Kort beskrivelse af Manhattans undergrund

Redaktionelt

O-D-I-N.org, overs. ud fra Answers.com, 12. august 2014.

 

Dybt under New York City’s travle gader ligger formationer af interessante bjergarter.

Geologien har afsløret, at øen Manhattan hviler på tre forskellige bjergarter: Fordham-gnejs, Inwood-marmor og Manhattan-skifer. Skiferformationen udgør øens rygrad, der i visse områder er blotlagt, fx i Central Park og Inman Hill Park. Men det meste af den ligger langt under øens overflade.

Vi kan tilføje, at denne rygrad efter 9/11 også blev blotlagt, der hvor WTC’s tvillingetårne havde stået.

Skiferdannelsen

Skifer er en metamorf bjergart (dvs. skabt gennem forvandling), hvilket vil sige, at den først blev dannet som en sedimentær, vulkansk, eller i nogle tilfælde, en anden type metamorf sten. Gennem omdannelsesprocessen bliver skiferen udsat for meget høje temperaturer og tryk. Dette genkrystalliserer mange af mineralerne indeni, og samtidig skaber det høje tryk en meget fast sten med lille porøsitet. Resultatet er en meget stærk sten, der glimter en smule på grund af de knuste krystaller.

Skiferens karakteristika

De fleste typer skifer består overvejende af mineraler med glimmer. Der er også andele af kvarts og feldspat. Disse mineraler ses som små flader indlagt i stenens overflade. Dette skyldes den høje temperatur, som bogstaveligt smelter mineralerne. Fladerne kan forekomme i lag, og det kan være muligt at fjerne dem fra stenen stykke for stykke. Geologerne klassificerer ofte skiferen efter mineralerne, den bygger på, så den fx hedder glimmer- eller kvartsskifer.

Manhattan-skifer

Manhattan-udgaven er en slags glimmerskifer. I geologisk forstand deler den visse karakteristika med Fordham-gnejsen, eftersom begge er metamorfe sten. Imidlertid er laget at Fordham-gnejs over 1 milliard år gammelt. Manhattan-skiferen er kun halvt så gammel. Den begyndte oprindeligt som en sedimentær sten, der blev formet i et lavvandet hav. De sedimentære lag blev dannet af såvel vulkansk aske som landmateriale, der blev skyllet ud i havet.

Dannelsen af Manhattan-skiferen

For omkring en halv milliard år siden begyndte kontinenterne at brække af den sammenhængende landmasse. Det lavvandede havbassin, hvilede på en tektonisk plade, der kolliderede med den nordamerikanske plade. Ved mødet mellem pladerne, gled det lavvandede havs stenmasse ned under den nordamerikanske plade og blev udsat for høje temperaturer og tryk. Dette forvandlede den tidligere havstenmasse til Manhattan-skifer. Videre geologisk aktivitet bragte skiferen tættere på overfladen og visse områder af grundfjeldet, der rager op, bærer vidnesbyrd om, at det blev skuret af gletsjerne under istiden.

Spor fra istiden

En stor del af skiferen befinder sig langt under overfladen, især i området mellem Washington Square og Chambers Street. For de dele af stenmassen, der bryder igennem, viser overfladerne spor fra istiden. Der findes dybe furer i stenen i rette linjer. Linjerne løber nord-syd i samme retning, som de enorme isformationer bevægede sig under istiden. Selv om isen ikke var stærk nok til at ødelægge stenmassen, pådrog Manhattan-skiferen sig en del skrammer.

Manhattan-skifer fortæller historien om udviklingen af øen Manhattan. Disse stenmasser begyndte som sedimentære lag på bunden af havet. Enorme fysiske kræfter mellem de tektoniske plader forvandlede dem til metamorf skifer. Andre kræfter pressede skiferen opad, så den blev blottet for istidens påvirkninger.

Kilde: Answers.com