To jøder myrdet –
hykleriet og “terrorbekæmpelsen” kan optrappes

Overtagelsen

O-D-I-N.org, Hugo Ravn, 16. februar 2015 (opdateret MARTS 2019).

Det måtte ske før eller senere, at nogen honorerede jødernes krav om “terror” i Danmark. Nu i 2017 kan vi se, at det var jøderne selv, der arrangerede terroren.

Danmark var for bare et halvt århundrede siden et fredeligt land. Nu udsættes vi dagligt for en propagandakrig mellem den jødiske besættelsesmagt og de nationaliteter, som jøderne terroriserer rundt om i verden.

Det er jøderne i vores skiftende regeringer, der importerer de kulturfremmede til Danmark. Hensigten er at undergrave dansk identitet og skabe interne konflikter mellem de fremmede og os. Hvis en islamisk person isoleret skulle ramme jøderne efter at være inspireret af jødisk TV-propaganda, ville de så være så mærkeligt? I den zionistiske planlægning af terrorbegivenheder er det en kalkuleret del af planen, at et antal jøder må dø for at opnå danskernes sympati for Israels overgreb i Mellemøsten. Sådan tænker psykopater, og vi skal præcisere, at kalkulen ikke er vores men Mossads.

Det er komplet udansk, når nogen griber til våben og myrder andre. Men i denne sag er det vigtigt at være opmærksom på, at de fleste jøder gennem deres tilhørsforhold har prædestineret sig selv til at dø ved en terrorhandling. Det er en kendt sag, at jøder gør fælles sag. Derfor tager ingen jøde i Danmark nogen sinde offentligt og effektivt afstand fra zionisternes terror rundt om i Verden, og de accepterer dermed massemordet i Palæstina og de likvideringer, der udføres overalt i verden af den politiske, militære og infiltrerende efterretnings og mordorganisation Mossad, som på verdensplan myrder løs på sagesløse mennesker i samarbejde med CIA. De overordnede mål er at destabilisere verden og/eller rage nyt territorium til sig. Det gælder for såvel Israel som for zio-USA.


Jøder fra Israel har bl.a. bombet en moske i Gaza-striben. Jøderne har ingen respekt for andre kulturer og deres helligdomme. Dette hensyn er forbeholdt jøder. Foto: Internettet

Forestil dig serier af tilfældige angreb på København fra kamphelikoptere, udstyret med fosfor-klyngebomber og missiler, de sidste kraftige nok til at lægge enhver større bygning i ruiner. Fosforbomberne affyres i vifter mod tilfældige boligområder, så alt sættes i brand. Missilerne målrettes mod infrastrukturen som banegårde, vejnet, broer og kulturbærende bygninger: Børsen, Rundetårn, Nationalmuseet, Amalienborg, Christiansborg, Marmorkirken, Vor Frelsers Kirke, Vor Frue Kirke, Glyptoteket, Det kongelige bibliotek, o.m.a. er allerede forvandlet til ruindynger. Formålet er at tilintetgøre danskerne som folk og kultur og svække vores modstandsvilje, så vi til sidst forlader København og Danmark.
Dermed har du et billede af, hvad der regelmæssigt udspiller sig i Gaza-området og på Vestbredden i Palæstina – uden at nogen presse skriver eller fortæller et ord om det, og uden at nogen international organisation kan gøre andet end at udsende betydningsløse fordømmelser af overgrebene.

Jøder fra den zionistiske enklave “Israel” i Palæstina har på nuværende tidspunkt myrdet 700.000 mennesker i et område, der udelukkende bekriges for at udvide jødisk territorium. Landområder frarøves hver dag de retmæssige ejere, som langsomt udsultes, fordrives eller dræbes. Det er forståeligt, at islamiske mennesker af og til får lyst til at hævne sig. I virkeligheden er det bemærkelsesværdigt, hvor sjældent det sker i virkeligheden, selv om jøderne terroriserer dem dagligt og ødelægger deres liv.
Jøderne har efter 3000 års fravær ingen legitim ret til at tilegne sig land i Mellemøsten. Den nuværende såkaldte israelske stat er derfor resultatet af gentagne røverier af palæstinensisk jord, motiveret i fjerne myter om et “helligt land”.
Men se lige, hvor helligt det blev!
De fleste nutidige jøders oprindelsesland ligger øst for Tyrkiet; de er grænseasiater og kun ideologiske jøder, uden en dråbe oprindeligt jødisk blod i årerne. Men en voldsforherligende troslære kombineret med århundreders indavl har gjort deres fanatisme og had grænseløst – ja, for at sige det ligeud – sindssygt. Den obligatoriske og i mange tilfælde traumatiserende omskæring gavner ikke den mentale sundhed hos disse mennesker.

Blomsternedlæggelsen – en forstemmende opvisning af dumhed

Danmark er i dag en vildledt nation. Når et eller andet dramatisk indtræffer fra jødernes medier, haster den mest idiotiserede del af vores landsmænd ind på de sociale medier, hvor bondefangerne allerede har forberedt pøbelens næste reaktion. I dette tilfælde kunne opfordringen lyde: “Skal vi danskere ikke vise solidaritet med de terrorramte jøder ved at lægge blomster langs synagogen i Krystalgade?”. Jo da, god idé, tænker Brian og Sonja, og haster hen til blomsterhandleren for at spendere en formue på dennne jødiske “grædemur” i København (læs: en af de mest massive stål- og betonbarrierer omkring nogen københavnsk institution). Den kollektive nedsynkning til ekshibitionistisk følelsesporno kan derefter begynde og bliver vist i medierne forfra og bagfra. En massiv opvisning i dumhed, og jøderne elsker resultatet, et af beviserne for, at det danske undervisningssystem ikke længere fungerer.


Politisk prostitution, når den er værst.
Her udført af en af jødernes “skabningerne” fra vores skiftende regeringer. En af forræderne, der har solgt sin sjæl til jøderne – som har valgt at forgylde sit eget liv imod at forråde sit folk og sit land. Foto: Internettet

En marionet bøjer sig i ærefuld forpligtigelse over for sine jødiske vejledere. Uden det jødiske netværk under hendes politiske karriere var hun intet andet end en dansk udseende kvinde; men det var også hendes primære funktion i den daværende jødiske regering på Christiansborg – at se dansk ud.

Jøderne har konstant grund til at frygte en retfærdig gengældelse, så synagogen er skærmet af et massivt stålhegn mellem stenstøtter i et par meters højde. Og naturligvis er området altid video-overvåget og har adgangskontrol og en sluse til det allerhelligste. For det første bruges bygningen kun af et eksklusivt forum, der ækles ved tanken om, at goyim skulle deltage i deres ceremonier, for det andet hersker der en nedarvet frygt for, at århundreders forbrydelser mod menneskeheden hvert øjeblik kan blive hævnet. Vi ser frem til, at en højerestående magt snart udløser en retfærdig hævn over denne bærme af parasitter i Danmark.

Men selvfølgelig er hjernevaskede danskere nødt til at erklære deres solidaritet med denne verdens mest racistiske og morderiske folkeslag og ideologi. Hvad andet kan I gøre, Brian og Linda? Måske forsøge at udvikle en selvstændig tankevirksomhed …? Det ville være en stor fordel for et frit Danmark og vores børns fremtid – men lader til at være alt, alt for besværligt for gennemsnitsdanskeren i dag.

Hvorfor skal danske politifolk stå vagt om jødiske templer?

Hvorfor skal dansk politi (og pr. 2017 – dansk militær) udsættes for at miste livet for at beskytte denne verdens mest aggressive og morderiske folkefærd? Står der politivagt ved moskeerne? Står der politivagt ved de kristne kirker? Nej, for ingen at stederne er menigheden så besudlet af blod og skyld, at deres beskyttelse kræver en særlig indsats fra statsmagten.

Politiet står såmænd ved synagogen, fordi politiledelsen (og nu ledelsen af forsvaret) er jødernes håndgangne mænd og har udkommanderet dem. Denne disposition bliver, som vi vil se mere af i den nærmeste fremtid, begrundet med “faren for islamisk terror”. Jødiske medier hjernevasker os med denne propaganda hver eneste dag.

Islamiske personer bliver naturligvis også påvirket af jødernes medier, der dagligt viser et fremstormende ISIS (en politisk opfindelse, som ingen endnu har set i en islamisk fysisk fremtoning). Er det så underligt, at denne propaganda tænder hadet hos en islamisk person? – at et af jødernes frustrerede ofre kunne nå et punkt, hvor han beslutter at ramme verdens plageånd nummer et dér, hvor han kan nås? 
I så fald er det gammeltestamentlig retfærdighed, øje for øje – tand for tand, som især jøderne praktiserer. Vi sløve danskere skulle gøre modstand, i det mindste i form af civil ulydighed, inden vi mister Danmark til jøderne. Det er fuldt berettiget af forsvare sin retmæssige arv, om nødvendigt med magt. 
I mellemtiden må jøderne ligge, som de har redt, både i Palæstina og i Danmark, så hvis de har behov for beskyttelse, så lad dem løse problemet selv.

Men “ved Jehova” – hvor ville en død dansk politimand eller soldat være guld værd i en ny mediebåret solidariseringskampagne. Ingen ville kunne komme uden om “skæbnefællesskabet” – ikke med den nuværende grad af manglende indsigt og politisk og historisk overblik hos danskerne. Heldigvis er det endnu ikke sket.

To jøder

Vi har ikke hørt meget om den første jøde, der skulle være dræbt, Finn Nørgaard (måske var han ikke jødisk nok).

Dansk filminstitut skriver om ham:
[Også denne artikel fra 15. februar 2015.]

Filminstruktør og producent. Født 1959, død 14/2 2015.

Uddannet cand.phil. fra Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet, i 1991. Debuterede i 1985 som medforfatter på Vibeke Vogels værkstedsfilm “Hooked” og udfyldte en bred vifte af funktioner på en række dokumentarfilm. 1989-2001 ansat i DR. Siden 2001 medejer af Filmselskabet. Instruerede og producerede til tv og lavede virksomhedsfilm.
Finn Nørgaard blev dræbt i en terroraktion mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro under afholdelse af et debatarrangment med titlen “Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed”, hvor den svenske kunstner og muhammedtegner Lars Vilks var inviteret.

Selv om Finn Nørgaard var den første, der efter påstanden blev skudt, kom han ikke til at indgå i dramaets hovedscene, der af medierne straks blev forlagt til synagogen i Krystalgade, hvor ifølge Ekstrabladet en “ung jøde” (Dan Uzan, 37 år) “forsvarede synagogen” (og blev skudt (?) som nummer to).

Finn Nørgaard optrådte i andre jødiske grupperinger, hvor man ikke skilter med at være mere jødiske end svenske eller danske, nemlig Lars Vilks Komiteen og det såkaldte Trykkefrihedsselskabet. Førstnævnte gruppering havde som det nævnes ovenfor planlagt et kulturfremstød, hvor den svenske muhammedtegner Lars Vilks efter planen skulle være til stede.

Det er nærliggende at forestille sig, at det var fatwaen mod levebrødsprovokatøren Lars Vilks, der havde trukket “gerningsmanden” til stedet, og at Finn Nørgaard uheldigvis kom i vejen. Ifølge den officielle version blev han dræbt af en Islamisk terrorist – men blev han myrdet i virkeligheden, er det sikkert, at mordet blev udført af Mossad. Heldigvis for arrangørerne blev “den muslimske gerningsmand” igen dræbt i forløbet, som det sker under mange “false flag”-operationer).

Lars Vilks Komiteen skriver [Pr. 22. marts 2019 er linket ikke længere tilgængeligt – nogen har givetvis fået kolde fødder ved at fremture med omtalen af “et terrorangreb”, efter der har vist sig klare tegn på, at attentatet var arrangeret af jøderne selv.], men her er teksten: 

Terrorangrebet 14. februar 2015: Lars Vilks Komiteen markerede – eller ville have markeret – årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie om eftermiddagen i Krudttønden på Østerbro med debatmødet Kunst, blasfemi og ytringsfrihed. Leder af Femen, Inna Shevchenko, kunstkurator for Passion for Freedom Art Festival Agnieszka Kolek og tegner og kunsthistoriker Lars Vilks deltog sammen med den franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray. Debatmødet blev ramt af et terrorangreb. Medier verden rundt dækkede begivenheden.

Bemærk, at Lars Vilks elendige og infantile tegning, der skal forestille Muhammed som en hund, bruges som logo på komiteens hjemmeside. Det siger ikke så lidt om det kulturelle niveau i denne jødiske gruppering.

Læs også vores artikel om Muhammed-provokationen i Danmark.