Søren Kierkegaard, anerkendt filosof – var antisemit

Sand Historie

O-D-I-N.org komm. Information (oktober 2010), 12. maj 2015.

 

Forsker: Søren Kierkegaard var antisemit


Søren Kierkegaard (f. 1813, d. 1855).
Ill. Internettet

 

I en ny bog dokumenterer forskeren Peter Tudvad, at den store danske filosof Søren Kierkegaard var glødende antisemit. Søren Kirkegaard følte sig såvel personligt som teologisk krænket af jøder. De havde en “Forkjerlighed for Penge”, og kun døden var “værre end den blodtørstige Jøde”, erklærede han.

Kierkegaards antisemitisme har været kendt eller formodet [1] i forskerkredse, men er ikke tidligere præsenteret for en bredere offentlighed. Det bliver der lavet om på, når Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad den 9. november udsender bogen “Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne”.

Over for Berlingske Tidende forklarer Tudvad, at det manglende offentlige kendskab til Kierkegaards antisemitisme formodentlig skyldes, “at man nødigt vil bringe Kierkegaard i miskredit” [2].

Den udlægning mener direktøren for Søren Kierkegaard Forskningscentret i København, professor dr.theol. Niels Jørgen Cappelørn, at Tudvad kan have ret i. Ifølge Berlingske Tidende betegner Cappelørn Kierkegaards racistiske tilbøjeligheder som “en utrolig spændende sag”.

Direktøren af forskningscentret understreger dog, at man bør skelne mellem en kritik af jøder, som han finder forkastelig [3], og en teologisk kritik af jødedommen, hvilket han betegner som helt i orden.

Desuden påpeger Niels Jørgen Cappelørn, at antisemitismen ikke findes i Kierkegaards almene forfatterskab, men i hans journaler til personlig brug.

– Han holder det for sig selv, siger Cappelørn til Berlingske Tidende. [4]

Ikke desto mindre “har han desværre en næsten klichéagtig [5] opfattelse af jøder, som vi i dag ville kalde antisemitisme. Sagen kommer ikke bag på mig,” fortsætter Niels Jørgen Cappelørn om den store filosof.

[Historien er leveret af det jødiske telegrambureau:] /ritzau/

Redaktionel kommentar

Indledningsvis kan det siges kort: Hvis de europæiske nationer vidste, hvad jøderne i kapacitet af internationalt samfund under deres ophold i Vesteuropa, primært efter østjødernes invasion o. år 1500, har forøvet af direkte mord og mere tilslørede drab på europæerne, med det forkvaklede forsæt at decimere den hvide race, ville enhver dansker være antisemit fra vugge til grav. Alt andet ville stride mod sund fornuft og naturligt overlevelsesinstinkt. Der findes virkelig intet ærligt grundlag for at forsvare jøderne i dette spørgsmål.

[1]: Der er ingen grund til at “formode” Søren Kierkegaards antisemitisme. Søren Kierkegaard tog afstand fra tidens ågerkarle, som Shakespeare tog afstand fra shylock’erne med dramaet “Købmanden i Venedig”. Kierkegaards holdninger var ganske åbenbare og fremgår af den offentlige disput mellem ham og det jødiske organ “Corsaren” (v/ Aron Goldschmidt).

[2]: Her vendes problemstillingen på jødisk vis. Man giver udseende af, at Søren Kierkegaards antisemitisme vil miskreditere ham og ikke virke som det den er – et adelsmærke, der vidner om overblik og en god forståelse af historiens eksempler.

[3]: Direktøren for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, teologen Niels Jøren Cappelørn, finder kritik af jøder forkastelig … ! og senere at Søren Kierkegaard må have en “racistisk tilbøjelighed” ved at udtale sin kritik. Hvordan kan kritik være forkastelig, når den er berettiget? Hvornår er kritik blevet racistisk blot ved at pege på en notorisk forbrydergruppe? Er det så også forkasteligt og racistisk at kritisere Hell’s Angels for at sælge narkotika til ungdommen? Er det forkastelige i virkeligheden ikke, at hr. Cappelørn i dagens Danmark er nødt til at behage det jødiske parnas for overhovedet at overleve som forsker på Københavns Universitet?
Virkeligheden er den enkle, at det er umuligt at adskille jøderne fra påvirkningen af den jødiske troslære – indoktrineringen, i mere eller mindre rabiat form – men altid en indlæring, der indeholder herrefolkselementet. Dette besætter og fordærver den jødiske sjæl og gør enhver jøde uegnet til at fungere som fredelig medborger i nogen kultur.
Et tilsvarende eksempel: Den nidkære verdensjødedom har i årtier forsøgt at bortforklare Shakespeares klare antisemitiske holdninger, som de udtrykkes med dramaet “Købmanden i Venedig”. Hollywood har tilmed lavet en film, Anonymous, der forsøger at begå karakterdrab på Shakespeare ved at antyde, at han kun var stråmand for et ægte jødisk geni, der opererede fra kulissen. Ak ja – Gad vide hvornår Søren Kierkegaard vil blive omskrevet af de mennesker, der for tiden vogter over danskernes kulturværdier som ræven vogter gæssene. Skal denne ærlige modstander af fjendtlig jødedom også modelleres til at være jødernes egentlige ven, når vi bare har lært at forstå det hele baglæns? Forhåbentlig ikke – forhåbentlig vågner danskerne op og tager deres kultur tilbage, inden det er for sent.

[4]: Måske kommer Søren Kierkegaards antisemitisme ikke så direkte til udtryk i “forfatterskabet”. Men det gjorde den i hans samtid som forklaret under [1]. Og nej, han holdt det ikke for sig selv. Han tog ikke noget overdrevent og umotiveret hensyn til de jøder, som han berettiget kritiserede, selv om hr. Cappelørn gerne vil have det til at se sådan ud.

[5]: Hr. Cappelørn gør med sine anstrengelser for at behage magthaverne sig selv til en kliché – hvis han da ikke ligefrem er jøde. I så fald er indoktrineringen ikke til at komme udenom, og at diskutere kritik af jøder med en sådan person er som at fylde medicin på en død.

En anden reflekterende dansker med viden og forstand var Storm Petersen, alias Storm P’. Han var også antisemit. Måske havde han den jødiske handlende i tankerne, da han formulerede formaningen: “Husk – Det kræver en høj moral at sælge elastik i metermål.”