Luksuslejligheder på havnefronten

Overtagelsen

O-D-I-N.NET, En observation fra Sønderborg 7. september 2019.

 

Lad os indlede med at sætte et mere realistisk lys på en national solstrålehistorie. Det er historien om Mads Clausen og hustruen “Bitten” med deres Danfoss-virksomhed, der startede på Als. Virksomheden var måske dansk i 1933, da det hele begyndte, men med tiden, især efter Mads Clausens død i 1966, blev den gjort tilgængelig for jødisk kapital og er for længst blevet en multinational jødisk koncern med filialer verden over, bl.a. i Kina og Indien. Hensynet til Danmark er nu kun historisk.

Sandheden er, at det danske navn “Bitten” var fru Clausens kælenavn eller krypto-navn mod offentligheden. Hendes borgerlige navn var Dorthea Emma Andkjær Hinrichsen, og hun kunne lige så godt have kaldt sig Emma. Men hun var af jødisk slægt. Dermed er alle senere tronfølgere i familiedynastiet mere eller mindre jøder, og derfor har virksomheden udviklet sig jødisk, dvs. uden at have andre pengeproblemer end dem, man af strategiske grunde giver udseende af at have.

Den jødiske Clausen-familie signalerer sit tilhørsforhold til Israel. Det er sådan man fortæller sine internationale venner om sit sindelag. Foto: Internettet

Danfoss omfatter i dag jøder fra hele verden, og virksomheden deltager usynligt i den internationale mafias kollektive agenda for at udplyndre europæerne og nedlægge Europa som hjemsted for den hvide europæiske kultur. Man føjer spot til skade, når en af sønnerne optræder som Dannebrogsmand. Det vidner i tragisk omfang om, at det nuværende kongehus indtager rollen som medvidende og mere eller mindre frivillige statister i dette falske billede af en ærkedansk familievirksomhed.

Historien gentager sig:
Store dele af Englands finansielt nødlidende adelsslægter blev i de foregående århundreder infiltreret og jødificeret af kriminelt rige jøder. Det foregik på den måde, at jøden betalte gælden, slægtens besiddelser blev reddet, og som modydelse blev jødens datter indgiftet i slægten, idet hendes afkom så pr. mellemøstlig definition ville blive jøder. Dette var den gennemgående strategi i infiltreringen af den engelske adel, og tilsvarende kapitaltilskud eller “familiegaver” benyttes i alle andre sammenhænge, hvor bl.a. nyetablerede virksomheder er på randen af fallit.

Klik her for at se Danfoss Management og bestyrelse. Mere end halvdelen er jøder, og bl.a. kan vi se, hvordan jødiske politikere som Conny Hedegaard supplerer pensionen fra Folketinget og EU med lidt lommepenge fra Danfoss.

Danfoss A/S er i 2019 blevet et redskab i de forkerte hænder, og tragedien er, at virksomheden kunne have bevaret sin danskhed og deltaget i kampen på europæernes side, hvis vi alle havde været mere kritiske med, hvem vi lukker ind i vores familier og sætter til at vogte vores nationale arv.

Gyldendal – Den Store Danske:
I 1961 kom den privatejede virksomhed imidlertid i en alvorlig likviditetskrise og blev samme år omdannet til et aktieselskab. I 1971 oprettedes Bitten og Mads Clausens Fond, som ejer hovedparten af de stemmeberettigede aktier.

Vi har med tidligere artikler forsøgt at gøre danskerne i Sønderborg opmærksomme på et antal smerteligt grimme byggerier, der inden for de seneste år har tårnet sig op på havnefronten ud mod Alssund. Bygningerne minder om svulster på ansigtet af det oprindelige Sønderborg.

I samtlige tilfælde står et jødisk byråd, en jødisk bygmester, en jødisk fond og en jødisk arkitekt bag monstrøsiteterne. Byggerierne er anlagt uden hensyn til europæisk kultur og uden noget forsøg på at bevare det æstetiske indtryk af Sønderborg oplevet fra sundet eller vestbredden. Disse bygninger fungerer i ét og alt som pengemaskiner for det jødiske Danfoss i samarbejde med den lige så jødiske bymafia i Sønderborg.

Projekterne er med fjolsets begejstring valgt ud af et subkul-turelt jødisk byggekatalog, der verden over leverer elementerne til standardudgaven af et afskyeligt bymiljø.
Resultaterne kan ses i Hong Kong, Bangkok, Singapore, Kuala Lumpur, New York og i mange andre større byer i USA og Europa, hvor den jødiske storfinans har placeret deres afsky-elige symboler i stål, beton og glas.

Er det muligt at bygge moderne og stilfuldt uden at bygge idiotisk?

Desværre skriger det til himlen, at den slags overvejelser aldrig trænger sig på i jødernes stereotype forestillingsverden. Man holder sig til jødekataloget på godt og ondt. For i den jødiske storfamilie er det vigtigt at fætre og onkler konstant har begge hænder dybt nede i skattekisten.

Imens kan vi læse, at det går stærkt fremad med “erhvervsvenligheden” i Sønderborg (teksten er garneret rund om et vinderbillede af bormester Lauritzen, vist ovenfor). Den slags statistikker udvikles af Dansk Byggeri, et andet jødisk organ, der sætter kommunerne til at konkurrere indbyrdes på “erhvervsvenlighed”, læs: villigheden til at sælge ud af danskernes nationale arvegods til jødiske bygherrer og entreprenører, så den internationale jødebusiness konstant kan spinde guld på Jeppernes forfængelighed.

Ingen interesserer sig for et indeks over det mest folkekære, harmonisk integrerede byggeri fx.

Disse metropoler er som rottereder for en parasitisk kultur, der føler sig intimideret af naturen, og foretrækker brodermenighedens lumre saloner, hvor de kan mødes og aftale forretninger uden at blive generet af frisk luft. Nederst – på gadeniveau – i skyggen af de økonomisk utilgængelige statussymboler – udspiller sig udover organiseret prostitution de uundgåelige depraverede aktiviteter i badstuer, techno-klubber og spillehaller, hvor jøderne pusher bevidstheds-udvidende og/eller seksuelt stimulerende giftstoffer af enhver art.
Er der plads til børn og ældre i det miljø? Jo-da, hvis far, mor og Bedste er tilpas formørkede til at indleve sig i subkulturen og blive opslugt af den. Ellers ikke. Normal sund udvikling har ikke en chance.

En god byggeregel er “8-80-reglen”: “Et byggeri skal være lige så livsbefordrende for et barn på 8 år som for en ældre på 80”. Den regel undgår jøderne. Den kræver først og fremmest plads, rum til eftertanke, samvær og udvikling i et gavnligt miljø, og det er udelukket. De lukrative byggesteder er for populære og dyre til at kunne “misbruges” til grønne områder med harmoniske byggerier og miljøer. Der er hverken plads eller råd til et menneskeligt perspektiv i disse magt- og pengefikserede menneskers verden.
Jordprisen og etableringen har været så kostbar, at det hurtigst muligt drejer sig om at redde investeringen hjem. Men så kan profitoptimeringen også begynde. Hvad denne proces indebærer af negative effekter på omgivelserne betyder intet for investorerne, så længe den populære lyd af jackpot klinger i baggrunden.

Bemærk til sammenligning hvordan den tyske marinekaserne er opført i perfekt samspil med Sønderborgs europæiske byggetraditioner. Men når den skal istandsættes til et endnu uvist antal formål, må det ske “i små bidder”, for så er der “ikke uanede midler til rådighed,” som borgmesteren udtrykker det. Det vil tage 8-10 år!

En nutidig arkitekt med et sandt kultureuropæisk tilhørsforhold ville fx finde inspiration i den tyske byggestil, der skabte bybilledet i hansestæderne, og han ville føre stilen og materialerne frem til en moderne variant uden at fjerne sjælen i byggeriet. Kvaliteten i datidens byggeri overgår på enhver måde, hvad der præsteres i dag. Du kan stille dig foran en af de gamle tyske bygninger i Sønderborg eller en bygning fra Christian IV’s tid og blive imponeret af, hvilken umådelig bestræbelse der blev lagt i at skabe noget smukt, menneskeværdigt og kulturvenligt.

Og hvor er mangfoldigheden i udbudene? Det lader til, at byrådet beslutter enevældigt uden at høre befolkningens mening, og årsagen er ret indlysende.

Det er “Bitten og Mads Clausen Fond“, der gennem mellemmænd driver forretningerne ud mod Alssund, og lad os med det samme slå fast, at der i ét og alt er tale om en jødisk investeringsfond, og den er ikke skabt til ære for danskernes blå øjne.

Det er nærliggende at spørge: Hvorfor har Danfoss stadig en fabrik og et hovedkvarter på Als? Svaret ligger lige for: Det er ligegyldigt, om den del af koncernen ligger på Als eller i Kina (med en enkelt undtagelse, som vi kommer til), for dagens Danfoss er ikke mere dansk end Disneyland er amerikansk. Tværtimod er det samme internationale jødiske mafia, som har beslaglagt vores regering, kommuner, byer og institutioner, der også ejer de store banker i Europa og USA og andre steder i verden, hvor samfundene oprindeligt blev anlagt af hvide europæere.

Disse samfund har indtil videre vidnet om en overlegen og stilfuld europæisk kultur, men den vil ikke forblive uanfægtet. For nylig blev katedralen Notre Dame i Paris sat i brand af jøderne, efter at betydelige historiske værdier var kørt væk. De dukker eventuelt op igen, men afgørende elementer vil være forsvundet, som da Danmarks Frihedsmuseum brændte for nogle år siden. Måske var det vigtigt at fjerne dokumentationen for, at store dele af den såkaldt danske modstandsbevægelse var kommunistisk, anti-europæisk og jødisk. Danskerne gik i høj grad ind for Adolf Hitlers Tyskland, men det hører vi ikke meget om fra jødernes medier. Den jødiske parasit vil skridt for skridt fjerne det hvide Europas kulturelle værdier og ikoner og erstatte dem med falsk danmarkshistorie og udgydelser a la Frank Gehrys.

Modydelsen for at opretholde arbejdspladser på Als og i Sønderjylland er, at Danfoss – så længe pladsen haves – har adgang til attraktive byggearealer ud mod Alssund. Den jødiske bymafia i Sønderborg (som i parentes bemærket ikke kan afsættes gennem nogen form for demokratisk valg) leverer de eksklusive arealer til projekter, der vil ændre det danske Sønderborg til et internationalt Las Vegas for verdens rigeste turister, jøderne og deres slæng af lakajer, der nu tilmed får mulighed for at købe en luksus-lejlighed ud mod havnen og blive nye “danskere” i Sønderborg.

Bymafiaen bevarer indtrykket af, at den leverer arbejdspladser og modtager indimellem et kødben, fx et tilskud til udvidelse af lufthavnen (så der ikke opstår flaskehalse, når jøderne skal frem og tilbage til hotellet på havnefronten), og det bliver ikke kun i turist-sæsonen. – Jovist, der bliver yderligere fest i gaden til fordel for det jødiske erhvervsliv og ALSIK-aktionærerne i byrådet, men gad vide om det vil betyde en reduktion i kommuneskatten for lønarbejderne?

Dette byggeri, “trediesidste perle”, “Luksuslejligheder på vej ved havnefronten”, er allerede varslet fra foråret 2020. Og gæt hvem formidleren, arkitekten og “giveren” er?

Sønderborg NYT (bymafiaens faste talerør) bringer denne eksklusive historie, der vel skal signalere handlekraft, men er et slag i ansigtet på arbejdende skatteborgere med en statskontrolleret løn:

Bitten og Mads Clausen Fond og A. Enggaard investerer omkring 100 millioner kroner i byggeriet af Kongebrohus med 26 liebhaverboliger. Salgspris pr. lejlighed bliver mellem 2,5 og 6 millioner kroner. …

Der bliver lejligheder for både enlige og familier med børn. Måske ikke små børn, men større børn, som man ønsker ekstra værelser til, når de kommer hjem. (Det siger) John Knudsen, projektdirektør i Bitten og Mads Clausen Fond …

Kongebrohuset placeres som trediesidste perle på snoren af havnebygninger i Frank Gehrys havneplan. …

Tak skal I have!
– er vores ironiske kommentar på vegne af danskerne i Sønderborg Kommune.

Klik her for at se hele artiklen (klik igen på billedet for at forstørre).

De medfølgende billeder af “Kongebrohuset” vidner om en hjerneblødning med et kubistisk efterspil og leder tanken hen på en containerulykke. Bygningen er lige så usammenhængende i sig selv som den er i relation til omgivelserne – dog undtaget de absolut skæmmende hospitalssiloer i baggrunden.

Man kan atter foretage sammenligningen med den ældre tyskbyggede del af sygehuset, der burde have inspireret daværende arkitekt til en faglig, moralsk og kulturel oprustning. Men indtrykket af “atomkraftværk” var vel, hvad jødekataloget kunne byde på i kategorien sygehusbyggeri. Dermed har pengene skulle tages af den kommunale festkasse – og så må der spares, for danskerne stiller ikke større krav til æstetikken, når blot funktionaliteten er tilgodeset – synes ræsonnementet i byrådet at have været.
Et samvittighedsfuldt menneske kan blive sygt om hjertet bare ved at kigge på dette “moderne” sygehus i Sønderborg.

Hvad er det for “børnefamilier”, der har råd til at bo i de nye “liebhaverlejligheder”?

Ingen vi kender med normal afhængighed af indtjeningsmulighederne på Als, selv når Danfoss’ uegennyttige mellemkomst tages i betragtning. Men der vil sikkert være en hr. Goldmann og en hr. Silverstein med halvvoksne børn, der kunne tænke sig at bo kun et stenkast fra logen og marinaen – i hvert fald i sommerhalvåret, hvis de ikke allerede har sikret sig en jordbesiddelse i første række mod havet langs “Alsraels” kyster.

Her er en anden overskrift:
Ing/Version2 21. september 2009:
Danfoss: To kinesere = én dansk it-medarbejder
45 hovedsagelig danske it-stillinger i Danfoss bliver til 35 kinesere. Det svarer til 20 færre medarbejdere ifølge it-direktørens regnestok. …
Med andre ord kan det bedre betale sig for Danfoss at bruge ineffektiv kinesisk arbejdskraft frem for effektive danske it-medarbejdere. For at få det regnestykke til at gå op, må man altså gå ud fra, at en kinesisk it-medarbejder koster mindre end halvdelen af, hvad en dansk gør. …
De opgaver, der nu offshores til Kina, er de såkaldt globale opgaver, det vil sige opgaver, der leveres til Danfoss’ globale forretning. …

Når du som ansat i Danfoss næste gang hører om afsætningsproblemer på verdens-markedet og rygter om forlæggelse til udlandet, kan det ultimativt være forårsaget af, at kajpladsen i Sønderborg er ved at slippe op.
Men ok, det kan tage sin tid. “Verdens Ende” kan vel også forlænges, og der er god plads langs fælleden – hele vejen til skydebanen – inden kommunen er nødt til at beslaglægge privat jord for at holde svikmøllen i gang.

F.C. Møllers visualiseringer af “containerulykken” er et varsel om, at vi ikke har set enden på denne ophobning af monstrøsiteter på havnen i Sønderborg. Den snart velkendte destruktive adfærd vidner i sit væsen om uvidenhed, kulturløshed og fraværet af æstetisk sans kombineret med griskhed og nederdrægtigheden ved at påtvinge omgivelserne sin egen subkultur manifesteret i stål, glas og beton.

Læs også om Aktionær Lauridsens Selvsupplerende Investerings Klub – ALSIK og find andre artikler i menuen til højre under overskriften “På Als regerer jøden Jeppe …