Sundhedssystemets curlingbørn

Overtagelsen

 O-D-I-N.NET, En OBSERVATION FRA SØNDERBORG, 27. juli 2019.

 

En borger i Sønderborg bed et hjørne af en kindtand og fik voldsom tandpine i dagene op mod Julen 2017.

I det følgende beskriver han fejlbehandlingen hos tandlægen, og vi viser som eksempel den efterfølgende “betjening” i det offentlige klagesystem.

Vi afslører med denne artikel ikke kun korruptionen i administrationen af danskernes sundhedssystem, men især et fænomen, der i de seneste år er blevet iøjnefaldende, når vi taler om den dominerende gruppe af jøder i Danmark, desværre også dominerende i sundhedssektoren i form af alt for mange jødiske læger, tandlæger, øjenlæger, i det hele taget skrantende jødiske akademikere, herunder i udpræget omfang dårlige jurister.

Fra begyndelsen af det 20. århundrede og til omkring 1980’erne var jøderne underkastet en normal konkurrence fra værtsbefolkningen og opnåede normale standpunkter, hvad angår akademisk viden og færdigheder. Jøderne var ganske enkelt tvunget til at tage sig sammen for at følge med og gøre sig gældende. Derefter blev den jødiske kontrol med uddannelsesstederne næsten komplet, den tidligere forholdsvis nuancerede presse blev købt op af jøder, mens adgangskontrollen og eksamineringen ved højere læreanstalter gradvis blev overtaget og korrumperet. Lige siden har jøderne målrettet beredt vejen for eget volumendyrkede afkom – eksklusivt! og har blokeret alle andres adgang i en forrykt global bestræbelse på at opnå ultimativ kontrol med alverdens samfund, herunder danskernes. Selv om det lyder sygt – og er sygt – er det en historisk kendsgerning, som enhver kan kontrollere for sig selv.

Fra omkring 1980 begyndte standarden blandt jødiske studerende i Vesten at falde markant i forhold til tidligere.
Fænomenet er for nylig blevet undersøgt i USA, hvor studerende fra den jødiske del af samfundet gennemsnitligt er blevet dårligere end gennemsnittet for både hvide og asiater, efter at kontrollen med universiteter og uddannelsessteder generelt er blevet infiltreret og overtaget af – netop jøder.
Jødernes forskelsbehandling i optagelsen af nye studerende har i ikke mindre end racistisk omfang favoriseret deres egne. Især er den jødiske undertrykkelse af hvide europæere blevet ekstrem overalt i USA og Europa og alle andre steder, hvor den hvide europæiske kultur har skabt sofistikerede samfund. Det har imidlertid ikke højnet standarden, at jøderne forsøger at reservere de højere uddannelser til sig selv.

Forklaringen er simpelthen, at uden konkurrence fra hvide europæere er det blevet så nemt for jødernes at klare sig igennem på universiteterne og læreanstalterne (hvor onkler og mostre styrer normativet), at deres præstationer og resultater gennemgående er faldet til et niveau, som ingen i samfundet kan være tjent med. Ved den efterfølgende ofte stærkt formidlede ansættelse i for eksempel rets- eller sundhedssystemet i Danmark udgør det svækkede faglige niveau en prominent risiko for alle! – dog især for for oprindelige danskere, der gennemgående opfattes som fjenden (som dette tilfælde kan være et eksempel på) i forhold til den overordnede agenda.
For jøden er stadig!, er vi nødt til at nævne, ifølge Talmud – der er en primitiv, fortidig lærebog, som til enhver tid holdes i hævd og dominerer jødisk adfærd, uanset hvor sekulær man hævder at være – forpligtet til at dræbe de bedste blandt goyim (= alle ikke-jøder). Dermed bliver etnisk udrensning en konkurrenceparameter, som indgives med den jødiske modermælk. 

Selv om jødiske studerende på prestigeuniversitetet Harvard i USA er ekstremt overrepræsenteret i forhold til den jødiske andel af befolkningen, er deres resultater dårligere end for asiater og hvide. Officielt udgør jøderne i USA 1,8 procent af befolkningen, mens hele 27 procent af pladserne på Harvard er besat af jøder. Hvide af europæisk afstamning i USA, nationens grundlæggere, udgør 68 procent af den samlede befolkning, men er kun blevet tildelt 20 procent af pladserne på Harvard.

Alligevel er det hvide studerende af europæisk race og kultur, der leverer 54 procent af de toppræsterende Harvard-studerende. Asiaterne leverer 34 procent, mens jøderne – trods den uhyrlige tilraning af studiepladser – kun leverer 11 procent af de bedste studenter på Harvard.
Den sidste procent leveres af “andre [racer]”.

Så selv om tildelingen af studiepladser på Harvard universitetet begunstiger jøderne i et sådant omfang, at der mellem 2000 og 2011 (gennem 11 år!) udelukkende kunne konstateres en stigning i antallet af jødiske studerende på Harvard, mens asiater, hvide, og sorte måtte acceptere en nedgang i tildelte pladser, var det hvide europæere og asiater, der løb af med toppræstationerne.

Det er med sikkerhed én af forklaringerne på, at det er nødvendigt for det jødisk ejede Hollywood at masseproducere film, der indoktrinerer os med det vidunderlige, sprælske og intuitive jødiske intellekt …! Et kig ud i den virkelige verden viser et ganske andet billede: at jøderne er blevet for lade og selvbekræftende, og at excellencen til overmål ligger hos hvide europæere, selv om jøderne med al magt forsøger at holde os fra fadet.

Vores patient i dette eksempel er repræsentativ for størstedelen af danskerne, der møder omgivelserne med naiv tillid og foretrækker at dømme på grundlag af egne erfaringer. Det viste sig i dette tilfælde at være et dårligt udgangspunkt, når man er uheldig at ramme ind i en af manifestationerne for den jødiske nedgradering af sundhedssystemet og derefter må plages under regimet af det resulterende skadelige niveau og det ubrugelige kontrolsystem, der generelt stilles til rådighed for danskerne.

Klinikkens egne billeder med de implicere fra det jødisk ejede og administrerede interessentskab Tandlægerne Carlson og Klein I/S i Sønderborg. Hvem kan dog betvivle kompetencen hos disse strålende eksperter bag de eksemplariske tandsmil. Kun Vera Gjelstrup synes at have haft et forbehold for den leverede standard.

Den følgende tekst er patientens indberetning pr. 19. september 2018 til Styrelsen for Patientklager. Klagen blev først sendt, da mange forsøg på at opnå en mindelig ordning med Tandlægerne Carlson & Klein I/S var strandet på gentagne afvisninger fra cheftandlægen Erik Kleins side. Vores patient ønskede på det tidspunkt udelukkende sin betaling for en smertefuld og i fagligt henseende rystende ringe behandling retur.

Overskrifterne i patientens klage er fra styrelsens formular.

Hvilke fejl er der begået:

Op mod Julen 2017 fik jeg pludselig tandpine efter at have tygget en gammel fyldning af en kindtand nogle uger forinden. Efter min sidste flytning havde jeg endnu ikke fundet en fast tandlæge i Sønderborg. Da jeg nu begyndte at undersøge mulighederne for hurtig hjælp, var de meget begrænsede.

Den 21. december 2017 mødte jeg kl. 11 efter aftale hos:

Tandlægerne Carlsson & Klein I/S, Perlegade 30, 1. sal, i Sønderborg.

Jeg blev vist ind til tandlæge Anders Kirchhoff, der var assisteret af (klinikassistenten?) Vera Gjelstrup.

Jeg fik straks indtryk af, at Anders Kirchhoff havde et problem med at opfatte, hvor min dårlige tand var lokaliseret. Jeg måtte et par gange præcisere, at tanden sad i venstre side af underkæben. Han virkede påfaldende “fjern” i sit reaktionsmønster. Det gjorde ikke min tandlægeskræk mindre.

Da jeg skulle bedøves, var fremgangsmåden en anden, end jeg var vant til. Min sædvanlige tandlæge ville prikke et par gange for at bedøve mod de efterfølgende stik. Men i dette tilfælde blev kanylen umiddelbart tømt i forskellige retninger. Ventetiden på, at bedøvelsen skulle virke, var meget kort. Jeg er velkendt med følelsen af, at en “hævelse” breder sig i kinden og læberne. I alle tidligere tilfælde har det kun været en følelse, for set i spejlet ville intet være forandret.

Efter meget kort tid, blev der spurgt til virkningen, og da det gjorde ondt, når Anders Kirchhoff stak i tandkødet omkring tanden, besluttede han, at jeg skulle have en dosis bedøvelse mere. Jeg vil indskyde, at mit tandkød er i fin stand, så der var ikke tale om infektion af nogen art.

Jeg hørte en lavmælt, lidt vantro, spørgende kommentar fra klinikassistenten bag mig. Derefter blev kanylen med den ny ladning ført rundt i forskellige retninger i kindkødet på en ubehagelig måde. “Jeg er nødt til at finde en nerve,” forklarede Anders Kirchhoff under omrøringen.

Da bedøvelsen endelig virkede i nærheden af tanden, bad tandlægen mig gabe højt, og jeg måtte undskylde, at jeg havde mistet følelsen af mine læber.

Derpå greb Anders Kirchhoff temmelig overraskende et spejl og holdt det op foran mig med kommentaren: “Sådan har du vist ikke set ud før?!”

Det var sikkert ment som en joke, og jeg kan se det morsomme i frivillige! grimasser ­ men billedet viste en skræmmende udgave af mit ansigt.

Den nederste venstre del var lammet, og mine læber hang diagonalt mod venstre, som om mit ansigt var ved at smelte. Mit venstre øje var ufrivilligt opspilet. Et par minutter efter den sidste injektion kunne jeg ikke kontrollere venstre øjes øjenlåg, og øjet stod konstant åbent. Jeg var nødsaget til et par gange at trække øjenlåget ned med en finger, når øjeæblet var ved at tørre ud.

“Når du kommer ud, vil øjnene nok løbe lidt i vand,” kommenterede Anders Kirchhoff beroligende, “det er helt almindeligt.” (Ikke i forhold til min erfaring fra tidligere bedøvelser.)

Under den afsluttende fyldning, blev der lagt usædvanlig stor kropsvægt bag kompressionen.
Behandlingen kostede 1.748 kr, og jeg forlod klinikken i hast for ikke at optræde offentligt som en karikatur af mig selv.
Min nabo, som jeg passerede på vej hjem, kommenterede senere det usædvanlige udseende. Der gik yderligere 3-­4 timer, inden bedøvelsen fortog sig så meget, at jeg igen kunne lukke venstre øje.

Hvorfor fik du mistanke om, at der var sket en fejlbehandling:

I de følgende uger kunne jeg mærke bedøvelsen i forskellige grader. Den snurrende fornemmelse i venstre kind og venstre side af læberne og tungen gik ikke væk. Tværtimod, med mellemrum blev den forstærket, så mit underansigt igen så asymmetrisk ude i spejlet, selv om det heldigvis var i mindre omfang.

I weekenden den 27-­28. januar havde virkningen nærmest karakter af et tilbagefald, og samtidig fortsatte tanden med at gøre ondt.
Jeg fotograferede den nyopståede hævelse så godt det var muligt, og skrev til klinikken, at i betragtning af, at tanden stadig gjorde ondt, og jeg fortsat havde gener efter bedøvelsen, syntes jeg, at det ville være passende at godtgøre mig udgiften til behandlingen.

Cheftandlægen, Erik Klein, ønskede ikke at refundere min betaling, men tilbød at hjælpe, hvis jeg ville klage over behandlingen. Min tillid til den hjælp kunne ligge et meget lille sted.
På det tidspunkt tænkte jeg, at en klage alligevel ikke ville gøre nogen forskel på resultatet. Jeg var mere interesseret i, at generne fortog sig. Men for at være forberedt med en eventuel klage bad jeg klinikken om et skriftligt referat af behandlingen med oplysning om, hvilket bedøvelsesmiddel, der havde været i brug og i hvilket kvantum, samt hvilke materialer, der var blevet brugt til fyldningen.

Det ønske blev heller ikke imødekommet.
Torsdag den 19. april 2018 var smerterne i den behandlede tand så vedholdende og jagende, at jeg havde vanskeligt ved at koncentrere mig om at finde en anden tandlæge. Jeg opnåede en aftale til dagen efter hos Tandlægerne Sundhedshuset I/S i Sønderborg.

Efter at have røntgenfotograferet tanden forklarede tandlægen, at den seneste fyldning pressede mod tandnerven, så nerven var begyndt at rådne. De voldsomme smerter skyldtes trykket, der var opstået under processen.

Jeg havde ikke lyst til flere behandlinger på denne tand, så jeg afslog muligheden for rodbehandling og bad om at få tanden trukket ud. Det skete under eksemplarisk bedøvelse og tandlægehåndværk i øvrigt, som jeg er vant til. Tandkødet voksede sammen i løbet af et par dage, uden at jeg havde brug for smertestillende medicin, og jeg har ikke haft smerter i den anledning siden. Behandlingen kostede 2.447,69 kroner, og pengene var givet godt ud.

Jeg henvendte mig igen skriftligt til Carlsson & Kleins klinik og beskrev forløbet. Jeg opfordrede igen cheftandlægen Erik Klein til at refundere min betaling, da jeg berettiget kunne hævde, at jeg var blevet fejlbehandlet­ og i mere end én forstand.
Samtidig informerede jeg hr. Klein om, at medmindre klinikken erkendte sin fejl og refunderede min udgift, fandt jeg det rimeligt at advare mine medforbrugere i det omfang, det er muligt vha. uafhængige journalister på Internettet. Henvendelsen blev ikke besvaret.

Jeg har ikke beskrevet tilfældet på Internettet endnu*, idet jeg ville se udviklingen an og indgive en officiel klage, inden jeg advarer offentligt.

[ *) Redaktionen: Det sker hermed, ultimo juli 2019, efter at ingen offentlig indgriben har kunnet konstateres i anledning af patientens klage.
Den blev indgivet til Styrelsen for Patientklager den 20. september 2018.]

[Patienten fortsætter:]

I skrivende stund kan jeg konstatere en permanent nedsættelse af føleevnen og smagssansen i venstre side af munden og tungen. Mine tænder i venstre underkæbe føles som fremmedlegemer, og jeg har intet smagsindtryk i den side af munden fra de fødeemner, der passerer. Der optræder endnu stedvis kløe i kinden og omkring læberne i venstre side, som når en normal bedøvelse er ved at aftage.

Der er næsten forløbet trekvart år siden fejlbehandlingen i december 2017.
[Alt i alt er der forløbet mere end halvandet år (19 mdr.) siden fejlbehandlingen og til denne artikels dato, 27. juli 2019.] 

Da generne fortsætter, har jeg besluttet at bruge denne rapport som en formel klage, og forsvinder generne ikke, forbeholder jeg mig erstatning. Jeg har ingen erfaring med størrelsesordenen, så jeg vil lade ekspertisen vejlede mig.

Med venlig hilsen

(patienten)

[Indskuddene i kantparenteser er redaktionens.]

Illustration her viser lammelsens umiddelbare omfang. Anders Kirchoffs ansigtstræk er ændret gennem billedredigering for at illustrere den beskrevne virkning af dette sanseløse misbrug af bedøvelsesmiddel og/eller dets placering. “Sanseløst” fordi vi ikke kan undgå at få mistanke om, at denne tandlæge har været påvirket af et eller andet euforiserende, der i situationen kan have frataget ham normal dømmekraft og føling med håndværket. Men måske har Anders Kirchoff været helt sober, og dette er bare standarden, vi kan risikere. Vi viser tillige Anders Kirchoffs fuldstændigt malplacerede forsøg på at gøjle med fejlbehandlingens konsekvenser.

Reaktionen fra Styrelsen for Patientklager

Når folket styrer regeringen, har vi demokrati. Når regeringen styrer folket, har vi tyranni. Bemærk, hvordan tidligere tjenester i den danske stat er blevet omdøbt til “styrelser” for dit og dat. Det er – som betegnelsen viser – ikke længere statslige tjenester med formålet at servicere skatteyderne – men den jødiske besættelsesmagts styring af det danske folks krav og rettigheder.

Hvad skete videre efter indsendelsen af klagen:
Vores patient indsendte sin klage til Styrelsen for Patientklager den 19. september 2018 og modtog en online-kvittering af samme dato.
Derefter skete intet i resten af 2018, og han sendte et par e-mail-rykkere, som ikke blev besvaret.
Den 8. februar 2019 – 4½ måned senere – modtog han et brev fra Styrelsen for Patientklager med følgende standardformulering:

Kære (patient)
Styrelsen for Patientklager har modtaget din klage. Vi gennemgår den hurtigst muligt og vurderer, om vi kan behandle den.
Vi behandler dog i øjeblikket mange sager og kan desværre ikke gennemgå nye klager så hurtigt, som vi ønsker. Du vil derfor opleve en ventetid på op til 6 til 8 måneder.

Hvis du har spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til brevet. Husk at oplyse dit sagsnummer, så vi hurtigt kan slå din sag op.

Med venlig hilsen
Dorte Jensen
Visitationsteamet

Efter over 4 måneders forsinkelse inviteredes patienten til at deltage i yderligere 6 til 8 måneders forhaling af sagen. Hvis der virkelig var så stort sagspres på denne styrelse, kunne skatteyderne med rimelighed forvente, at der hastigt blev tildelt flere ressourcer, så kritisable forhold i sundhedssystemet, som det der er påklaget her, behandles i tide. Det må være en statslig topprioritering, at konstateret skadevoldende behandlere ikke fortsætter med at invalidere deres patienter, uden at de myndigheder, der skulle have ansvaret for danskernes sundhed, griber effektivt ind.

Hvis styrelsens oplysninger om sagspres ellers står til troende, bekræfter det vores påstand om, at flere og flere uduelige læger sluses ind i sundhedssystemet, godt beskyttet af et jødisk netværk, hvor ingen i øvrigt drømmer om at bevare danskernes sundhed, men absolut foretrækker og ser frem til, at vi hvide oprindelige danskere uddør hurtigst muligt – om nødvendigt med lidt aktiv dødshjælp hist og pist. Når den samme mafia besætter vores statslige tjenester – og ændrer dem til styrelser – supplerer de jødiske forbrydere sig selv, og det bliver umuligt ad formelle kanaler at standse det igangværende folkemord!

Dette var i en lidt mildere udgave essensen af patientens svar af 4. april 2018 til Styrelsen for Patientklager, attention Dorte Jensen.

Siden har han intet hørt i anledning af sin klage, der pr. artiklens dato har ligget underdrejet hos Styrelsen for Patientklager i 10 måneder! – “6 til 8” måneder holder ikke.

Vores patient forklarer, at symptomerne, som de er beskrevet i klagen, er en del reduceret. Tænderne i venstre side føles stadig som fremmedlegemer, når han tygger, så han går ud fra, at den konsekvens er permanent.
Han ved ikke, hvilket stof, Anders Kirchhoff anvendte til “bedøvelsen”, eller i hvilken koncentration. Det ønsker Carlson & Klein I/S ikke at oplyse. Patientens bekymring er, at vægringen måske er begrundet i, at langtidsvirkningerne efter en sådan overdosering kan være skadende.

Vi har lovet at følge op her på O-D-I-N, når det offentlige Danmark lader høre fra sig næste gang i sagens anledning.