnået offentlighedens opmærksomhed.

Jeg var blevet idømt fængsel i 10 år og 2 måneder. Efter at have afsonet 2/3 af fængselsstraffen er jeg nu i overensstemmelse med tysk lov berettiget til at blive prøveløsladt.
Den beslutning blev truffet til min fordel af den ansvarlige dommer i kredsretten i Potsdam. I en skriftlig udtalelse begrundede han sin beslutning med at slå fast, at min fortsatte fængsling vil være en overtrædelse af menneskerettighederne. Og han påpegede yderligere, at (1) han var betænkelig i forhold til overtrædelsen ved den såkaldte Holocaust-benægtelse og (2) min dom på 10 år og 2 måneder var komplet i strid med retspraksis. Han drog en parallel til straffe, der gives for voldtægt og mord, som er langt mildere. Med andre ord, han var temmelig ligefrem og modig, men hans beslutning til min fordel blev omstødt af højere myndighed.

Som konsekvens skal jeg nu afsone resten af min dom i fangenskab. Gennemførelsen af fortsat frihedsberøvelse er kun blevet udsat, fordi jeg er fundet uegnet til fængsling af helbredsmæssige grunde. Det begyndte med amputeringen af mit venstre ben op til læggen, hvilket nu påvirker min evne til at gå betydeligt. Forud for dette havde der været en række helbredsproblemer, der sluttelig førte til amputationen. Alt i alt er jeg blevet diagnosticeret for 21 lidelser, herunder nedsat hjertefunktion, nyresvigt m.fl., om hvilke lægen udtalte: “Han er ikke egnet til fængsel.”

Det var en større opgave, specielt for min kone, der er ret effektiv, at få statsanklageren i München til at acceptere, at mit fangenskab blev afsluttet af helbredsmæssige årsager. Det var i august 2015. Siden da, har jeg ikke været rigtigt fri, men har befundet mig i et limbo med truslen om at blive sendt tilbage i fængsel hængende over mig.

Hele proceduren blev kunstigt forlænget idet de først ignorerede en sigtelse, der blev rettet mod mig i 2014 og nu bruges som begrundelse for at nægte mig løsladelse efter 2/3 udstået straf. Sædvanligvis afgør retten inden for 4 uger, om en sigtelse skal føre til tiltale, enten fordi den er berettiget, eller den skal afvises, fordi den er legalt ubegrundet. Men denne afgørelse var undervejs i 3 år. En af de præsiderende dommere i retten blev udskiftet efter eget ønske. En anden plæderede for mere tid ved at forlange en psykiatrisk bedømmelse. De ønskede ikke at træffe en afgørelse.

Er mine udtalelser strafværdige på grund af tilskyndelse [til påstået uorden] – eller er de det modsatte på grund af retten til at ytre sig frit? De må være bange for at tage stilling til det spørgsmål. Min bog [Das Ende der Wanderschaft, Vandringens afslutning], der er årsagen til denne udvikling, er for en stor del citater fra jødernes hellige bøger, dvs. Det gamle testamente især og andre hellige tekster såsom Talmud og Shulchan Aruch, en jødisk egenart, og jeg gjorde [i bogen] opmærksom på, hvad disse tekster faktisk siger, nemlig, at de er et udtryk for jødedommens yderste fjendtlighed mod hele menneskeheden. Jøderne er på en hellig mission for at tilintetgøre menneskeheden. Det er hvad biblen udtrykkeligt siger. Lad mig citere profeten Esajas. For eksempel: “Herren er vred på alle nationer,” Ja, det er os! – “og han vil slagte dem. Deres døde kroppe vil stinke, og bjergene vil blive vædet med deres blod.”
Det er fra Esajas 34.”

[Redaktionel note: Den danske bibel: 1Kom og lyt, alle jordens folk! Lad hele verden høre mine ord! 2Herren raser imod folkeslagene, i sin harme slår han ned på deres hære, slagter dem og udrydder dem totalt. 3De døde ligger og flyder overalt, stanken af lig fylder landet, og blodet flyder ned ad bjergene.]

Mahler:
“Det er, hvad der venter os. Det er deres hellige bøger, der indeholder disse tekster. De kan ikke påstå, at dette er pseudovidenskab eller svindel. Dette er ting, som de ikke kan benægte. Og der er andre passager, der for os kristne angiver, at det er nødvendigt at gå på barrikaderne uden tøven.”

[Redaktionel note: Her er det nødvendigt at præcisere, at i jødisk selvforståelse er jøderne undtaget fra denne nedslagtning af alle folkeslag på Jorden. Jøderne er som bekendt Jahves udvalgte folk. Meget taler for, at Jahve har mindre betydning, og jøderne selv er guddommen, og dermed bliver den ret ubegribelige udvælgelse til at forstå. Det bliver endnu lettere at forstå deres bevæggrunde, når man efterhånden indser, at jøderne reelt opfatter Lucifer (Satan) som deres profet.
Johannes 8, 44: (Kristus til de jødiske farisæer:) I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.
Ikke desto mindre opfatter jøderne Lucifer som lysets og oplysningens engel, og enhver vil kunne overbevise sig om, at der findes utallige sataniske mål i den jødiske modus operandi. Så når Kristus direkte siger, at jøderne er Satans yngel, så kan vi kun erklære os absolut enige. Den erkendelse kræver end ikke et religiøst tilhørsforhold.]

Mahler:
“Jøderne tillades at misbruge små piger seksuelt, når de er 3 år og 1 dag gamle. Dette gælder naturligvis ikke for jødiske piger, kun for ikke-jødiske småpiger [i praksis er det en generel tilladelse]. Det er ikke blot tilladt jøderne, men de anbefales ligefrem, at plyndre ikke-jøder, dvs. os. Det er dem tilladt at tilegne sig alle ikke-jøders rigdomme, fordi ikke-jødisk rigdom er uberettiget rigdom efter jødisk opfattelse. Alt dette foreligger sort på hvidt, og vi ignorerer det bare. Vi lader jøderne spille deres spil iblandt os, og vi lader dem plante skyld i os på grund af Auschwitz og alt det.

Vi slår ikke igen og sige til dem: “Hvem er I, der anklager os for alt dette? I som advokerer for og opildner til folkemord i virkeligheden.”
Jøderne ikke blot propaganderer for, men er gerningsmændene i udførelsen af folkemord. Vi er nødt til at føre bevis for disse forbrydelser, som de må holdes ansvarlige for i denne sag. Når de får os til at føle skyld ved at hævde, at vi har myrdet 6 mio. jøder, må vi bringe deres egne forbrydelser frem, fx affolkningen af Afrika i forbindelse med slavehandlen. Det var en jødisk forretning, som i essensen ødelagde Afrika [og nu Amerika]. Og det er kun et enkelt eksempel. Elleve (11) mio. mennesker blev revet ud af deres hjemlande og ulovligt solgt i Den ny verden. Det var en jødisk business. Og dertil kommer alle de ting, der foregår i dag, finansielle kriser og rovdriften på folk gennem renteopkrævning, indtil de er klædt af til skindet. Den generelle fattiggørelse er konsekvensen af dette.
Alt dette måtte jøderne stå til regnskab for, hvis vi blev tilladt at diskutere skyld. Vi er nødt til at se det faktum i øjnene, at den hellige mission for dette folk er at udslette alle andre folkeslag, for andre guder ses som rivaler til Jahve. Dermed bliver Jahve den eneste gud. Det er det, hele “udvælgelsen” af det jødiske folk handler om.

Det er ikke noget, jeg har fundet på. Jeg har det fra jødernes hellige skrifter og har udgivet det i en bog for at bringe det til offentlighedens kendskab. Er det en forbrydelse? Folk, der forsøger at beskytte sig mod jødernes planer, begår i jødisk forståelse en forbrydelse. Da Martin Luther stod frem og erklærede: “Jeg er nødt til at fortælle om dette, jeg er nødt til at fortælle mit folk, det tyske folk, om disse mennesker,” så gjorde han det ikke som en fjende af menneskeheden, han gjorde det ikke som antisemit, han handlede som en omsorgsfuld og ansvarlig borger over for sit folk. Han havde ret til at advare os om disse onde kræfter. Og vi er nødt til at forstå, hvordan han opnåede sin indsigt.”

[Redaktionel note: Udslettelsen af alle andre folkeslag kan opfattes mere eller mindre direkte. Jøderne har direkte myrdet millioner af mennesker, bl.a. 60 mio. hvide russere og ukrainere, der blev henrettet under de jødisk kontrollerede bolsjevikiske og sovjetiske styrer i Rusland. Umiddelbart efter Tysklands kapitulation i Anden Verdenskrig, myrdede jøderne i allieret tjeneste 1,5 mio. tyske krigsfanger på åben mark ved at lade dem dø af sult og tørst. I fredstid myrdes vi langsommere, primært gennem forgiftede fødevarer og (i USA) obligatoriske vaccinationer af børn, så deres naturlige immunforsvar ødelægges. Forsvinder verden ikke ligestraks i en ny atomkrig, vil jøderne stadig have brug for en slavekaste til at udføre det produktive arbejde. Eftersom den hvide race er et primært mål for jøderne, foregår folkemordet på hvide, europæiske nationer på den måde, at den hvide race fjernes gennem bastardisering med andre racer, primært fra Afrika. Resultatet vil blive et lortebrunt, identitetsløst og uorganiseret menneskeprodukt, som jøderne kan kontrollere. Dermed er den hvide race udslettet.]

Mahler:
“En af de ledende historikere om jødedommen, Heinrich Graetz, selv jøde, portrætterer Luther som en ven af jøderne. Han støttede dem og udviste medfølelse, han spredte sympati for deres kamp imod den dominikanske orden på en sådan måde, at det har fået plads i historiebøgerne. Dengang havde dominikanerordenen erklæret Talmud for djævelens værk og opfordrede kejseren til at lade bøgerne brænde. På det tidspunkt tog Luther jødernes parti og forsvarede dem, og han udviklede oven i købet en måde til deres integration i samfundet, således at fjendtligheder mod jøderne kunne ophøre.

Men så står Luther frem som forfatter til en bog med titlen “Jøderne og deres løgne”, hvor han anbefaler, at jøderne udvises og deres synagoger brændes. Ikke for at slå dem ihjel. Det var ikke hans anbefaling. Men vi er nødt til at forstå, hvad der fik ham til at skrive bogen. Historikeren Graetz afdækker årsagen til denne ændring i Luthers sindelag.
Luther var begyndt at lære hebraisk. Han havde en lærer i hebraisk og blev dermed i stand til at studere det originale indhold af Talmud. Det var på den måde han opdagede alle de afskyelige ting, der er skrevet i Talmud, anvisninger for jøderne i form af religiøse pligter. Luther blev alarmeret over det og udtalte: “Dette udgør en fare for os, vi er nødt til at beskytte os imod det.”
Dermed opstod Martin Luthers såkaldte antisemitisme. Bogen er nærmere et manifest, der havde til formål at beskytte det tyske folk fra at blive udryddet af jøderne.

Jeg detaljerede alt dette og mine tanker om det i min bog, og jeg citerer mange originale kilder inklusive nutidige politikere og statsmænd for at påvise, at denne folkemorderiske plan imod ikke-jødiske mennesker er et virkeligt mål, der er blevet forfulgt af jøderne frem til denne dag. Og det er årsagen til deres behandling af mig i dette spørgsmål. Jeg var klar over, hvad jeg gik ind til; der er ingen grund til at græde over det. Vi har allerede grædt for meget. Vi er nødt til at kæmpe. Dette er i virkeligheden en kamp for vores overlevelse. Det er ikke et spørgsmål om at gøre verden til et bedre sted på den måde, det er et spørgsmål om overhovedet at bevare vores verden. Vi er nødt til at kæmpe for bevarelsen af vort folk, bevarelsen af vort eget folk. Det er på nuværende tidspunkt et spørgsmål om at kæmpe eller dø.

Det er på den baggrund, at jeg opfatter dette træk med at sende mig tilbage i fængsel som et fjendtligt angreb på selve vores eksistens. Jeg kan sige, at dette ikke er et spørgsmål om min personlige skæbne, men om det tyske folks skæbne. Det er et spørgsmål om de europæiske folks skæbne. Det er et spørgsmål om kristendommens og den hvide races skæbne. At udslette os som folkeslag, at omforme os til en uidentificerbar biomasse – det er planen.

Allerede for 50 år siden, baseret på videnskabelig, historisk dokumentation, advarede jeg om, at vi stod over for det, der i øjeblikket finder sted. Den store udskiftning, der tjener som et menneskevåben, der skal udslette det tyske rige og det tyske folk, hvis ånd er selve modsætningen til den ondskab, der findes i skikkelse af messianismen. Og jøderne ønsker at løse dette problem en gang for alle. Tyskland havde en mand, Adolf Hitler, der havde erkendt truslen, havde udviklet en beskyttende plan imod den og forstod at vække det tyske folk til kamp mod denne fjende.

Så for at ødelægge det tyske folk én gang for alle har jøderne sat alle verdens magtfulde nationer op imod Tyskland, en strategi der er beskrevet i detaljer i protokollerne af Zions ældre. Derefter, når intet er tilbage af Tyskland, vil de sætte de andre magter op mod hinanden, så de ødelægges. Eller – hvis nogen står frem og tager kampen op mod disse mennesker og messianismen, dvs. bekæmper jøderne direkte, som Hitler gjorde sammen med det tyske folk, vil jøderne lade ham eller hende ødelægge ved hjælp af andre magtfulde nationer.

Dette følger princippet i fortællingen om Den lille skrædder af brødrene Grimm. Skrædderen holder sig i baggrunden og provokerer de to giganter til at slå hinanden ihjel. Det er opskriften, jøderne har fulgt hele vejen gennem deres historie og som nu har nået en afsluttende fase. Vi er ved at blive biologisk termineret. Åndeligt er det allerede tilfældet. Det er grunden til, at vi er ude af stand til at forsvare os selv, i det mindste indtil nu. Det er vi nødt til at indse, og det er den indsigt, der er nødvendig for at skabe et godt selvforsvar.

Sandheden vil sejre. Satan vil ikke. Det er, hvad vi er nødt til at fortælle os selv igen og igen. Vores våben er mere effektive, vi skal bare gøre brug af dem og bruge dem til at destruere fjenden med, denne sataniske ånd. På den måde vil vi befri jøderne selv, som er bærerne af denne ondskab, så også de kan blive rigtige mennesker. Det er som Karl Marx foreslog i sin essay om det jødiske spørgsmål, at den virkelige frigørelse af jøderne består i at frigøre menneskeheden fra jødedommen.

Det er den opgave, der foreligger. Det er ikke et program til renligholdelse af forhaven eller til at gøre vores tilværelse endnu mere komfortabel. Opgaven består i at bevare vores liv og vores ånd som det tyske folk, den tyske folkeånd for verden og i verden.

Med den kommentar hilser jeg farvel og kalder til kamp. Tag kampen op og vind den.
Tak.”

London Forum taler om vilkårene i det jødiske retssystem i Tyskland

 

Kilde: Spookyxl5, november 2015.

Bemærk at selv forsvarsadvokater fængsles i årevis for at forsvare deres klient mod jødernes Holocaust-løgn.

Horst Mahler afviser at genoptage afsoningen i fængslet

 

Dette bekræfter vores forvisning om, at hvis man på grund af jødekritiske ytringer er så uheldig at blive prisgivet jødisk fangenskab, er det indledningen til en snarlig død gennem langsom forgiftning eller overlagt vanrøgt. Vær vis på, at den dag disse jødiske psykopater kan myrde deres opponenter åbenlyst uden selv at blive stillet for en dommer, vil de gøre det, som vi så det i Sovjetunionen, hvor der var dødsstraf for såkaldt antisemitisme. Der er ingen forskel mellem Tyskland og andre jødebesatte Europæiske lande, herunder Danmark, i denne sag i 2017.