Video: 9/11 – En psykologisk operation

Videoer

Source: Alexander “Ace” Baker 2011

Den 11. september 2017 foretog vi en revision af vores detaljerede artikel fra 2014 om 9/11, og en afgørende ny opfattelse her på redaktionen er, at “spøgelsesflyene”, som mange har kaldt dem, der skærer sig ind i Tvillingetårnene som en varm kniv gennem smør, ikke udelukkende blev tilvejebragt gennem digital manipulation af videoerne. Dertil er der for mange videoer (mindst 53), der skulle have opnået en total match i forhold til banen for “flyet”, der rammer Sydtårnet.
Det er efterhånden overvejende sandsynligt, at begge tårnene blev ramt af et missil, som det ganske åbenbart var tilfældet med Pentagon, indrettet, så det kunne “transportere” indtrykket af et Boing 767 passagerfly. Vi kender ikke den præcise forklaring – ikke endnu – men teknikken eksisterer og er omtalt, omend sparsomt, i militær sammenhæng.
Det er fortsat absolut sikkert, at intet flyvende objekt i format af et passagerfly ramte tårnene.

Videoen er ret underholdende og skal virke som appetitvækker for dem, der ønsker at sætte sig yderligere ind i detaljerne. Men fra 2017 skal man være opmærksom på, at de viste muligheder for og tegn på manipulation af billederne af flyene, ikke var en nødvendig forudsætning for at bringe billeder af fly i medierne. En del video-manipulation kan have fundet sted alligevel. Fx kan det, uanset, om det var en digital manipuleringsfadæse eller en uheldig bivirkning af en projektionsteknikken – have været fristende at fjerne flynæsen, der ser ud til at gennemtrænge Sydtårnets stålkonstruktion helt ubeskadiget.

Læs vores danske artikel om angrebet på World Trade Center og om, hvordan det højst sandsynligt blev planlagt og udført punkt for punkt. Vi inkluderer nogle af de nødvendige indledende forberedelser, der sjældent omtales, men er vigtige for tilvejebringelsen af det totale billede af iscenesættelsen. Det er en lang, systematisk artikel, der beskriver vores detaljerede og loyale model i forhold til bogen “The Third Truth about 9/11” af Dimitri Khalezov.
Det er i høj grad Khalezovs fortjeneste at have beskrevet den model, der indtil videre som den eneste besvarer alle spørgsmål i forhold til de fysiske spor, vi kan se.
Vores artikel har eksisteret i 3 år, men først i 2017 begyndte modellen for alvor at vinde tilslutning internationalt. Dimitri Khalezov skrev sin bog allerede i 2007. Den kan downloades som PDF-fil fra 3. afsnit af vores artikelserie.