På Als regerer jøden Jeppe fra Baronens seng

Overtagelsen

O-D-I-N.NET, EN OBSERVATION FRA SØNDERBORG, 25. maj 2019.

 

D en danske ø Als repræsenterer et skræmmende eksempel på, hvordan Danmark er ved at blive taget fra danskerne som vores naturlige og retmæssige bosted i Europa. Dette indtræffer, så snart det lykkes den udbredte jødiske mafia i Danmark at sætte demokratiet ud af spil.
Resultatet på Als er blevet et samfund, der er gennemsyret af korruption og racisme mod danskerne, der er hvide europæere og det danske øriges retmæssige ejere og beboere. Ligesom i Palæstina forsøger magtjøderne på Als at tyrannisere og fordrive den oprindelige befolkning. Når jøder kommer til magten ved vi, at religiøs fanatisme og nedarvede perversiteter vil udvikle sig til et folkemord på værtsnationen, som det skete i USSR fra 1917 til 1960 (40-60 mio. myrdede!). Og det vil ske igen, som vi nu kan bevidne det i Danmark, hvis vi ellers er i stand til at observere, hvad der foregår.

Vores overskrift er afledt af det historiske faktum, at verdenskendte personer fra Danmarkshistorien var åbent kritiske over for jøderne i samfundet. I dag stemples enhver kritik af jøder som “anti-semitisk”, især hvis den er sand. Jøderne arbejder på at gøre berettiget kritik af deres adfærd, deres zionisme og af det røvede land i Palæstina til en forbrydelse.

At vores forfædre ikke holdt mund siger en del om deres evne til at gennemskue og udstille jødevældet og forsvare deres ret som danskere. Det gælder fx filosoffen Søren Kierkegaard og historikeren og skuespilforfatteren Ludvig Holberg, der blandt mange andre havde observeret jødernes fjendtlige og destruktive natur. Under foregivende af at være integreret udnytter jøden værtslandets fordele til det yderste og skader notorisk samfundet ved at udbytte værtsbefolkningen, ved at intrigere og skabe uro og udnytte tumulten i politisk og forretningsmæssig sammenhæng.

De fleste kender skuespillet “Jeppe på Bjerget” (skrevet af Ludvig Holberg i 1722) om den selvmedlidende pjalt Jeppe, der i drukken tilstand placeres i Baronens seng og bildes ind, at han er den lokale baron. Da Jeppe vågner i de herlige omgivelser på slottet, tror han, at et mirakel har tilsmilet ham, og han begynder efter sin natur at tyrannisere omgivelserne, som indtil videre holder gode miner til aftalt spil. Holbergs pointe er, at når skidt kommer til ære, går naturen over tugtelsen, og enhver form for normalitet og anstændighed viger for undermålerens laveste instinkter.

Dette sker med historisk sikkerhed, hver gang jøden kommer til magten i en eller anden sammenhæng i vores vestlige verden. Gang på gang demonstreres den sygelige hang til at pervertere og destruere, for at stjæle, for at hævne sig i en selvskabt offerrolle (Hollyco$t), for at forgylde sig selv med ufortjente navne, titler og status. Jøden gemmer på en slet undertrykt misundelse rettet mod det hvide Europa med dets lyse, smukke mennesker, dets fremtrædende kultur og historie, og han ønsker at overtage vores verden, så han kan kalde sig hvid europæer. Vi har mange gange tilbudt ham at leve fredeligt sammen med os, men det er ikke nok for ham. Han vil eje Europa og gradvist udslette værtsbefolkningen, så han selv bliver eneste overlevende “europæer”. At moder natur sætter grænser i den henseende, bliver hadet ikke mindre af.

Als med “regeringsbyen” Sønderborg har udviklet sig til en ghetto i Sydvestdanmark i ly af den evindelige distraktion i de jødiske medier med direkte forbindelse til TV-hjørnet i danskernes hjem. Danskerne holdes misinformerede og forvirrede og har i frustration stort set givet afkald på evnen til at observere og tænke selv. Bystyret i Sønderborg er et skoleeksempel på, hvordan Gul Blok fungerer i praksis. Med Gul Blok findes der altid et jødisk flertal i alle lokale partier og dermed et jødisk flertal på tværs af enhver koalition. Dette jødestyre har helt og holdent tilsidesat demokratiske spilleregler og regerer i alle forhold uden opposition, dvs. uanfægtet og efter forgodtbefindende – fra valg til valg.

Godtroende danskere mener, at det skiftevis er Venstre eller Socialdemokratiet eller Fælleslisten, der styrer, fordi ingen har lært sig at skelne og foretage det rigtige valg, der i den virkelige verden længe har stået mellem jøder på den ene side og hvide europæere på den anden – og absolut ikke mellem forskellige partier. Partigrænserne afgør kun, hvordan jøderne deler rovet mellem sig. På grund af danskernes manglende opmærksomhed og utilbøjelighed til at kritisere jøder er næsten alle politikere jøder (8 ud af 10), og de er alle medlemmer af den internationale jødiske mafia. Dermed er regeringen i Sønderborg garderet imod enhver demokratisk påvirkning.

Bag kulissen regerer de samme mennesker over Sønderborg, Sønderborg Kommune, øen Als og Den jyske Vestbred, såvel før som efter et valg. Ingen eftertænksom vælger tager konsekvensen og spørger:

Hvorfor indtræffer de lovede ændringer ikke?
Hvorfor fortsætter det nuværende bystyre, hvor det tidligere slap?
Hvorfor synes politikerne at have samme partiprogram, når de først er valgt?

En del af svaret ligger i, at jøderne kontrollerer/ejer alle medier i Danmark, også dem i Sønderborg og på resten af Als; så ingen uautoriserede kritiske holdninger kommer til befolkningens kundskab. Det gælder på landsplan og dermed på Als. Og således er der ingen forstandig dansker, som ved hjælp af medierne kan råbe vagt i gevær og alarmere sine landsmænd, så de opdager, at vi er ved at blive etnisk udryddet.
En folkelig modstandsbevægelse, der sætter parasitten uden for indflydelse i vores land, er den afsolut afgørende forudsætning for, at danskerne vil overleve som folk og nation. Så der er gode grunde til, at jøderne frygter alternativ oplysning mere end noget andet.

Det således fredede jøderegime på Als har medført en kommune, der i alle henseender er korrupt ved udelukkende at begunstige jødiske banker og øvrig jødisk pengevirksomhed. Samtidig forhindres det tiltrængte kulturelle løft, der ville være naturligt for en nordeuropæisk købstad med gode europæiske traditioner. Den jødiske profitorienterede kontrolstruktur udbygges og beskyttes gennem organiseret kriminalitet. Det lokale politi og retsvæsen fungerer som mere eller mindre villige men absolut kontrollerede håndlangere.
Der er i alle praktiske forhold tale om en lokal underafdeling af den internationale jødiske mafia, ledet af Rotschild dynastiet i London med Bilderbergerne o.a. i USA. Det kriminelle styre i Sønderborg begunstiges yderligere ved at have internationale brødre og søstre fra det mangeårige jødiske tyranni i Tyskland lige ved hånden.

Dette betyder for alle oprindelige danskere på Als, dvs. hvide europæere, de retmæssige ejere af Danmark, at de langsomt men sikkert udelukkes fra enhver indflydelse på øen. Det sker i det politiske liv, på ledelsesplan i kommunen, ved at magthaverne begunstiger jødiske og andre indvandrede igangsættere og blokerer danskerne, kontrollerer medierne, kun ansætter jøder som ledere og dommere i politi og retsvæsen, i sportsklubberne, i uddannelsessektoren, i sundhedssektoren (med en pinlig overrepræsentation af jødiske privatpraktiserende læger og tandlæger) og alle andre steder, hvor det er opportunt at udskifte en dansker med en jødisk broder eller søster fra logen.

Attraktive ejendomme og smukt beliggende jord opkøbes af jødiske ejendomshandlere, når lejlighed byder sig, for i størst muligt omfang at blive overdraget til jøder.

Den opmærksomme iagttager kan bevidne en langsom overtagelse af danskernes land, en gemen krig mod danskerne på samfundets indre linjer. Denne livsfarlige fjendtlighed udfoldes under overfladen med betydelig erfaring og i slowmotion, således at typisk fortravlede danskere (“travle” til forskel fra jøderne og andre kriminelle indvandrere) ikke opfatter – eller for sent opdager – at de langsomt, med fatale konsekvenser for dem selv, men især for deres børn, sættes ud af spillet af en international parasit, der har inficeret samfundet ved at foregive at være som os, mens den i virkeligheden forgifter os og stjæler vores fortjenester, vores historie og vores retmæssige fædreland.

På overfladen ligner Sønderborg og Als en livlig markedsplads med masser af turister, lidt Tel Aviv-agtig – med de seneste grimme byggerier.
Det er også sådan magthaverne opfatter området, som en forretning (sansen for æstetik slutter med Kubismen). Men under overfladen breder parasitten sig og forgifter dag efter dag vores sunde europæiske normer og kultur. Den smukke danske ø Als vil ikke åbenlyst blive erklæret for “hellig jødisk jord i Sønderjylland,” men det er den forståelse, der allerede hersker i byrådet.

Under fanen “Jødestaten Als (Alsrael)” viser vi med en række virkelige eksempler, hvad der venter os, hvis vi fortsætter med at sætte kikkerten for det blinde øje:

Lær at skelne mellem jøder og hvide europæere! Det er vigtigt for din frihed. 

Jøderne har altid kunnet skelne i kraft af deres netværk, der traditionelt har tjent som et fjendtligt redskab mod goyim (dvs. alle andre mennesker på planeten!). Danskerne (og andre fredelige europæiske folk) har vanskeligt ved at skelne på den måde. Vi har ikke haft brug for at gøre forskel – før nu, hvor omstændighederne tvinger os. Men det er dermed også blevet alt afgørende for vores overlevelse, at vi hurtigst muligt lærer at skelne jøder fra hvide europæere. Det er ikke så vanskeligt. Det er en øvelse i at overleve ved at blive god til at observere karakteristisk afvigende udseende, kultur og adfærd. Hvide menneskers overlevelse afhænger af, hvor dygtige vi bliver til identificere vores dødsfjende – den jødiske parasit, der er ved at undergrave vores europæiske kultur og livsform og vil forgifte os til døde, hvis vi ikke sætter os til modværge.

Synes du, at det lyder lidt vel hårdt? Så kan vi forsikre dig om, at vi i virkeligheden udtrykker os behersket, og det siger en hel del om jødernes forbrydelser gennem historien.