Lars Vilks, en forpjusket provokatør i zionisternes sold

Overtagelsen

O-D-I-N.org kommentar til Den Korte Avis, 16. marts 2015.

 

På vegne af et universelt zionistisk ønske om at sætte verden i brand har Lars Vilks gjort det samme i Sverige, som jøden Flemming Rose gjorde i Danmark med Muhammed-tegningerne. Man kan sige, at den danske provokation var en anelse mere kunstnerisk, mens Vilks’ kunst udmærker sig ved at være påfaldende infantil.

Men formålet var og er det samme: at skabe falske frihedskæmpere for frie ytringer med det bagvedliggende motiv at oppiske et had mellem den muslimske verden og den kristne. Del og hersk er zionisters og jøders ældgamle redskab til at berige sig i rørte vande. I ly af tumulten udbytter og undergraver de vores vestlige verden og dens kultur.


Foto: Steen Raaschou

 

Kommentar til billedet:
Lars Vilks i forgrunden tv. under Trykkefrihedsselskabets overrækkelse af en af de mange selvanprisninger, som jøder elsker. Umiddelbart bag ham, Aia Fog, et andet jødisk medlem af Dansk Folkeparti, hun er jurist og fagforeningskonsulent, tidl. socialdemokrat og senest kandidat til EU for DF! – bag hende teologen Katrine Winkel Holm fra bevægelsen Tidehverv, hun er næstformand i Trykkefrihedsselskabet og bestyrelsesmedlem i DR, desuden datter af Søren Krarup (DF) (en jødelignende mand, der er præst i den danske folkekirke og i jødiske medier strategisk omtales som antisemit). I baggrunden med hvidt skæg filosemitten Lars Hedegaard, tidl. formand for Trykkefrihedsselskabet og fra 2014 jøde pr. konvertering, samt Søren Espersen, næstformand i DF og glødende zionist, der optræder i synagogen i København iført jødisk kalot (for at forklare hans tilstedeværelse i Den Danske Forening i 90’erne og det følgende indtog i Dansk Folkeparti blev han af jødiske medier “beskyldt” for at have flirtet med nazismen).
Dette podie siger mere om det jødiske og zionistiske fundament under Trykkefrihedsselskabet og Dansk Folkeparti, end vi kan nå at advare om på de kommende hundrede sider.

Her er så overskriften –

“Den terrortruede tegner Lars Vilks fik en pris på Trykkefrihedsselskabets 10 års jubilæumsdag”

– og det glade budskab i Den Korte Avis:

Redaktionel kommentar

Ville det være muligt for en almindelig svensker at tegne profeten Muhammed som en hund og få tegningerne udgivet i et større svensk dagblad? … Nej!

Ville det være muligt for en almindelig dansker at tegne profeten Muhammed til almindelig latterliggørelse og få tegningerne udgivet i Jyllands-Posten? … Nej!

Vil en zionistisk provokatør, der ved, at profeten ikke må gengives i billeder og med de rigtige forbindelser til et jødisk medie, kunne gøre det beskrevne i Sverige og Danmark

Absolut! som vi har set det ske.

Smag på ordet “trykkefrihedsselskab”. Det oser af klassisk håndhævelse af friheden til at udbrede sig uhindret i tale og skrift.
Men tro ikke, at dette selskab er fortaler for alles ret til uhindret at komme til orde i det offentlige rum. Gennem selskabets gennemgående proselytter af zionistisk orientering og/eller jødisk herkomst vogtes de litterære flaskehalse i Danmark for at forhindre berettiget kritik af jødernes besættelse af Danmark eller deres såkaldte Holocaust, for eksempel ved at forhindre en bog som “Overtagelsen – en krig i slowmotion” i at blive trykt og markedsført normalt, dvs. som det sker med jødiske udgivelser. Navne som Klaus Rifbjerg, Leif Davidsen, Jussi Adler-Olsen, Carsten Jensen, Flemming Rose o.m.a. har i årtier lukreret på dette jødebefordrende, konkurrenceforvridende system i Danmark.

Selskabet er en zionistisk forsamling, der primært har til formål at promovere udgivelser fra egne rækker og uddele priser til forræderiske provokatører i forhold til nationerne Sverige og Danmark.

Lars Vilks er en ynkelig figur, der trækkes frem i jødepressen som terrortruet. Ingen tvivl om, at det ville være en enorm propagandamæssig fjer i hatten på hans sponsorer, hvis et af disse arrangementer, hvor han udstilles i et forholdsvis offentligt forum, resulterede i et attentat på ham. Han er i høj grad undværlig og langt mere værd som martyr. Heldigvis har ingen fundet det passende at sparke til en, der allerede ligger ned i enhver moralsk betydning.