Kan en sang være en forbrydelse?

Overtagelsen

O-D-I-N.org, Redaktionen, 2016-12-30.

 

Kilde: Alison Chabloz, (((SURVIVORS))), YouTube, juni 2016.

Paul Fromm:

(Han er formand for CANADIAN ASSOCIATION FOR FREE EXPRESSION (canadisk sammenslutning for ytringsfrihed))

Forfølgelsen af den britiske sanger og satiriker Alison Chabloz på grund af nogle af hendes holocaust-skeptiske sange er en hån mod retten til ytre sig frit i Storbritannien. Den civile sag, som er rejst af sagsøgeren Gideon Falter fra den solidt finansierede organisation imod ytringsfrihed Campaign Against Anti-Semitism (CAAS, “felttog mod antisemitisme”), tog en alarmerende drejning i fredags. Med en enkelt dags varsel blev Alison indkaldt til en retslig høring med det formål at indskrænke hendes aktiviteter, mens hun er fri mod kaution.
Dommeren meddelte hende, at hun ikke har tilladelse til at skrive på Twitter eller blogge om sin opponent Gideon Falter. “Det er unfair,” protesterede hendes advokat, “da hr. Falter selv har skrevet om min klient på Twitter.” Denne protest blev afvist. Og yderligere – og det er hovedet på sømmet – blev der nedlagt forbud imod, at frk. Chabloz foretog sig noget som helst “racistisk” eller “antisemitisk” eller “særligt krænkende”, ellers vil hun blive frihedsberøvet, indtil hendes sag skal for retten i marts 2017. Dette er ufatteligt vage og dårligt begrundede betingelser. Men heldigvis ser det ud til, at hr. Falter med denne retssag ikke får en så “smal sag”, som han havde forventet.
Det er forfærdende, at blot det at såre privilegerede gruppers følelser kan sende en sanger i retten. Ligesom det skete her i Canada med de sagsøgte Brad Love og Terry Tremaine benytter dette modbydelige system betingelserne for kautions og prøveløsladelse for at lukke munden på en afviger allerede INDEN pågældende er stillet for retten.

Den talentfulde frk. Chabloz kan imødese flere måneder i fængsel, hvis hun foretager sig noget, der smager af “racisme” eller “antisemitisme” eller kan opfattes som “særligt krænkende”. Budskabet er klart: Hold din kæft!
Hvordan defineres “racistisk”? Hvis man offentligt udtrykker stolthed over at være homoseksuel eller være af negroid afstamning, er det helt i orden, men hvis man er stolt af at være af europæisk herkomst, er man “racist”. Og hvad vil “særligt krænkende” sige? Dette er alt sammen et knæfald for den politiske korrekthed og for bestemte minoriteter – men især for jøderne, der ser en fordel i at lade sig fornærme for mindre og mindre.
En anden lighed med et fortilfælde i Canada er, at frk. Chabloz fratages retten til at skrive på Twitter eller blogge om sin plageånd Gideon Falter. Tilsyneladende kan han frit opføre sig aggressivt mod andre, men ofrene må ikke skrive om det eller blot nævne ham. Præcis det samme skete for den canadiske forkæmper for ytringsfrihed Arthur Topham, der blev forbudt at nævne Richard Warman eller Harry Abrams, som begge forsøgte at lukke munden på ham gennem et sagsanlæg, der siden førte til tiltale efter Section 319, “hadefuld tale”. Jovist – men ingen af dem ulejligede sig med at møde frem under retssagen mod hr. Topham og konfrontere sig med den fortræd, de havde forvoldt.

NK2-kommentar:

Fredag, 23. december 2016: Marylebone Magistrate’s Court.
Alison Chablez er med blot en enkelt dags varsel blevet indkaldt til møde i retten, fordi anklageren ønskede at redefinere betingelserne for hendes løsladelse mod kaution. En uge tidligere var hun mødt frem i anledning af en mærkværdig og virkelig uhørt type sagsanlæg. En organisation, Campaign Against Anti-Semitism, havde besluttet, at en af hendes sange var en overtrædelse af Section 127 i Communications Act af 2003 – ved at være “særligt krænkende”.

Mark Windows:

Således kan man i Storbritannien i dag blive sagsøgt, hvis jøderne tolker ens opførsel som krænkende* Ingen forsøgte at levere bevis for, at nogen bestemt havde følt sig krænket – vi havde udelukkende Jonathan Goldbergs (Q.C.: queens council) ord for det; han er sagsøgers sagfører (med tre advokater siddende bagved som moralsk backup).
Hr. Gideon Falter, formand for CAAS, mener åbenbart, at krænkelsen er fuldbyrdet. Normalt er det en opgave for CPS’s (crown procsecution service) at rejse tiltale, men hr. Falter må have anset dem for at være for træge i spørgsmålet om at dæmme op for “antisemitisme” og valgte at fremskynde processen ved at anlægge et civilt søgsmål.
Den ansete britiske filosof og tenorsax-spiller Gilad Atzman mødte frem for at yde frk. Chablez sin moralske støtte, og jeg opfattede hans tilstedeværelse som betydningsfuld. Lad os håbe, at han skriver om det. Det bedste indslag under denne høring kom fra frk. Chablez’ fremragende advokat, Adrian Davies. Vi kan håbe på, at han stadig forsvarer hende til marts.
Kan en sang være en forbrydelse? De voldsomme anklager for antisemitisme, racisme, holocaus-benægtelse – har foreløbig effektivt sat en stopper for frk. Chablez’ karriere som folkemusiker. Det ved jeg alt om. Alle døre lukker hermetisk, når guds udvalgte folk indser, at du ikke tror på deres holocaust-historie. Dermed finder du ud af – hvem, der, uden sammenligning, kontrollerer vores verden.

Frk. Chablez’ eget syn på at blive sagsøgt:

“Torsdag den 15. december, skulle jeg møde frem i retten for første gang i mit liv, anklaget for at have krænket nogen i særlig forstand ved at lægge min sang (((Survivors))) på YouTube. Hvad der gør denne sag speciel er det faktum, at jeg ikke er anklaget af det offentlige; det er et privat søgsmål anlagt af formanden for den velhavende zionistiske “velgørenhedsorganisation” Campaign Against Antisemitism (CAAS), Gideon Falter, der – i forsøget på at overbevise dommeren om, at offentliggørelsen af min sang skal medføre en streng bødestraf – er nødt til at bevise, at min sang er ‘særligt krænkende’.”

Jeg havde håbet at kunne sælge min bog sammen med Alisons nye CD. Min udgiver havde godkendt samarbejdet, men nu mener Alison, at hun bliver spærret inde, hvis hun deltager.
Det er almindelig viden, at Communications Act af 2003 blev lavet for at regulere kommerciel radiovirksomhed i relation til OFCOM’s tilsyn – ikke for at regulere enkeltpersoner.
Det er afgørende at den folkelige britiske tradition for satire – fra Hogarth til Privat Eye – bliver forsvaret. Det skal være tilladt at gøre grin med folk, især med rige personer med indflydelse i samfundet – uden at det skal være kriminelt.
Der står meget på spil her. Mens jeg interviewede et tidligere medlem af det britiske punk-rock band “Class” spillede han en bid af det grufulde spektakel, de plejede at lave og jeg lyttede til den udtryksfulde lyrik. Det offentlige forsøgte at tiltale dem efter blasfemi-paragraffen, men gav op. Det skabte en vigtig præcedens. Det kaldes ytringsfrihed. Personligt er jeg imod jøder, der mener, at alle og enhver er nødt til at tro på deres fiktive, fabrikerede, falske historie om, hvad der skulle have foregået i tyske arbejdslejre under Anden Verdenskrig, og jeg saluterer Alison Chabloz for at sætte fokus på netop det – at jødernes holocaust IKKE fandt sted.
NEJ hr. Falter, jødernes holocaust er en fiktiv historie. Og for resten hr. Falter, du har ikke en dråbe semitisk blod i årerne. Men dit hjemland er ved at myrde semitterne og stjæle deres land (Palæstina). Det kaldes folkemord.
 
*) Det er hvad der sker, når denne specielle gruppe tager på vej over et eller andet. Jøderne betragter sig selv som overmennesker, der ikke må fornærmes, og der skal sandelig ikke meget til. Det er næsten umuligt at sætte sig ind i deres virale tankebaner, når man ikke er født ind i dem.