Jødefaren i dansk politik

Overtagelsen

O-D-I-N.org kommentar til Den Korte Avis, 28. juni 2014.

 

Jødernes arrangerede tilstedeværelse på Christiansborg repræsenterer en omgåelse af demokratiet.

For de udvalgte er det nok at tage imod tilbuddet om en politisk karriere, så leverer pengestærke bagmænd og familiepressen resten. Den jødiske aspirant kan være påfaldende uegnet som politiker. Det er et mindre problem, bare talegaverne er i orden. Han eller hun behøver ikke at fostre politiske ideer selv, men skal formidle, hvad det jødiske baglands regissører leverer. Indimellem de arrangerede scene-optrædener fungerer de jødiske politikere som simple pladsholdere på Christiansborg, dvs. de tager pladsen op for ikke-jødiske, bedre begavede politikere, der seriøst kunne være interesserede i at ændre den politiske virkelighed i Danmark til danskernes fordel, men som ikke har et traditionelt etnisk betinget promoveringssystem i ryggen. I al den tid, der drives jødisk politik, og det er ligegyldigt, om den kommer fra venstre, højre eller centrum, betaler danske skatteydere i overmål til den jødiske kollekt gennem det forrykte inddrivelsessystem Skat, herunder til de jødiske marionetters forgyldning i hverdagen.

Pia Kjærsgaard lignede, da Dansk Folkeparti blev etableret, en seriøs og velmenende politiker på vegne af Danmark og danskerne. Hun syntes at repræsentere et alternativ til påstanden om, at nationen ville blive multiberiget gennem import af kulturfremmede mennesker.
I dag er hun væk fra begivenhedernes centrum, bjæffer lidt i rollen som værdiordfører for Dansk Folkeparti. Skulle dette parti på noget tidspunkt have været et sandt nationalt parti for danskerne, hvilket af indlysende grunde måtte udelukke tilstedeværelsen af rabiate zionister som familien Espersen, ser Dansk Folkeparti nu på tragisk vis ud til at være i hænderne på de selvsamme mennesker.
I artiklen, der linkes til herunder, småsnakker en “folkedansker” igen om asylstop! Men hvem overhovedet skulle tage denne medie-bårne opfordring højtideligt, endsige føre den ud i livet, hvis den strider mod magthavernes program. Politisk indflydelse er i praksis et spørgsmål om at have magten.

Hvor er danskernes folkeparti blevet af? Hvorfor siger danskerne, som vi kunne håbe endnu fandtes i Dansk Folkeparti ude i landet, ikke bare Nej! i forhold til en flygtningekonvention, der påfører os en kunstig indvandring, hverken til gavn for nationen eller de fremmede? Denne konvention er, i lighed med mange andre såkaldte internationale regler, påført os af overnationale kræfter, af nationernes internationale fjender. Den tvinger os til at modtage og brødføde uforligelige mennesker, arabere, jøder, afrikanere m.fl., som, ikke mindst på grund af deres troslære, har gjort sig utålelige blandt verdens øvrige kulturer. Danmark burde af-ratificere denne såkaldte FN’s flygtningekonvention og tilsvarende regler fra EU, hellere i dag end i morgen. De skader hvem som helst med undtagelse af jøderne og deres politiske business.

Måske har der aldrig været noget egentligt flertal af danskere i Dansk Folkeparti? Måske er næstformanden, Søren Espersen, og hans logebrødre og -søstre, alle med lidenskabelige sympatier for forbryderstaten Israel, fremtidens DF’ere, som vi skal høre endnu mere pseudonationalt tågesnak fra, mens vores ungdom forbløder i jødisk fremprovokerede krige.

Tag del i en afbalanceret modstand mod den jødiske overtagelse af Danmark ved at slutte dig til organisationen O-D-I-N. Kun som fællesskab kan vi påvirke dansk politik i en retning, der gavner nationen af danskere. Målet skal opnås ved at fratage jøderne adgangen til at hævde sig gennem korruption og pengemagt. Dette er muligt gennem en folkebevægelse, der reaktiverer demokratiet og gør jødernes indflydelse forholdsmæssig, dvs. svarende til deres antal og ikke til deres formuer.


Der festes i synagogen. Foto: mosaiske.dk

 

Broderskabet med beviseligt falske allierede befæstes.

I midten: tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, og iført jødisk kalot bag den røde dame: nuværende næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen. Zionisterne har sat sig tungt på det parti, der skulle fremme dansk identitet og kultur.

Pia Kjærsgaard, Den Korte Avis, 26. juni 2014.

Situationen er ved at løbe løbsk, derfor skal vi have totalt asylstop – nu!

Læs artiklen her.

Redaktionel kommentar

Det jødiske samfund i Danmark skaffer sig yderligere proselytter ved at lempe reglerne for optagelse, og med en helt forventelig racistisk motiveret rangordning (en slags apartheid mod næstenjøder). Med ændringen gives næstenjøderne (til og med kvartjøder)  fuld status som andenrangsjøder, mens konverterede europæiske jødelakajer (på overfladen) optages som egentlige jøder. Begge kategorier indtager i vores optik stadig rollen som dansk opfostrede lakajer i det jødiske program for en fjendtlig overtagelse af Danmark.

Kilden til følgende “omfavnelse” af næstenjøderne er folkene bag mosaiske.dk, en gruppering, der elsker at udvikle selvhøjtidelige regler:

“Hvem kan være jøde

Realitetslisten i Delegeretforsamlingen har sat et stort arbejde i værk for at ændre kriterierne for optagelse i Det Jødiske Samfund.

Hidtil – og det gælder da fortsat – skal man enten være født af en jødisk mor eller konverteret [til jødedommen] for at blive optaget i fællesskabet. Men det ønsker et flertal i Delegeretforsamlingen at ændre. Fremover skal det være muligt at være jøde i to trin; først og fremmest som hidtil, når man enten er født af en jødisk mor eller konverteret, men fremover også ved at melde sig ind i Det Jødiske Samfund på en platform bestående af en jødisk bedsteforælder uanset køn.

Den bærende filosofi er Israels love om naturalisation, der netop siger, at enhver med en jødisk bedsteforælder kan opnå statsborgerskab på linje med en jøde.

Tanken er smuk, meget smuk. Har man blot 25 procents jødisk blod i sine årer, kan man umiddelbart lukkes ind i fællesskabet uden yderligere dikkedarer.

Helt kan man naturligvis ikke komme ind, for man må give afkald på rettigheder og pligter på det religiøse område. Man vil naturligvis kunne leje en plads i synagogen, men man vil ikke kunne tælle med ved gudstjenester, ganske som man ikke vil kunne blive kaldt til toralæsning, deltage i beth din behandlinger eller eksempelvis have adgang til mikven, det rituelle bad.

Til gengæld vil man ved indmeldelse komme til at besidde alle demokratiske rettigheder, og således kunne vælge og være valgbar til trossamfundets demokratiske fora som delegeretforsamling, repræsentantskab og synagogeforstanderskab.

Et mindretal i Delegeretforsamlingen, Tachles listen, står i opposition til Realitetslistens forslag.

Mindretallet påpeger, at man dels gennem flere rabbinater har gennemført børnekonverteringer, hvor forældrene i blandede ægteskaber har besluttet, at afkommet skulle være jøder. Disse konverteringer er gennemført let og nærmest utroligt smertefrit inden børnenes bar eller bat mitzva – og helt uden et trin ét, trin to eller flere. Og dels påpeger Tachles mindretallet, at man i en moderne ortodoks jødisk menighed som den danske ikke kan optage medlemmer, der ikke teologisk er jøder.

Israels naturalisationslove gør ikke mennesker med en jødisk bedsteforælder til jøde, påpeger Tachles. Disse mennesker får et statsborgerskab, men man har overladt at afgøre, hvem der er jøde til det ortodokse rabbinat.”