Mordet på J. F. Kennedy er “forklaret” af Hollywood –
her er sandheden

Sand Historie

O-D-I-N.org praes. Cedric X, The Final Call (2001), kommentar af Hugo Ravn, 19. november 2013.

 

John F. Kennedy (f. 1917 – d. 1963) var den mest troværdige og lovende amerikanske præsident i nyere tid. Hans eftermæle svines regelmæssigt til i jødernes medier, som det er kutyme hos dem, når en modstander af betydning skal “fuldstændigt udslettes”. Det i sig selv siger en del om Kennedys kvaliteter. Kennedys valg til præsidentembedet op til den 20. januar 1961 ville ikke have været muligt uden jødernes medier og promovering. Han accepterede promoveringen (som den eneste mulighed for at vinde), og da han sad sikkert i verdens mest magtfulde stol (i det mindste i lovlig forstand), begyndte han at gøre op med jødernes regime i USA. Han forsøgte bl.a. at bremse den langvarige og katastrofesvangre udbytning af amerikanske skatteydere ved at oprette et nationalt alternativ til det private “the Federal Reserve System” (det føderale pengereserve-system). Dette system af banker har gjort det muligt for jøderne i USA at trykke matadorpenge, som mod ublu renter er blevet udlånt til skiftende regeringer i USA siden 1913. Det har indbragt enorme summer til systemets private ejere svarende til flere gange den øjeblikkelige amerikanske statsgæld på mere end 17.000 milliarder dollars! Denne gæld vil amerikanerne aldrig blive kvit, så længe Federal Reserve System (kaldt “Fed”) har krav på at opkræve renter. Feds uanstændige akkumulering af penge unddrager sig offentlig revision, fordi kooperationen som helhed er privat. Pengene udnyttes blandt andet til konsolidering af ECB, den europæiske centralbank, uden om officielle kanaler i USA. Disse midler er narret fra amerikanerne og misbruges bl.a. af stammefællesskabet i EU til at opnå politisk kontrol med EU-landene efter samme princip, som USA’s stater kontrolleres – fra en fjern central regering!

Man begriber, hvorfor denne jødiske pengemaskine under ingen omstændigheder måtte anfægtes. Det blev foreløbigt forhindret den 22. november 1963 i Dallas, Texas, i total harmoni med følgende forskrift i Talmud:

De bedste blandt goyim skal du dræbe …


Præsident John F. Kennedy, 1960.

 

Af Cedric X, The Final Call, 20. marts 2001.

Administrativ Forordning nr. 11.110 gav USA mulighed for at skabe sine egne penge baseret på sølv.
Den 4. juni 1963 blev der gjort et meget lidt kendt forsøg på at fratage Federal Reserve Bank magten til at låne penge ud til den amerikanske regering mod renter. Den dag underskrev præsident John F. Kennedy Administrativ Forordning nr. 11.110, der tilbagegav USA’s regering magten til at udstede valuta, uden om Federal Reserve System. Præsident Kennedys Forordning gav finansministeriet magt til at “… udstede sølv-beviser for enhver sølvbarre, ukurant sølv eller som standard sølv-dollars i Finansministeriets varetægt …”. Det betød, at for hver ounce af sølv i Finansministeriets sølvdepot, kunne regeringen sætte nye penge i omløb. I alt satte Kennedy næsten 4,3 milliarder US-sedler i omløb [han blev myrdet i november 1963].
Den videre betydning, hvis Kennedy havde vundet opgøret med Fed, ville have været af enorm positiv betydning for USA’s økonomi.

Med et enkelt pennestrøg indledte præsident Kennedy afsættelsen af Federal Reserve Bank i New York. Hvis tilstrækkeligt mange sølv-sedler var kommet i omløb, ville de have fjernet behovet for papirpengene fra Federal Reserve. Dette fordi sølv-sedlerne var baseret på sølv og Federal Reserve sedler på varm luft. Forordning 11.110 kunne have forhindret, at den nationale gæld nåede det nuværende niveau. Regeringen ville have haft mulighed for at betale sine gældsposter uden om Federal Reserve og således uden at blive belastet med renter ved selve pengeudstedelsen. Forordning 11.110 gav USA mulighed for at udstede sine egne penge baseret på sølv.

Efter mordet på Kennedy gik der kun fem måneder, så var udstedelsen af sølv-sedler helt ophørt. Final Call (siden er fjernet i 2018) har erfaret, at da Administrativ Forordning 11.110 aldrig er blevet ophævet af nogen efterfølgende amerikansk præsident, er den stadig i kraft. Hvordan kan det så være, at ingen senere amerikansk præsident har udnyttet den? Faktisk er næsten hele den 6.000 milliarder dollars (6 x 10^12) store gæld opstået siden 1963 (den er i november 2013 over 17.000 milliarder dollars, hvilket løbende fremgår af dette on-line tælleapparat, og hvis en amerikansk præsident havde brugt Forordning 11.110, ville gælden ikke have været i nærheden af den nuværende. Måske var attentatet på JFK et vink med en vognstang over for senere aspiranter til embedet, som kunne nære drømme om at fjerne USA’s gæld ved at sætte Federal Reserves kontrol med pengeproduktionen ud af spillet.

Kennedy udfordrede pengemagten ved at anfægte den mest succesfulde kombination, der nogen sinde er udviklet til at oparbejde gæld – krig og pengeudstedelse i regi af en privatejet central bank. Hans bestræbelser på at trække alle styrker ud af Vietnam inden udgangen af 1965 og Forordning 11.110 ville effektivt have begrænset profitterne og kontrollen for New Yorks bank-establishment. Alt imens De Forenede Staters gæld fortsat vokser og en ny konflikt eskalerer i Bosnien, den vil yderligere forværre gælden, er det magtpåliggende at stille spørgsmålet: Vil præsident Clinton [præsident mellem 1993 og 2001] besidde modet til at overveje at bruge Forordning 11.110, og i givet fald, vil han være villig til at betale den ultimative pris for en sådan beslutning?

[Redaktionel kommentar: Heller ikke Clinton vovede at trodse jøderne. Efter at være blevet reddet gennem mediestormen, forårsaget af den jødiske lokkedue Monica Lewinsky, var han jødernes præsident i resten af tiden på posten. Under ham blev de fleste ambassadørposter i udlandet, ikke mindst i Europa, besat med jødiske personligheder.]

Sådan lyder forordningen:

Administrativ Forordning nr. 11.110, TILFØJELSE TIL ADMINISTRATIV FORORDNING NR. 10289 MED EFFEKT FOR UDFØRELSEN AF BESTEMTE FUNKTIONER VEDRØRENDE FINANSMINISTERIET

I kraft af mine beføjelser i medfør af sektion 301, overskrift 3 i US-forskrifter, gøres følgende gældende:

Del 1: Tilføjelsen Administrativ Forordning nr. 10289 af 19. september 1951 får hermed yderligere en tilføjelse –

I forlængelse af afsnit 1 tilføjes følgende underafsnit (j):

(j) Myndigheden, der er givet Præsidenten efter afsnit (b) i sektion 43 i akten af 12. maj 1933, som tilføjet (31 U.S.C.821(b)), til at udstede sølv-beviser mod enhver sølvbarre, ukurant sølv eller sølvdollars i Finansministeriets varetægt, der endnu ikke er beslaglagt til udestående sølv-beviser, at fastsætte værdien af sådanne beviser og at præge sølvdollars og tilhørende sølvbaseret valuta for deres tilbagekøb

og –

Hermed ophæves underafsnit (b) og (c) i afsnit 2.

Del 2: Tilføjelsen i medfør af denne Forordning vil ikke påvirke nogen afsluttet sag eller nogen rettighed, som er opnået, eller noget verserende søgsmål eller procedure i en civilret eller kriminalret, der er påbegyndt forud for denne Forordnings dato, idet alle sådanne rettigheder skal fortsætte og må bruges, som var omhandlede tilføjelse ikke foretaget.

John F. Kennedy, Det Hvide Hus, 4. juni 1963.

Det er naturligvis et rent tilfælde, at John F. Kennedy blev myrdet på samme måde som Abraham Lincoln …

Læs om Abraham Lincolns Monetære Politik i 1865 (side 91 af Senatets dokument 23).

Penge er givet af loven, og retten til den grundliggende udstedelse af penge skal ligge hos den nationale regering.

Penge repræsenterer ingen værdi for staten ud over den, der ligger i brugen af dem.

Penge har således en berettigelse og skal beskyttes. Menneskets løn bør ses i opnåelsen af strukturel udvikling og social ordning, der udgør den egentlige værdi, i modsætning til penge.

Ingen opgave er mere betydningsfuld for regeringen end pligten over for befolkningen til at stille en sund og stabil valuta til rådighed, at minimere uproduktiv spekulation, så produktivt arbejde beskyttes mod fjendtlige valutaer, samt at stimulere foretagsomhed gennem billige og sikre valuta-udvekslinger.

Da den forhåndenværende forsyning af guld og sølv er helt utilstrækkelig til at tillade udstedelsen af mønter med pålydende værdi eller konverterbare papirpenge i et nødvendigt omfang for at tjene befolkningens behov, må andre former for udstedelse af penge udvikles og andre muligheder for konvertering til mønt findes for at forhindre uhensigtsmæssige udsving i værdien af papirpenge eller nogen anden erstatning for pengenes pålydende værdi, der måtte komme i anvendelse.

Det stigende behov for penge hos en voksende befolkning, hvis levestandard bliver stadig højere, må kunne imødekommes af regeringen. Dette behov kan tilgodeses gennem udstedelsen af en national valuta og kreditter i et nationalt banksystem. Omsætningen af en valuta, der er udstedt og understøttet af regeringen, kan reguleres på den rigtige måde; for stor mængde i cirkulation kan modsvares ved inddragelse gennem beskatning, indløsning o.l. Regeringen har myndighed til at regulere valuta og optage lån for nationen.

Regeringen skal selv stå bag den nationale valuta, dens långivning og garantier. Ingen enkeltperson må kunne lide et økonomisk tab gennem værdiforringelse eller inflation eller bankkrak.

En regering, der har magt til at skabe og udstede valuta og kreditter og retten til at inddrage både valuta og kreditter fra omløb gennem beskatning og på andre måder, skulle ikke behøve at låne kapital mod renter for at finansiere regeringsarbejde og offentlige projekter. En sådan regering skulle være i stand til at udstede og omsætte al den valuta og kreditgivning, der var nødvendig for at tilfredsstille såvel regeringens eget behov som borgernes. Det privilegium at kunne fremstille og udstede penge er ikke kun en eksklusiv ret, men et betydeligt potentiale for udvikling.

Ved indførelsen af regeringskontrollerede principper ville det med længsel efterspurgte stabile redskab være ved hånden. Skatteyderne ville blive sparet for umådelige summer i rentebetaling, værditab og vekselgebyrer. Finansieringen af al offentlig virksomhed, stabil ledelse, velordnet udvikling og forvaltningen af finanserne ville blive et spørgsmål om simpel administration. Folket vil få en valuta, der er lige så sikker som deres regering. Penge vil ikke længere være menneskets herre, men dets tjener. Demokratiet vil igen kunne hævde sig over pengemagten.

Lidt om Federal Reserve System:

Federal Reserve er en privat kooperation. En af de mest almindelige bekymringer blandt mennesker, som bestræber sig på at reducere egen beskatning er: “Vil jeg ved at spare mine penge skade regeringens muligheder for at betale sine regninger?”

Som forklaret i den første artikel i denne serie [ikke gengivet af O-D-I-N.org] finansierer den inddrevne skat ikke regeringens offentlige ydelser. Den går overvejende til [at dække rentegæld til] det privatejede Federal Reserve System.

Black’s Law Dictionary definerer “Federal Reserve System” som “et netværk af tolv centrale banker med tilslutning af de fleste nationale banker og i et vist omfang statslige banker. Reglerne for medlemskab betinger en vis mindste kassebeholdning samt investering i aktier”.

Privatejede banker ejer aktiemajoriteten af Fed. Dette blev mere detaljeret forklaret i sagen mellem Lewis og De Forenede Stater, Federal Reporter, 2. serie, volumen 680, siderne 1239 og 1241 (1982), hvor retten udtalte:

“Hver Federal Reserve Bank er en separat kooperation, der ejes af finansbanker i regionen. De aktieholdende finansbanker vælger to tredjedele af hver banks bestyrelser, der består af ni direktører.

Tilsvarende bliver Federal Reserve-banker, til trods for, at de er stramt reguleret, lokalt kontrolleret af deres medlemsbanker. Kigger vi igen i Black’s Law Dictionary, ser vi, at disse privatejede banker reelt udsteder penge:

Federal Reserve Act, den lov, der ligger bag skabelsen af Federal Reserve-bankerne, de aktive agenter i vedligeholdelsen af pengereserverne, udsteder penge i form af banksedler, udlåner penge til banker og yder rådgivning til banker. Det sker under Federal Reserve Boards administration.”

Altså Fed-bankerne, som er privatejede, producerer fysisk de penge, vi bruger. I 1964 udsendte Subcommittee on Domestic Finance under House Committee on Banking and Currency i forbindelse med anden del af den 88. Kongres en undersøgelse med titlen “Money Facts”, der indeholder en god beskrivelse af, hvad Fed er:

Federal Reserve System er i et og alt en pengemaskine. Den kan udstede penge og checks. Den har aldrig et problem med dækning for checkene, for den skaffer de nødvendige 5 og 10 dollar-sedler til dækningen ved simpelthen at bede Finansministeriets kontor, der bestyrer seddelpressen, om at trykke dem.

Vi ved alle, at masser af penge betyder masser af magt og indflydelse. Forestil dig, hvilken magt, der følger med at kunne fremstille penge selv. Dette er billedet af, hvad Fed kan og magter.

Ingen enkeltperson har gjort mere for at synliggøre Feds styrke end Louis T. McFadden, der var formand for House Banking Committee tilbage i 30’erne. Han pegede igen og igen på, at udstedelsen af penge ikke måtte være på private hænder. Han kritiserede såvel Herbert Hooverd som Franklin Roosevelts administrationer. I en beskrivelse af Fed bemærkede han jf. Kongressens referat, House, siderne 1295–1296 fra 10. juni 1932:

“Hr. formand, vi har i dette land en af de mest korrupte institutioner, som verden har kendt til. Jeg taler om Federal Reserve Board og Federal Reserve-bankerne. Federal Reserve Board, en regeringsgodkendt bestyrelse, har snydt USA’s regering og befolkning for et beløb, der er tilstrækkeligt til at betale den nationale gæld. Plyndringerne og Feds ansvar for samarbejdet mellem Federal Reserve Board og Federal Reserve-bankerne har kostet dette land så mange penge, at den nationale gæld kunne betales flere gange. Denne gemene institution har forarmet og ruineret De Forenede Staters befolkning, har næsten ruineret sig selv og har praktisk taget ruineret vores regering. Den har gjort det ved at omgå loven, som skulle kontrollere Federal Reserve Board, og gennem den korrupte praksis hos pengegribbene, der kontrollerer den.

Nogle mennesker tror, at Federal Reserve-bankerne er organer under USA’s regering. De er ikke regeringsorganer. De er private udlånsmonopoler, som udbytter USA’s befolkning til fordel for egen vinding og deres klienter i udlandet, fremmede og lokale spekulanter og svindlere og rige og griske pengeudlånere.
I denne skumle gruppe af finanspirater er der personligheder, som ville skære halsen over på hvem som helst for at røve en dollar op af lommen på offeret. Der er dem, der sender penge til USA for at købe stemmer, der påvirker vores lovgivning. Der er andre, der opretholder en international propaganda med det formål at føre os bag lyset og vikle os ind i nye konfrontationer, der vil tillade dem at tilsløre tidligere forseelser og igen sætte deres gigantiske tog af kriminalitet i gang. Disse 12 i et kreditmonopol blev svigefuldt og illoyalt påtvunget landet af bankfolk, der kom hertil fra Europa, og som betalte tilbage for vores gæstfrihed ved at underminere vores amerikanske institutioner.”

Fed fungerer overordnet sådan: Regeringen har givet Fed magten til at fremstille penge til Fed-bankerne. De fremstiller pengene og låner dem ud til regeringen imod renter. Regeringen opkræver indkomstskatter, så den kan betale renterne på gælden. På det punkt er det interessant at lægge mærke til, at Federal Reserve Act og den 16. tilføjelse til konstitutionen, som gav Kongressen beføjelse til at opkræve skat, begge blev gennemført i 1913.
Feds utrolige magt over økonomien er observeret generelt. Nogle mennesker, især i bankverdenen og akademiske cirkler, støtter den ligefrem. Over for dem er der personer, såvel i fortiden som i nutiden, der taler imod den. En af disse var præsident John F. Kennedy. Hans indsats er detaljeret beskrevet i Jim Marrs’ bog fra 1990, Crossfire:

“Et andet overset aspekt af Kennedys forsøg på at reformere det amerikanske samfund handler om penge. Kennedy resonerede åbenbart, at ved at vende tilbage til konstitutionen, der siger at kun Kongressen skal fremstille og regulere pengene, kunne den tårnhøje nationale gæld reduceres, når der ikke skulle betales renter til folkene bag Federal Reserve System, der printer matador-penge og udlåner dem til regeringen mod renter. Han satte handling bag ordene ved at underskrive den administrative Forordning 11.110, der medførte udstedelsen af 4,3 milliarder dollars i US-sedler fra Finansministeriet frem for gennem det traditionelle Federal Reserve System. Samme dag skrev Kennedy under på en bestemmelse, der ændrede grundlaget for en- og todollarsedlerne fra sølv til guld med det formål at styrke den svage US-valuta.

Kennedys valutachef, James J. Saxon, havde været på kant med den magtfulde Federal Reserve-bestyrelse i en tid og opfordrede til bredere investerings og udlånsmuligheder hos banker, der ikke var underlagt Federal Reserve-systemet. Saxon havde også indført, at andre end Reserve-banker kunne underskrive statens- og lokale almindelige obligations-aftaler og svækkede dermed yderligere de dominerende Federal Reserve-banker.”

Et antal “Kennedy-sedler” blev faktisk udstedt – nærværende forfatter er i besiddelse af en femdollarseddel, der har overskriften “United States Note”, men de blev hurtigt trukket tilbage efter Kennedys død. Ifølge valutakontorets bibliotek er Administrativ Forordning 11.110 stadig i kraft, selv om efterfølgende administrationer, startende med præsident Lyndon Johnsons, tilsyneladende helt enkelt har ignoreret den og er vendt tilbage til den gamle praksis med at betale renter for Federal Reserves matadorpenge – med alle tiders underskud til følge.

En af pointerne her er, at de IRS-skatter, du betaler, ikke går til regeringens serviceydelser. Så det vil hverken skade dig eller nationen, hvis du lovligt reducerer eller nulstiller din skatteindbetaling [IRS, Internal Revenue Service, svarer til SKAT i Danmark].

Kilde: The Final Call, Vol. 15, No. 6, on January 17, 1996 (USA).

[Pr. april 2015 er det vanskeligt at finde Vol. 15, No. 6, af 17. januar 1996 hos The Final Call, der nu overvejende synes at fokusere på at sælge religion. Pr. april 2018 er artiklen fjernet.]

Her til sidst en aktuel og vigtig video fra YouTube (2013). Økonomen Mike Malony fortæller på letfatteligt engelsk om virkningen af The Biggest Scam In The History Of Mankind i USA. Du kan med fordel se den hele halve times illustrerede forklaring, eller du kan springe til det 18. minut, hvorfra der vises en repetition.
I Danmark anvendes samme princip, her kaldes det “brøkreservebankvæsen” og er årsagen til, at du betaler for høje renter og for meget i skat.

Bemærk: Når amerikanerne siger “billion”, svarer det til “1 dansk milliard” (10^9); når de siger “trillion”, svarer det til “1000 danske milliarder” eller “1 dansk billion” (10^12).
(En “dansk billiard” er 10^15 (kaldes i US: Quadrillion), og en “dansk trillion” er 10^18 (kaldes i US: Quintillion)).

Læs også artiklen Jødisk bankvæsen …