Mein Kampf – My Struggle

Redaktionelt

O-D-I-N.NET, 1. september 2019.

 

Vi har længe glædet os til at præsentere “Mein Kampf – The Stalag Edition”.
Det er den engelsksprogede “lejr-udgave” af Adolf Hitlers verdenskendte og -anerkendte bog fra 1925-26. Oversættelsen er loyal over for den originale tyske udgave i et omfang, så enkelte tyske ord og begreber, der vanskeligt kan oversættes til engelsk, vises på originalsproget.

Denne engelske udgave blev udgivet fra Ostara Publications (England) i 2014. Ifølge OP, som ikke kender den engelske oversætter, er lejr-udgaven den eneste på engelsk, der blev godkendt af den nationalsocialistiske ledelse i Tyskland.

Redaktionen indkøbte “Mein Kampf – The Stalag Edition” (My Struggle by Adolf Hitler, ISBN 978-1495357145, fra Ostara) i 2015, men lagde den ikke på o-d-i-n.net, da bogen stadig blev solgt som nyudgivelse. Nu har en pdf-udgave imidlertid været frit tilgængelig på Internettet i over et år, så hermed tillader vi os at henvise til den. Om ikke andet, så helliger målet midlet.

https://www.nationalists.org/pdf/hitler/mein-kampf-stalag.pdf

Klik på billedet for at hente den engelske udgave af Mein Kampf ned fra Nationalists. 
Ill.: Ostara

Du risikerer at blive alvorligt fejlinformeret, hvis du ukritisk giver dig i kast med andre verserende udgaver af “Mein Kampf” eller “My Struggle”. De let tilgængelige udgaver findes overalt på Internettet, og netop det, at de ikke er blokeret og kan hentes ned uden problemer er i de fleste tilfælde (denne er undtagelsen) ensbetydende med, at de er manipuleret af den internationale løgner, idet dele af de jøde-forvanskede versioner er ukomplette, mens andet er tilføjet. Det gælder tilsvarende, hvis du skulle støde på en “dansk” oversættelse på biblioteket.

Det er ganske utroligt, hvad jøderne har brugt af energi og ressourcer på at udelukke og dæmonisere Adolf Hitler generelt og på at forhindre den uundgåelige udbredelse og anerkendelse af Mein Kampf. Adolf Hitlers bog, der blev skrevet under hans fængling i Landsberg am Lech fra 1924, bliver mere og mere populær verden over, jo mere åbenlyst jødeproblemet folder sig ud for øjnene af os.

Hvorfor denne hysteriske blokering af et intellektuelt værk?
Er det mon fordi (som jøderne hævder) at bogen er dårligt skrevet? … at den er racistisk? … at den handler om at underlægge sig verden?

Ingen af delene. Vi kender hykleriet.

Men bogens udredninger er livsfarlige for den internationale jøde, fordi Adolf Hitler med geniets sans for detaljer afdækker det jødiske spil bag kulisserne. Han skriver om de jødiske banker, deres ågerrenter og prisen, som folket betaler, om jødiske medier, der skader holdningerne i samfundet og om, at den europæiske moral og kultur i almindelighed trækkes gennem sølet af jødisk produceret “kunst”, litteratur og teater, der mest af alt ligner alfonsens svedige forretning.

Klinger det velkendt?

Det er snart 90 år siden, at den tyske nation for første gang i nyere historisk tid følte sig så terroriseret af den internationale jødiske mafia, at det tyske folk under ledelse af en handlekraftig europæisk leder og politiker greb til nødværge.

Og hvis du nu i kraft af din indoktrinering tænker: “Jeg vil ikke beskæftige mig med Adolf Hitler – han har myrdet 6 mio. jøder,” så kan vi berolige dig med, at Adolf Hitler selv var personlig garant for, at dette påståede folkemord ikke kunne foregå. Desuden er enhver snak om jødernes holocaust effektivt blevet tilbagevist med de fysiske beviser, som kun videnskabelige undersøgelser kan tilvejebringe. Disse beviser bliver naturligvis ikke fremhævet i jødernes medier. Dertil er traumet, som denne jødiske holocaust-illusion har skabt hos europæerne, for vigtigt for den jødiske plan om verdensdominans, og bedraget bidrager desuden med en fast indtjening fra betalt adgang til diverse holocaustmuseer og såkaldte mindesmærker, der tjener til at cementere løgnen.

Derfor er enhver nation af europæisk oprindelse verden over nødt til at gøre oprør og afskaffe jødeproblemet igen. Det gælder ikke mindst USA og Storbritannien. Ikke fordi hvide europæere har bedt om dette opgør, vi var helst fri, men fordi jøderne, hvis vi ikke gør det, først vil udslette vores kultur og dernæst i fysisk forstand dræbe hvide europæere overalt på kloden. Vi er deres bibelske fjende nummer ét, så vi skal væk. Derfor er vi nødt til at sende jøderne bort fra alle hvide, europæisk samfund verden over. Er vi venlige, lader vi de assimilerede jøder blive i vores samfund, men sørger for at forsvare os selv gennem en nødvendig lovgivning, der vil forhindre, at den jødiske parasit på ny vinder indflydelse noget sted i Vesten. 

I 2019 er problemet eksponentielt værre end det var i 1920’ernes Tyskland. Jøderne i USA er bl.a. i fuld gang med at normalisere homoseksualitet og pædofili. “Det er sundt og naturligt for små børn at dyrke oralsex,” siger den mentalt invalide Susan Kuklin. Behøver vi at fortælle, er hun er jøde.

Jøderne har i årtier stået i spidsen for en industri, der med falske løfter om en håbefuld fremtid i Vesten eksporterer tusindvis af unge hvide kvinder fra de fattigste tidligere sovjetområder for at installere dem i horehuse i Israel og som ofre i jødernes målrettede nedbrydelse af Vestens kulturer (fx gennem den pornografiske industri).

Vi er nødt til hurtigt at nævne den aktuelle afsløring af en pædofiliring i USA, hvor det Israelske efterretningsvæsen, Mossad, har stået bag indflydelsesrige personers sexrejser til en isoleret ø, der i medierne fik navnet “Pedo Island”.

Blandt andre har dekadente amerikanske toppolitikere kunne tage for sig af herlighederne – mens de blev hemmelig filmet! I samme øjeblik var de under Israelsk kontrol under truslen om offentlig skandalisering. Hovedmanden for denne israelske operation, Jeffrey Epstein (lyder navnet jødisk?), har efter afsløringen – ifølge forlydender, som med sikkerhed er plantet i pressen – begået selvmord i fængslet. Man har oven i købet givet udseende af, at Epstein nok blev selvmyrdet.

Det harmonerer under alle omstændigheder med det velkendte mønster, når den slags operationer afsløres. Den i virkeligheden succesfulde Mossad-agent “myrdes” eller “begår selvmord”. Han forsvinder fra gerningsstedet i en ligpose, smugles ud af USA og ender i Israel, hvor han forsynes med ny identitet. Sandsynligvis dukker han senere op et andet sted i verden som israelsk agent. Dermed ender disse modbydelige psykopater aldrig i den isolationscelle, hvor de hører hjemme.

Det er jøderne i vores samfund, der oversvømmer Internettet og vores børns fysiske miljø med pornografi, så de unges seksuelle adfærd er programmeret til at ende katastrofalt, allerede inden de møder deres kommende mand eller kone.

Ill.: O-D-I-N

Tilbage til Mein Kampf.

Lejr-versionen af Mein Kampf blev uddelt i tyske lejre for engelsksprogede krigsfanger, som dermed fik mulighed for at sætte sig ind i grundlaget for Nationalsocialismens sejrsgang i Tyskland gennem 1930’erne. Fangerne kunne fra kilden orientere sig om, hvorfor Adolf Hitler var den eneste ægte løsning for Tyskland og for frihedselskende europæiske mennesker dengang, som han ville være det i dag.

Min Kamp – eller “Min Bestræbelse” – som den måske rettere skulle hedde på dansk, burde være obligatorisk læsning i danskernes Folkeskole, hvor vores børn nu udelukkende tvangsfodres med jødisk propaganda, så de ikke ved, hvem de er, eller hvordan verden ser ud, når de som politisk indifferente, konforme væsener forlader skolen. Den slags unge har konstant brug for vejledning, og den står jøderne klar med overalt i de unges videre “uddannelse”. Når de har overstået 40-50 års slaveri på arbejdsmarkedet, terroriseres de til døde af offentligt ansatte tyranner, der i et og alt arbejder på at afkorte udbetalingen af deres fortjente pension.

Her er udgiverens introduktion til bogen:

“Dette er den eneste komplette, uforkortede og autoriserede engelske oversættelse, der nogen sinde er udstedt af det nationalsocialistiske parti, og den må ikke forveksles med andre versioner. Den er oversat af et nu ukendt engelsksproget medlem af det nationalsocialistiske parti. Den blev trykt af Franz Eher Verlag i Berlin for DSNAP’s centrale pressebureau i mindre oplag i årene fra 1937 til 1944.

De fleste kopier blev fordelt til lejr-biblioteker med engelsktalende krigsfanger og blev kendt som “lejr-udgaven” (Stalag er en sammentrækning af det tyske ord Stammlager eller krigsfangelejr), fordi de alle bar lejr-bibliotekets gummistempel på titelbladet.

Kun en håndfuld kopier overlevede krigen, og teksten i denne udgave er taget direkte uden tilføjelser fra en af disse ekstremt sjældne udgaver.

Denne officielle oversættelse må ikke forveksles med “James Murphy” eller “Ralph Mannheim” oversættelserne, der begge blev redigeret, forkortet og ultimativt er uautoriserede. Murphy og Manheim udgaverne mangler begge betydelige afsnit af den oprindelige tekst og indeholder lange, klodsede, dårligt oversatte og næsten uforståelige sætninger.

I skarp kontrast til dette indeholder denne eneste autoriserede lejr-udgave ingen af disse komplicerede og unødvendigt forvirrende konstruktioner og er yderst let at læse, som enhver med et kendskab til de øvrige udgaver straks vil observere. Og vigtigst, denne eneste autoriserede udgave på engelsk repræsenterer den komplette tekst fra den originale tyske udgave, men ingen af de forbryderisk tilføjede racistiske nedgørelser fra Murphy og Manheim udgaverne (med ord som Adolf Hitler ikke havde brugt).

Illustrationen på titelbladet: En reproduktion af bibliotekets stempel i en faktisk Stammlager (krigsfangelejr) som det fandtes på det originale titelblad i denne eneste autoriserede udgave.

Om oversætteren: Oversætterens navn blev aldrig afsløret fra Franz Eher Verlag og er måske for stedse gået tabt. Dette engelsktalende partimedlems brug af britisk engelsk stavning gennem hele bogen antyder, at pågældendes engelskundervisning enten havde fundet sted i Storbritannien eller med lærere af mere britisk end amerikansk oprindelse. 

I modsætning til efterkrigstidens propaganda indeholder Mein Kampf ikke en plan for verdensdominans, men derimod en kort selvbiografi, en beskrivelse af effekten af første verdenskrig på Tyskland, en diskussion om race og det jødiske spørgsmål, præsentationen af en konstitutionel og social plan for en fremtidig tysk stat og en beskrivelse af NSDAP’s tidligste bestræbelser frem til 1923.”

God læsning.