Sådan blev John F. Kennedy myrdet

Sand Historie

O-D-I-N.org, Redaktionen, 2017-03-14.

 

Måske er du gammel nok til at huske mordet på præsident John F. Kennedy, USA’s sidste anstændige præsident. Det blev begået i Dallas, Texas, den 22. november 1963. Men ellers husker du måske at have hørt om det. Det er en af de begivenheder, som ingen må glemme. Vi er moralsk forpligtet til at skaffe os viden om, hvem forbryderne var og måske er. Ellers vil fremgangsmåden gentage sig, indtil vi enten lærer at forhindre den eller selv bliver myrdet.

For mange er dette mord på en af tidens største ledere afsluttet fortid. For andre, der mener, at sandheden om vores historie må prioriteres højere end de forræderiske løsninger fra korrupte tjenester og medier, har forsøget på at opklare mordet på John F. Kennedy været en konstant kamp imod det etablerede terrorapparat, skiftende regeringer i USA, CIA, FBI, Secret Service m.m.fl., der på alle tænkelige måder har arbejdet imod en opklaring for at dække over, hvem morderne var. Hollywood er et effektivt værktøj i hænderne på illusionisterne og har flittigt produceret film om mordet på JFK til indoktrineringen med attentatets officielle udlægning. To undtagelser er Oliver Stone’s film “JFK” fra 1991 og Dalton Trumbo’s/David Mieller’s “Executive Action” fra 1973. 
Den officielle udlægning kan læses i den løgnagtige Warren Commission Report og på det lige så kontrollerede Wikipedia.

De officielle udlægninger repræsenterer gennemgående falsk information, der har haft til formål at cementere “forståelsen” af, at JFK blev myrdet af en sindsforvirret sociopat, Lee Harvey Oswald. Hollywoods og mainstream TV-kanalernes generelle bidrag til at dæmonisere Oswald følger lydigt de officielle retningslinjer. Det hele er afskyeligt at bevidne, nu hvor sandheden efterhånden bliver kendt. Erfaringen viser desværre, at alle de patologiske løgnere bag katastroferne og illusionerne kan vælge at ignorere sandheden, for deres løgne belønnes gang på gang. “Hvem vover at stille os til ansvar,” synes de at spørge? “Vil du? – eller du?” – og den underliggende trussel er ikke til at tage fejl af.
Sandheden om mordet på JFK tilvejebringes ikke uden risiko og utrolig hårdt arbejde. Det sidste skyldes i høj grad hjernevasken af os mediebrugende mennesker. Processen besværliggøres af den plantede frygt hos personer, som kunne føje afgørende nyt til opklaringen af denne forbrydelse.

Omkring 170 mennesker har mistet livet for tidligt og under højst mistænkelige omstændigheder i kølvandet af mordet på Kennedy. Ofrene har alle været nøglepersoner, der enten ønskede at fortælle sandheden eller ved et uheld kom for tæt på den for tidligt, hvorefter de omkom i bizarre ulykker, men typiske når man kender de foretrukne metoder: “Selvmord ved to! skud gennem hovedet,” er én af de mere sjældne og groteske påstande. At vidner afskæres fra at fortælle sandheden offentligt siger alt om, at den officielle udlægning er for sårbar til at blive undersøgt, og man behøver ikke at gætte længe for at forstå hvorfor.

Det er ikke hensigten her at fremlægge alle detaljer i den langvarige efterforskning, som mange og ikke mindst professor James H. Fetzer har været engageret i. Han er et levende leksikon over alle detaljer, der knytter sig til mordet, og vi kan anbefale hans analytiske bøger om begivenheden, eller at man i det mindste opsøger serien “The New JFK Show” på YouTube og følger nogle af de omkring hundrede tilbageværende episoder. Mange episoder er afløst af nyere, der præciserer de tidligere.

Den officielle udlægning af mordet er kort fortalt, at Lee Harvey Oswald af personlige grunde ønskede at hævne sig på Kennedy, fordi præsidenten havde lagt sig ud med Oswalds “kommunist-venner” på Cuba. Oswald installerede sig derfor med sin riffel på sjette etage (5. sal) i det boglager, hvor han arbejdede. Det lå tilfældigvis ud til den gade, hvor kortegen med præsidenten ville passere. Oswald skulle have brugt en privat riffel af ældre dato. Den krævede ladegreb mellem hvert af skuddene. Oswald var en dygtig skytte, men sandsynligheden for, at han kunne nå at affyre tre sigtede skud og ramme et bevægeligt mål på størrelse med skulderpartiet og hovedet af Kennedy i en afstand af 70-80 meter, i en spids vinkel oppefra, med alle tre skud, er beregnet til at være 0,7 procent. Alligevel hævder den officielle udlægning, at Kennedy blev ramt bagfra af mindst to af tre skud affyret fra 6. sal i boglageret, Dallas Shool Book Depository.

Der var mange andre, der havde fordel af at skaffe John F. Kennedy af vejen, og gerne offentligt i et spektakulært attentat, der ville tjene som skræk og advarsel for alle efterfølgende præsidenter.

Den første var vicepræsidenten, Lyndon B. Johnson, der ville efterfølge Kennedy pr. definition. LBJ var ikke Kennedys valg til vicepræsident. Han blev vicepræsident, fordi interesserne bag ham, primært olie- og våbenindustrien, truede med at afsløre Kennedys kvindebekendtskaber under valgkampen, hvis LBJ ikke blev udpeget som vicepræsident. På det tidspunkt var det et spørgsmål for Kennedy om enten at blive præsident eller tabe valgkampen. Han valgte den løsning, der ville give ham størst indflydelse, og havde nok en forventning om derefter at kunne gøre op med sine afpressere.

Kennedy ville sanere FBI og CIA fra at være korrupte interesseorganisation under cheferne Edgar Hoover (FBI) og John A. McCone (CIA) til at være sande politi- og efterretningstjenester i nationens tjeneste, dvs. primært tjene det hvide europæiske Amerika, der havde grundlagt nationen; den ægte hvide befolkning, mennesker som Henry Ford, der ikke ville drømme om at profiterede på interventioner, kriser og krigshandlinger overalt i verden.

Kennedy ville begrænse den jødiske mafias indflydelse på CIA.

Kennedy ville regulere olieindustrien i USA, så den ikke profiterede på amerikanske skatteydere.

Kennedy ønskede ikke at invadere Cuba for at afsætte Fidel Castro og genoprette mafiaens indflydelse i Havana.

Kennedy ønskede at fjerne amerikanernes gæld til det private jødiske bankvælde Federal Reserve Banking (FED) og havde allerede udstedt en forordning, der tillod finansministeriet uafhængigt af FED at udstede nye pengesedler baseret på sølv. Dermed var de fremtidige pengeudstedelser ikke behæftet med en automatisk rentebyrde for nationens borgere. De nye regeringsudstedte penge var allerede i begrænset omfang i omløb og repræsenterede en dødelig trussel mod jødernes pengemaskine. Siden 1913 har FED trykt penge baseret på varm luft og derefter lånt dem ud til regeringen mod renter.

Kennedy ønskede ikke, at Israel blev atombevæbnet.

Og måske endnu flere interessenter, som er os ubekendte.

Uanset, om vi taler om regeringer, mafia, olie- og våbenindustri, FED, CIA, FBI, Secret Service m.fl., var det alt overvejende jøder, der kontrollerede disse organisationer og ønskede at udbygge deres kontrol.
Når det handlede om Israel, lå interessen naturligvis også primært hos jøder i kategorien zionister, der ønskede atomvåben som et af midlerne til at ekspandere Israel på bekostning af Palæstina og de omliggende arabiske lande for at opnå et Storisrael, som vi kan bevidne er under udvikling i dag. Det sker nu uden indgriben fra nogen amerikansk præsident, ja endog med et årligt milliardtilskud i form af amerikanske skattekroner.

Kennedy satte handling bag sine holdninger og løfter, og det blev hans død. Siden har vi kun set jødiske marionetter i præsidentembedet, især Lyndon B. Johnson, Bush senior og junior, Bill Klinton og Barac Obama, skændige og farlige forrædere mod vores før fredelige og demokratiske vestlige verden. Hvis præsident Donald Trump på noget tidspunkt sætter sig mærkbart igennem over for den jødiske besættelsesmagt i USA, vil han blive myrdet eller tvunget til at abdicere efter en arrangeret skandale. Og det ved han naturligvis. Den selvbevarende selvcensur var ét af formålene med mordet på Kennedy.

I dag ved vi, at kortegen med Jackie og John F. Kennedy ubeskyttede i den forreste åbne limousine kørte ind i et omhyggeligt tilrettelagt baghold på Elm Street med mindst 6 snigskytter. I alt blev der affyret op til 10 skud mod præsidenten. To af skuddene kom bagfra, men ikke fra den officielle snigmorder. Det ene ramte Kennedy i ryggen i en vinkel, der var langt fladere, end hvis det var kommet fra Lee Harvey Oswald i 5. sals højde (i USA regnes stuen som 1. etage). Det andet skud bagfra ramte Kennedy i baghovedet. Heller ikke det kom fra den officielle snigmorder. Resten af de dræbende skud kom fra Kennedys højre side skråt forfra fra højre eller direkte forfra. Et projektil gik gennem limousinens forrude, imellem de to personer på forsædet, forbi John Connally og ramte Kennedy nederst i halsen. Alene på grundlag af skudretningerne og de afledte kvæstelser er det i dag indlysende for enhver, at der var flere om at skyde præsidenten.

Den præsidentielle sorte Cadillac havde tre rækker sæder, hvert sæde bredt nok til 3 personer, men der sad kun 2 personer på hvert sæde på mordtidspunktet. Forrest t.v. chaufføren William Greer (Secret Service), t.h. foran Roy Kellerman (Secret Service), i mellemste passagersæde t.v. John Connallys kone Nellie, t.h. Texas’ guvernør John Connally. På bageste sæde t.v. Jacqueline Kennedy og til højre John F. Kennedy. Der var imod sædvane ingen Secret Service mænd på trinbrætterne eller bagpå køretøjet. Den nærmeste motorcykeleskorte talte 4 på række, der parvis kørte på hver side lige bag forenden af den bagvedkørende limousine. Først da præsidentens limousine standsede, kørte de frem langs siderne af den.


Billedet viser, hvorfra 7 af skuddene mod J. F. Kennedy blev affyret i den viste rækkefølge. Det er sandsynligt, at 8 til 10 skud blev affyret af op til 6 snigskytter. De 4 skud, der ramte præsidenten, var hver for sig dødbringende. Foto: Baseret på Google Earth

 

Den mest sandsynlige skudsekvens er følgende:

(1) Et skud affyret fra Dallas Country Records bygningen ramte Kennedy i ryggen ca. 12 cm under kraven og til højre for rygsøjlen.
(2) Et skud affyret fra den sydlige ende af broen Tripple Underpass gik gennem limousinens forrude og ramte Kennedy i halsen lige under adamsæblet.
(3) Et skud affyret fra Dal-Tex-bygningen gik forbi Kennedy og sårede en tilskuer, James Tague.
(4) Et skud fra Boglageret, 2. sal, sårede guvernør John Connally.
Chaufføren drejede limousinen mod venstre og standsede (Secret Service var en del af komplottet).
(5) Et andet skud fra Dal-Tex-bygningen ramte Kennedy i den lavere del af baghovedet. På det tidspunkt faldt han forover, og Jackie støttede ham tilbage til siddende stilling. Hun kiggede ham direkte ind i ansigtet …
(6) – da et eksplosivt projektil affyret fra den nordlige ende af broen Triple Underpass ramte Kennedy i højre tinding og sendte hans hjerne ud ad baghovedet, bagud mod venstre.
Jackie Kennedy flygtede i chok op på køretøjets bagende, og John Kennedy faldt forover til venstre ned på limousinens gulv.
(7) Et tredje skud fra Dal-Tex-bygningen gik forbi Kennedy og ramte en forkromet liste øverst på vindspejlet.
Andre skud ramte enten John Connally eller gik forbi deres mål og blev fundet i græsset til venstre for kortegen. Ingen af skuddene blev affyret fra “assassin’s lair” (“snigmorderens rede”) på 6. sal i den østlige ende af Boglageret, Oswalds påståede placering. Kennedy blev efter alt at dømme dræbt allerede af det første skud.

Udskudsåbningerne fra det eksploderende hovedskud fjernede store dele af kraniet bagtil i venstre side og sendte blod og hjernemasse skråt bagud over venstre side af limousinen, hvor en af motorcykelbetjentene Bobby Hargis blev oversprøjtet og troede, at han selv var blevet skudt.


Billedet viser omgivelserne omkring Elm Street, med bygningerne, broen og Zapruders position.
Foto: Internettet

 

Et af hovedbeviserne, den såkaldte Zapruder-film, blev optaget af jøden Abraham Zapruder, der havde formået at placere sig i begivenhedernes centrum. Han filmede på en Super 8 mm farvefilm, dvs. en 16 mm bred film, der først eksponeres på den ene halvdel og derefter på den anden, når kassetten vendes og geninstalleres i kameraet. Ved fremkaldelsen bliver filmen delt på langs gennem midten og splejset til en dobbelt så lang 8 mm film. Formentlig er kun myndighederne, og var tidligere, Mr. Zapruder (nu afdød) vidende om, hvor skarp og veleksponeret den oprindelige film var, for den har undergået adskillige justeringer undervejs og fremstår nu som et manipuleret, springende, uskarpt og forvirrende “bevismateriale”. Oprindelige billedrammer fra filmen er erstattet med ændret indhold.
I denne fremstilling vil vi nøjes med at omtale én vigtig ændring, der har betydning for tilbagevisningen af den officielle udlægning.

Her vises i slowmotion den vigtigste sekvens fra Zapruder-filmen, da Kennedy rammes af de dræbende skud:

Først skal de historiske rammer på plads. I 1963 fandtes Internettet endnu ikke, og digitale hukommelsesenheder, der kan rumme en hel film, havde endnu ikke set dagens lys. De enkelte billeder i Zapruder-filmen blev eksponeret på en acetat-filmbase belagt med en lysfølsom emulsion. Efter eksponeringen blev filmen sendt til fremkaldelse, typisk på et af Kodaks laboratorier.
Photoshop fandtes ikke, så absolut nødvendig billedredigering kunne kun udføres ved at retouchere direkte på den fremkaldte film eller i mere avancerede tilfælde ved at lægge filmen sammen med et stykke blank film, der kun indeholdt rettelsen, og derefter lave en ny kopi med det samlede indhold. Det er det samme sandwich-princip, der er nedarvet i Photoshop o.a. digitale film- og fotoredigeringsprogrammer i dag. Men i modsætning til lagene i Photoshop, vil et nyt filmlag have en filterfaktor og en diffuserende effekt de steder, hvor der rettes, og derfor er det sandsynligt, at hele filmen er omkopieret med et ekstra lag ueksponeret film for at undgå at fremhæve de steder, hvor der er retoucheret. Gentages denne proces et antal gange, bliver filmen tilsvarende mere sløret. Endelig var det muligt at indsætte sorte diffuse plamager eller diffusere områder til ukendelighed, som der også er eksempler på i den officielle Zapruder-film.

Her er et eksempel på, hvordan Zapruder-filmen kunne have set ud i dag. Optagelsen er fra Zapruders standpunkt. Bemærk at trækronerne har udviklet sig siden attentatet.

De bedste historierevisionister har ladet eksperter i filmiske specialeffekter undersøge Zapruder-filmen ramme for ramme (der går 18-24 rammer til hvert sekund af filmen), specielt omkring den sekvens, der viser effekten af skuddet med det eksploderende projektil (6). Det er fastslået med sikkerhed, at det iøjnefaldende sprøjt af blod er tilføjet som en retouchering. Årsagen er oplagt. Attentatets bagmænd ønskede at understrege historien om tre skud skud bagfra. Derfor er blodfanen sprayet ind, så den går skråt fremad mod venstre fra Kennedys hoved i forhold til kørselsretningen. Dette ville svare til et skud, der blev affyret fra Boglageret. Alle er tilfredse.

Men det begynder at blive interessant, når vi sammenligner med billedet nedenfor af motorcykelbetjenten Bobby Hargis, der fortsatte op langs siden af præsidentens limousine, da den blev bragt til et stop. Bemærk, at Hargis, blev så oversprøjtet af blod og hjernemasse, at han fik opfattelsen af selv at være ramt. Det interessante består i, at Hargis på det tidspunkt, da Kennedy blev ramt af det eksploderende projektil (6), befandt sig mere end 2 meter bagved og til venstre for Kennedy.


Billedet viser motorcykelbetjenten Bobby Hargis position i forhold til J. F. Kennedy, da det eksploderende projektil ramte præsidenten. Denne senere retouchering skal bevise, at skuddet kom bagfra, men sprøjtet fra udskudåbningen ramte Hargis i et omfang, så han mente, at han selv var blevet skudt. Foto: Internettet

 

Obduktionen af Kennedy viste, at udgangsåbningen fra dette skud havde fjernet en større del af kraniet bagtil mod venstre. Det må nødvendigvis være et skud forfra til højre for køretøjets midterlinje, der har medført disse effekter. Det blev muligt at ramme Kennedy i højre tinding, fordi chaufføren drejede til venstre, inden han standsede limousinen. Dette fremgår ikke af Zapruder-filmen, sekvensen er fjernet, men er bekræftet af mange uafhængige vidner. Det er klart, at alene den omstændighed, at det nu kan bevises, at ikke et eneste skud kom fra “snigmorderens rede” i Boglageret, trækker tæppet væk under den officielle rapport om mordet.

Lee Harvey Oswald var patriot og ville aldrig have myrdet Kennedy. Men han blev gjort til syndebuk af CIA, der havde uddannet ham og brugt ham i Sovjet efter hans tjeneste i Marinekorpset. Han var en dygtig og intelligent agent, og det er nemt at forestille sig, at han efter at have oplevet Cuba-krisen fra den sovjetiske side ville begynde at tage afstand til metoderne i CIA. Han vidste imidlertid for meget om CIA til, at man kunne lade ham forlade “agenturet” i live.

Efter mordet på Kennedy, og inden Oswald blev anholdt, hævdes det i den officielle udlægning, at Oswald skød den uniformerede politimand, J. D. Tippit, der antraf ham og ville anholde ham. Politimanden blev ramt af to skud i brystet og et i hovedet. Det har kunnet påvises, at disse skud blev affyret fra et automatvåben. Et vidne, der så nedskydningen af politimanden har forklaret, at der var to personer om mordet. Der blev angiveligt fundet patronhylstre på gerningsstedet. Da Oswald udelukkende var i besiddelse af en revolver, der kan bæres skjult, og hvor hylstrene fra de afskudte patroner bliver siddende i tromlen, indtil de fjernes manuelt, ville det være idiotisk at tømme revolverens tromle for hylstre på gerningsstedet, hvis han var gerningsmanden. Hylstrene fra automatvåbnet blev senere udskiftet i bevismaterialet til hylstre fra en revolver.
Oswald afviste at have noget med dette mord at gøre endsige med mordet på Kennedy. Vi ved, at han efter anholdelsen i flere tilfælde bad om at få stillet en advokat til rådighed, men det blev ham nægtet – eller CIA “nåede” ikke at imødekomme denne grundlovssikrede ret, før Oswald selv blev offer for et attentat.
Hvis man har set de forskellige film, der verserer om Lee Harvey Oswald, er det indlysende, at det gennemgående formål er at hjernevaske offentligheden til at godkende den officielle forklaring om, at Oswald var en skidt knægt. De fleste af filmene deltager i det officielle karakterdrab på Lee Harvey Oswald.

Muligvis blev jøden Jack Ruby (Jacob Leonard Rubenstein), der officielt skød Lee Harvey Oswald, udnyttet på samme måde. Han havde et indgående kendskab til den jødiske mafia i området og dens forbindelser til oliemagnaterne i syd og kunne repræsentere en risiko for lækage. Han var kendt for at tale for meget. Det ville være bekvemt at neutralisere ham. Og hermed antyder vi, at der er efterforskere, som mener at kunne sandsynliggøre, at Jack Ruby ikke var den, der myrdede Lee Harvey Oswald. Oswald blev efter deres opfattelse ikke myrdet i den mordscene i garagen til politistationen i Dallas, som vi alle har set igen og igen. Men det kan læseren selv studere, hvis interessen er vakt. Det er i skrivende stund ikke en velunderbygget teori, men detaljer taler for, at Jack Ruby også blev lokket i en fælde. Under alle omstændigheder tilstod Jack Ruby ikke mordet, men blev dømt for det og døde i 1967 uden at have været løsladt.

Den officielle forklaring på attentatet mod J. F. Kennedy rangerer sammen med myten om jødernes Holocaust og landsættelsen af et menneske på Månen til det 20. århundredes største løgne, der fastholdes og beskyttes af politiske grunde, primært til gavn for jødiske interesser. Det samme gælder i indeværende århundrede for angrebet på World Trade Center, der stadig, trods tonsvis af indikationer for CIA’s og Mossads medvirken, hævdes at være udført af 19 saudiske selvmordsterrorister kontrolleret af en enkelt mand fra en hule i Afghanistan.

Kun mediernes hjernevask af almindelige, godtroende mennesker, kombineret med en omsiggribende distraktion og uløst til at involvere sig, har formået at holde hovedparten af verdens befolkning i uvidenhed om, at deres tilværelse bygger på løgn og bedrag og stepvis bevæger sig mod en slavetilværelse, hvor få centralt placerede magthavere stjæler deres værdier og selvbestemmelse. Alene den omstændighed, at der nu i 18 europæiske lande, under trussel om langvarig frihedsstraf, er nedlagt forbud imod at diskutere omstændighederne omkring jødernes Holocaust, skulle virke som en alarmklokke for, hvad der venter os i de nærmeste årtier, hvis vi ikke vågner op.

Vi anbefaler bogen “JFK: Who, How adn Why” fra moonrockbooks.com. Denne bog indeholder beviserne for, at J. F. Kennedy blev myrdet i et planlagt baghold af de sponsorer og interessenter, der er nævnt ovenfor.