Project Apollo: Fototekniske forhold, 1. eksempel

Sand Historie

O-D-I-N.org, PROJECT APOLLO fortsat

Fra Magasin 37/R findes billedsekvensen AS11-37-5443 til 5448, der viser et ulogisk forløb kort efter separationen mellem landingsmodulet og kommandomodulet.

Klik på billederne for at se det største format fra NASA. Hvis curseren tager form som en lup med et + indeni, så klik igen. Tryk derefter på musens hjul, hvis den har et, og bevæg musen til siderne, så billedfeltet panorerer over billedet.

Ifølge NASA gik der umiddelbart efter frakoblingen en inspektion forud for disse billeder:
På Apollo 10, 11 og 12, forud for LM separationen, placerede besætningen kommandomodulet med landingsmodulet i et cirkulært kredsløb 111 km over måneoverfladen. Når landingsmodulets besætning var klar til nedstigningen, separerede de fra kommandomodulet. [En utydelig videofilm] viser Apollo 11’s separation fra kommandomodulet og en fuld rotation rundt om landingsmodulets motorakse, som Neil og Buzz foretog, så Mike kunne udføre en visuel inspektion. Landingsmodulets besætning udførte derefter en motorbremsning ind i nedstigningskredsløbet (Descent Orbit Insertion, DOI) over midten af den fjerne måneside for at bringe sig ind i en 111 gange 16 km bane om Månen (dvs. 111 km på det højeste punkt over Månen og 16 km på det laveste). Når de nåede det laveste punkt på banen ville de påbegynde den motorstøttede nedstigning.”

Enkelte engelske kommentarer til billederne (i det følgende i lille kursiv) kredser meget om topografien. Vi skal huske på, at tidligere ubemandede missioner sandsynligvis leverede billeder i høj opløsning af månelandskabet, og at disse billeder kunne bruges som bagprojektion for de følgende billeder af kommandomodulet (CSM).

(5443: Post-undocking view of the CSM during the separation sequence, with the eastern part of the Sea of Fertility (Mare Fecunditatis) about 195 km below. North is to the right. The two spacecraft undocked at about 100:12:03.)

Med hensyn til tidspunkterne er det muligt at blive vejledt yderligere af NASA’s officielle Apollo 11 Flight Journal. Blad frem med pilene i højre kant til Day 5, part 2: Undocking and the Descent orbit og tiden 100:12:++

 


AS11-37-5443
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

Denne sammenhængende sekvens af billeder skulle være optaget fra landingsmodulet, efter at det er frigjort fra kommando- og servicemodulet. Man skal bemærke, at kommandomodulet ikke ændrer højde over Månen, selv om det ser sådan ud. Det er landingsmodulet (som vi kigger fra), der øger den indbyrdes afstand. Den fælles vandrette hastighed i “195 km”s højde er ca. 6,4 km/s. Derfor ser vi forskellige udsnit af Månen bag kommandomodulet.


AS11-37-5444
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

Landingsmodulet er tilsyneladende på vej væk fra kommandomodulet og Månen.


AS11-37-5445
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

Kraterne lige under kommandomodulet ser cirkulære ud, og de fleste kratere på Månen er runde som dybe tallerkener. Når vi ser kraterne bag kommandomodulet med cirkulær kant, må vi befinde os lodret over kommandomodulet, ellers ville kanterne se ovale ud. Landingsmodulet svæver altså i denne præsentation lodret over kommandomodulet, mens det lægger afstand til både kommandomodulet og Månen.

(5445: Command Module Columbia over Craters Taruntius K, Taruntius P, and Dorsum Cayeux in north central Mare Fecunditatis (Sea of Fertility). The coordinates of the center of the picture are 51 degrees east longitude and 1 degree north latitude. About half of the crater Taruntius G is visible in the upper left corner of the picture. Research by Danny Caes. Markus Mehring notes that the two craters partly visible at the top are Anvil and Taruntius H.)


AS11-37-5446
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

Mens vi kigger lodret ned mod kommandomodulet, bliver afstanden større og større. Hvad er forklaringen på, at landingsmodulet med fotografen nu kredser omkring Månen i en spiralformet bane, der øger deres afstand til Månen? Var det ikke meningen, at landingsmodulet skulle nærme sig Månen, mens kommandomodulet forblev “parkeret” i samme højde over Månen? Der synes at være byttet rundt på rollerne.


AS11-37-5447
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

I den engelske kommentar nedenfor nævnes bl.a., at det planlagte landingssted på Månen ses i midten af dette billede, lidt over og til venstre for kommandomodulet. Efter det oplyste vil landingen indtræffe her med afslutning en af næste omløb, og med den øjeblikkelige indbyrdes beliggenhed, vil landingsmodulet nødvendigvis skulle krydse kommandomodulets bane på vej til Månens overflade. En unødig risiko at løbe, mener vi. Hvorfor er det ikke landingsmodulet, vi ser nederst?

(5447: Command Module over western Sea of Tranquility. Crater Moltke is at the upper left. North is to the right. This view also includes the Apollo 11 landing site, which is just above and to the left of Columbia. Research by Danny Caes. As indicated in a labeled version by Markus Mehring, the Apollo 11 landing site is at the center of the photo, NNW of the CSM and ESE of the Cat’s Paw landmark. The sharp-rimmed crater at the lower left edge is Moltke. Hypatia Rille (also known as U.S. 1) extends through the top left corner of the image. The crater directly to the right of the CSM has been named Collins following the Apollo 11 mission. The crater Aldrin is in the top right corner of this image. The third crater named in honor of the Apollo 11 crew, Armstrong, would be to the lower right of this photo and cannot be seen here. During the Apollo 11 mission, the craters Armstrong, Aldrin and Collins were still referred to as Sabine E, D and B respectively, with Sabine C being the crater that forms a triangle with B and D in this photo. Scan courtesy NASA Johnson.)


AS11-37-5448
[Åbner som 3900 x 3900 px.]

 

Dele af vinduesrammen i “landingsmodulet” ses skiftevis i kanten af billederne. Landingsmodulet var indrettet med 4 glasåbninger ud mod rummet, to trekantede navigationsruder med en påtrykt sigteskala, en mindre rektangulær rude i toppen til at sigte igennem ved dokning (også med en skala), samt et glughul til en navigationskikkert. De sidste to åbninger kan vi se bort fra her. Disse billeder må, hvis vi skal tro på historien, være optaget manuelt med det sorte Hasselblad-kamera (det uden reseau-plade) ud ad en af de trekantede navigationsruder. Der er ingen spor af sigteskala, reflekser eller lysbrydninger i de 2 lag glas. Hvert lag var efter oplysningerne ca. 2,5 mm tykt med et mellemrum af ukendt mål til “ventilation” fra verdensrummet. Vi kan heller ikke få det fotograferede hjørne i ruden til at passe med de afrundede “hjørner” i de trekantede navigationsruder. Desuden er billederne så klare, at de ser ud til at være fotograferet direkte fra “rummet”. Den lodrette afstand mellem modulerne synes på dette sidste billede at være forøget til mellem ½ og 1 km uden nogen egentlig vandret forskydning.

(5448: CSM separation sequence. The CSM can be seen near the center of the image, with the sharp-rimmed crater Schmidt directly right of it. The crater part in the lower right corner is the western part of Sabine, and the partially visible rim at the right edge of the image belongs to Ritter. This is the last photo taken from the LM prior to the powered descent, and eventually the landing one orbit later.)

Progressionen i de 6 billeder giver kun mening, hvis kommandomodulet og landingsmodulet efter separationen kredsede omkring Månen med deres fælles længdeakse vinkelret på omløbsretningen og med landingsmodulet yderst. Landingsmodulet ville kun kunne lægge afstand til kommandomodulet, som vi ser det her, ved at accelerere lodret væk fra Månen. Billederne viser os landingsmodulet lægge afstand til kommandomodulet radiært ud fra Månen og manøvrere flere hundrede meter længere ud i rummet.

Konklusion

Det er ulogisk, at landingsmodulet efter frigørelsen flyves længere ude i rummet og dermed tvinges til at krydse kommandomodulets bane senere. Vi har ikke mødt en eneste illustration af Apollo 11’s formodede omløb om Månen, der viser dette forløb (se fig. 1 og forklaringen i dette dokument fra NASA Apollo Lunar Descent and Ascent Trajectories). Tværtimod viser samtlige tegninger at en umiddelbar reduktion af landingsmodulets højde følger efter frakoblingen som indledning til nedstigningen mod Månen. Det ville være hasarderet at gøre andet. Vi tror, at der blev byttet om på modellerne i det store fotostudie på Langley, eller fotografen forvekslede instruktionen “vandret afstand” med “lodret afstand”. Hvis nogen ligger inde med mere præcis viden om dette, så kontakt os gerne på info(at)o-d-i-n.net.

Retur til Fototekniske forhold eller Videre til 2. eksempel eller Videre til 3. eksempel